Kærligheden er slut

De ord fik jeg i aften..


Jeg ved ikke om jeg er i stand til at blogge de næste dage, for chokket har ramt mig med et lyntogs kraft. Kærligheden døde et sted på vejen, og grunden er klarlagt. Jeg har forandret mig for meget, er ikke længere den kvinde han mødte og forelskede sig i. Jeg har taget på, er blevet mere og mere træt, mindre og mindre overskudsagtig og der er ikke længere nogen fysisk tiltrækning i ham. Han føler hverken savn eller længsel efter mig. Min sygdom er sværere at leve med, end han havde forestillet sig, og jeg må til at lære at den også vil være en faktor i, at mit liv i fremtiden vil være som enlig. Hvis han som er så tålmodig og tollerant ikke kan klare en som mig, er der ingen i hele verden der kan, og jeg må tilbringe resten af mine dage alene.


Jeg er knust, mest fordi det jo er livet i denne familie der har kostet mig Henriette. Belastningerne der har givet mig ekstra kilo, stressen der har gjort mig træt og som har givet mig et udseende som en slidt ond stedemoder. Kampen og engagementet i en asperger og hvad deraf følger har jeg kastet mig ud i med al min energi fra begyndelsen af, og den har også tæret på mig. Kampen med den sure teenager har kostet mig min elskede og manden jeg har elsket højest af alt, og jeg kan nu spørge mig selv, om vi havde haft større chancer hvis vi ikke var flyttet sammen..


Jeg er ikke længere elsket og ikke interessant som kvinde, ven, samlever, partner eller elskerinde.


Jeg er i chok, mine børn er dybt rystede og specelt Rasmus er helt og aldeles knust. 14 dage før jul, står vi nu uden noget sted at bo, uden senge eller andre møbler, tv, stereo eller penge til at flytte for. Der er så meget at tage stilling til, at jeg er brændt sammen.


Men mest er jeg i chok.


Chok fordi det åbenbart er noget jeg er den eneste der ikke har vidst noget om. Men så har jeg jo grunden til at jeg er blevet behandlet som jeg er blevet. Jeg er ikke blevet smidt ud som sådan, men hvordan kan jeg blive? Sove ved siden af min elskede hvis krop jeg stadig begærer, men som jeg ikke længere kan række ud efter. Være i stue med manden hvis kys jeg savner så forfærdeligt??


I nat sover jeg ved siden af Josefine og det er ok, men jeg er tom indeni og mit hjerte er knust som glas. Min krop gør ondt af længsel efter de hænder jeg har elsket fra den første dag. Men også af den lange periode med alt for mange dramaer.


Jeg er voksen og har haft et langt liv, jeg VED at der vil være sorg der skal bearbejdes, at jeg vil være væltet og have svært ved at rejse mig igen, men jeg ved også at der kommer en ny tid derefter.


Lige nu skal jeg bare sørge for ikke at kaste op i min seng..