Jeg har taget navneforandring!

 

Det nye liv’s blogejer hedder nu

Frk.  Hovedet under armen Hald

 

 

Denne uge har været præget af helt fantastisk tåbelige hændelser. Hændelser der kunne være undgået, hvis bare mit hoved ikke var så stopfyld med alskens problemer og tunge emner..  Op ad bakke er hvad det er.

 

 

Allerede sidste lørdag rullede hovedet af, hvilket jeg HAR fortalt om her. Derefter er det gået slag i slag, og i dag er ingen undtagelse.

Ugen der gik:

Bilnøgler glemt i låst bil INDE i vaskehallen.

Vaskekort stukket i maskinen mere end een gang!  Resultatet er en hvidvask til 50 kroner. SUK  ( ikke første gang i denne mdr jeg har lavet det nummer! )

Vask af min absolut favorit cardigan denne vinter og dette forår. Resultat.. den er krympet og DET har jeg jo også bedrevet før og ret så for nyligt!  FANDENS OSSE.  Jeg er faktisk temmeligt knust over det, for trøjen kan ikke købes længere, og det forsøg jeg selv gik i gang med som kopi er kuldsejlet da ærmerne endte med at være dumme.

Har pudset vindue i dag.. Resultat:

Jeps :-)  vandet der skulle i spanden via brusehovedet endte med at overbruse mig i stedet for. Så om ikke andet fik jeg da også pudset mine briller.. Og vandet entreen!

 

Har som skrevet vasket idag. På vej i kælderen tømmer jeg postkassen for reklamer og post. Går derned smider noget af tøjet i tørretumbleren og går ovenpå igen. En time senere kan jeg i vaskerummet finde min bunke med reklamer OG flere private breve..  Jesus altså!

 

Og sådan går det ret ofte for tiden. Jeg husker som en si. Glemmer konsekvent. Taber ting. Spilder ting. Går ind i alt. Forlægger ting og endnu værre.. mister også ind i mellem elskede ejendele. Senest i denne uge også. En sølvring jeg har været meget glad for, og et af de sidste smykker jeg har tilbage og går med altid. Borte og væk er den. Tabt forleden et sted mellem Vanløse og Østerbro. Har søgt og ledt, tænkt og overvejet, men der ER og bliver væk. Satans osse. Hvad værre er, så er det en foræring fra en kær veninde, hvilket gør mig endnu mere ked.

 

Jeg ved det jo godt. Det er stress. Uden tvivl. Og selvom jeg gør hvad jeg kan, så vil den ikke helt slippe taget i mig. Derfor skriver jeg ikke så mange ord her for tiden. Jeg ville gerne, men lytter efter og mærker at det bare ikke er nu jeg skal bruge energien på at HUSKE at kommunikere med blogland. Der er masser af små og store historier på lager, men der bliver de. Har slet ikke villet nævne det, men har endnu en gang haft en kæmpe nedtur med monstermigræne og den helt store tudetur i denne uge. Med akuthjælp fra personalet og hvad har vi, men jeg skal nok rejse mig endnu engang. Selvfølgelig.  For jeg gider da ikke spilde mere tid end højest nødvendigt.

 

Indtil jeg ikke længere er stresset og presset bør jeg muligvis bruge min cykelhjelm hver dag hele dagen og desuden supplere med beskyttelsesbriller, knæbeskyttere og rustning. Ellers kommer jeg en dag alvorligt til skade er jeg bange for.

 

Men jeg kan da nu se ud af mit vindue igen :-)    De små glæder I ved..