Uha.
Kom først i seng halv fem i morges. Vi hyggede så umådeligt i den næsten færdige stue. Nu, hvor jeg er oppe igen har jeg virkelig fortrudt mit letsind. Der var engang hvor jeg kunne køre på meget få timer og alligevel fungere. Feste hele natten, hjem og bade og så videre direkte på arbejde.
Hmmm
SÅDAN er det IKKE mere!
Jeg stod op fordi jeg gerne ville have noget ud af dagen. Solen skinner jo.
Men uhh hvor er jeg kvæstet. Har ondt i knolden, ligner noget der er løgn, med poser på størrelse med de sorte i ved nok, under øjenene. Jeg har indtaget min første kop kaffe, men det virker ikke lige som beregnet.
Kæresten ligger og snuer som en bjørn, og har erklæret at han ihvertfald IKKE vil op før han vågner af sig selv, det er jo sjældent at det er muligt når man er håndværker og skal op kl meget tidligt. Det forstår jeg godt. Men mit indre ur ringer uanset hvornår jeg så end er gået til ro. Så ligger jeg der og kan ikke falde i søvn igen. Op må jeg, og lige have en kop kaffe og lidt morgenmad. Og her er jeg så nu..
Jeg går i seng igen.... Vi ses senere
Stakkels dig, det lyder hårdt - men måske også en smule selvforskyldt, hihi. Jeg håber, det var det hele værd, og at du er frisk, når du vågner igen ;-)
SvarSletAh... det der, kender jeg alt for godt. Håber du fik sovet godt anden gang ;-)
SvarSletHej Madame. Ja jeg havde også ondt af mig selv, men som jeg snu vil fortælle om i næste indlæg, så fik jeg alligevel brugt dagen godt. :-)
SvarSletHej Jeanette Mariae: tak for din hilsen. Jeg er glad for at du kiggede forbi.
Fortsat god aften til jer begge.