Uventet energi

Jeg var egentlig på vej tilbage under dynen, her til formiddag. Syntes ikke rigtigt at fem timer var nok. Jeg endte af en eller anden grund i badet i stedet for.

Jeg besluttede at dagen skulle nydes i fulde drag, så jeg har fortsat min marathon med at rippe mine cd'er på computeren, og jeg har også vasket i et par timer. Efter min ryg låste for et par uger siden, var det noget der virkelig trængte til at blive ordnet.

Dagen er bare gået slag i slag. Kæresten vågnede da jeg kom ind efter badet og skulle finde mit tøj, så jeg hev ham ud af fjerene og mindede ham om , at vi måske skulle benytte os af, at vi for første gang i et halvt år, skulle have et par dage uden børn.

Vi har jo aldrig børnefri, til trods for det at vi er skilte begge to. Min kærestes ekskone døde forrige år, så mine nye børn har ikke længere deres mor. For mit vedkommende er det jo sådan at min eksmand er en meget vred og aggresiv mand. Da vi blev skilt erklærede han, at han ikke længere havde en datter, da hun ville med mig. For ham er hun død! Det var hans afskedord til hende og hun har ikke set ham, eller hørt fra ham siden juli 2006. Det er en ret så ubehagelig historie, og ikke det det skal handle om i dag.

Men af disse grunde, så er det stort set aldrig, at vi er helt alene. Det er kun sket ganske få gange, og jeg savner altså at være kæreste engang i mellem. Sådan på den romantiske måde. Uden at vi skal tage ud ad huset...

SÅ altså, op kom ham, men var godtnok ikke mange potter pis værd, de første par timer. Han sad som en anden lille dreng og knuede sin kaffekop og stirrede med tågede øjne på noget underligt ubestemmeligt tv.

Jeg selv har derimod været effektiv i dag. Jeg gik igang med at rydde min altan for vinterplanterne og derefter at gøre den rent og gøre den klar til forår og sommer. Da jeg var færdig var manden i huset så meget mere vågen, at han fik sat en længe savnet hylde op derude. Nu kan der stå lidt flere planter og et par kopper ekstra. Den er nemlig ikke så stor.

Ved firetiden var det tid til lidt let at spise og så faldt vi guddødemig i søvn i sofaen begge to. Klokken seks ringede telefonen og gudskelov for det, for jeg ku godt ha ligget der til i morgen, og det ville have ærgret mig SÅ meget.

Nu er vi begge friske og klar til ballade. Huset er stille. Her er ingen unger der er suuuuultne, ingen der skændes lidt, ikke tre værelser, hvor der kører tre forskelllige programmer på tv, ingen musik der kværner ud af alle sprækker og ingen der spørger om alt muligt umuligt.

Bare os to, han og jeg, helt alene, uden nogen andre end os selv til at lave rav i den..