I dag har været modsat alle planer.
Det er der ikke noget unormalt i, for det går stort set aldrig som forventet og arrangeret hjemme hos os. Jeg har i det sidste år lært helt nye vaner, og det er både godt og skidt syntes jeg.
Min kæreste er verdens mest rolige og afslappede mand. Jeg har ALDRIG kendt nogen, der i den grad tager tingene som de kommer, og som er ude af stand til at skynde sig. Jo det passer forresten ikke... Om morgenen, tidligt tidligt når vækkeuret ringer rammer han knappen på et nanosekund. Derefter står han op som en raket og går direkte ud og sætter kaffe over, SAMTIDIG er det garanteret at ringetonen igen begynder. Som det usynlige fantom er han gennem køkken,entre og videre ind i stuen, hvor mobilen med den infame melodi kører igen, for at slukke for den. Første gang jeg oplevede det, troede jeg ikke mine egne øjne.
Aldrig har jeg set noget lignende. Denne i øvrigt smukke mand, som altid lunter afsted i roligt tempo, og som har goooooooood tid uanset hvor sent vi er på den, kan altså komme fra jorden til månen på ingen tid.
SÅ er det jeg må spørge mig selv, hvorfor jeg så altid er den der står klar og venter, når vi har aftaler der skal overholdes???
Det er her mine nye vaner kommer ind i billedet. Jeg er nemlig af den tidshysteriske type. Jeg hader at komme for sent til en aftale og kan derfor blive totalt stresset over at være den ventende part. Men jeg er ved at lære at slappe af. Jeg er nu bedre forberedt på at der altid liiige er noget der skal ordnes. Jeg mener... det er jo ikke anderledes end dengang jeg havde småbørn. Der skulle også altid liiiiiige gøres et eller andet, eller der var en ynglings bamse der ikke kunne findes, og som IKKE kunne efterlades hjemme.
Det er egentlig i orden at lære at tage det hele mere med ro, og jeg har jo også mine tricks. Så nu er jeg begyndt at overveje, at fortælle at vi skal være et sted en time tidl end vi skal.
Hov.. Jeg kom fra det jeg egentlig ville dele med blogland. Det med de planer, der altid går i ged.
Kæresten skulle have hjulpet ude i dag, jeg skulle have været på altanen og lege havearkitekt, MEN aftalen blev aflyst og så er der jo det med sofaen der skal på plads i stuen. Den plan skal så selvfølgelig føres ud i livet. Det er vi begge enige om. Det kræver en mindre operation, for min elskedes elskede fladskærm, skal nemlig nu hænge på den modsatte væg. På den væg hænger der i forvejen hylder som så altså skal ned... Huller skal lukkes, og maskiner der larmer skal i brug. Det er ikke noget jeg kan bruges som hjælp til. Jeg går bare i vejen.
Så jeg har i stedet bagt brownies og lavet hjemmelavet æggesalat. Det er jo påske. Samtidig med det, har jeg også genoptaget et projekt, der handler om at få alle mine cd'er ind på computeren. Pladsen er lidt trang her efterhånden. DET projekt har stået stille fordi selvsamme computer pludselig blev syg og måtte årelades for uindbudte baciller. Da det var ordnet, skulle pladsen computeren stod på, så flyttes for at sofaen overhovedet kunne komme ind i stuen... PYHHHH
Planen var at vi skulle have en stue, alle kunne benytte på den behagelige måde, men lige nu ligner det bare genbrugspladsen inden tømning.
Heldigt at jeg har lært at tage den med ro...
Hihi, det var herlig læsning :O) Ja, jeg har også måttet øve mig i at tage den med ro - men vi kan jo lige så godt lære det først som sidst.
SvarSletEnig, enig. Må multitarsk-forcen og roen være med dig (fins...) ;-)
SvarSletJeg kan også godt bruge en indretnings-arktikekt :-)
SvarSletPå den anden side må man nyde at man kan placere tingene som man har lyst til - og så alle bliver glade ved at være sammen.
SvarSletMadame. Glæder mig over at jeg kan underholde lidt. Det er jo hele humlen. Tak for rosen.
SvarSletJeanette. Tak tak :-)
Dax2. En indretningsarkitekt.. Jamen det er jo lige mig. Jeg mener jo selvfølgelig at jeg er den eneste der ved hvor tingene tager sig bedst ud. hihi, men her er det kompromiets kunst der skal i kraft. Det virker godt nok.
Knus og tak allesammen