En velfortjent slapper

Så blev det endelig muligt at smide sig i sofaen og nyde en kop kaffe.

Det var et temmelig komprimeret møde, en masse detaljer og planer blev vendt, men jeg må indrømme at der bliver gjort utroligt meget for at få Mira til at fungere bedst muligt i skole og hjem. Nu venter vi så på at tingene går sin gang. Ikke at det kommer til at gå hurtigt.. slet slet ikke. Der er enorme mængder af administration og koordination i sådan en proces, alle omkring hende, lige fra skole til læge og socialkontor skal være med på sidelinien. Klasselæreren skal på et specialkursus, for at kunne være så meget som muligt, klædt på til at varetage lige hendes behov. Der er ekstralærer på, og der er også blevet sat noget igang omkring aflastning af vores familie.

Der var enighed hele vejen rundt omkring netop det, da det kom frem at jeg selv døjer med en svær diagnose. Jeg skal lige love for at det satte skub i en ekstra indsats. Da det derudover også blev omtalt at min egen datter har været mødt med desideret svigt af Lyngby Taarbæk kommune, og derfor nærmest er hægtet helt af samfundet, blev det også til en ting der skal tages vare om. DET glædede mig selvfølgelig meget. Det ER en svær opgave vi to voksne har her i vores hjem. Og det blev der lyttet til.

Nu sidder jeg så endelig og kan hvile hovedet og ørene. De næste tre dage er der ingenting på programmet for mig. Jeg kan se frem til at få alle disse ting på plads indvendigt. Det er også endelig ved at synke ind, det med Rasmus. :-)

Jeg er dog fuldt ud på det rene med, at han måske ikke klarer presset hjemme og med at have så stor en hemmelighed for sin far. Det kan være han vælger at trække sig igen,men nu ved jeg at han ikke har glemt mig, at han elsker sin mor og at han nok skal komme tilbage igen. HAN ved også at jeg tænker på han dagligt og at han bestemt ikke er glemt. Det er en stor trøst.

For ligesom at følge alle jer dygtigte madbloggere MÅ jeg jo så lige vise hvad jeg har fået til middag i aften.

Jeg har snydt ungerne. Det rene bedrag, men de hoppede på den og var oveni købet glade og tilfredse. HIHI



Menuen bestod af Kyllingefrikadeller. UDEN andet i end masser af hvidløg, chili, gul thaikarry, salt, peber, og revet ingefær. Noj hvor de smagte. Dertil små kartofler kogt med dild, og en god salat. Salaten er dog mest for mig og kæresten, men Josefine er heller ikke afvisende over for det grønne. Kun Mira valgte det grønne fra. ØV..

Nu står den på hækling, sagen genåbnet, som jeg optager og så ser bagefter og så bare fred i stuen. :-)


UPDATE.. Rasmus har lige ringet til mig. :-) Han sad på toilettet og hviskede til mig. Tragisk som det er, er det dog imponerende at han orker det. Han ville bare fortælle, at han skal på lejr de næste tre dage, og derfor godt kan tale frit i telefon med mig og mormor og morfar der.
Han sagde at han syntes det var så dejligt at tale med mig, og at han elsker mig. VED GUD det smelter mit hjerte. Han bad også om at mormor og morfar skulle høre at han savner dem.

NU smutter jeg.