08 april 2009

Godnat


Denne aften er endt på den gode måde.

En ny sofa, børn der er beskæftiget med hver deres. Min kæreste er dejset om på den ene del af pladsen, og jeg sidder her i hjørnet, og kigger på noget af det, jeg virkelig kan bruge når min hjerne skal køre på frihjul

En fremragende krimi, ell hvad man nu kan kalde det.
Jeg har flere favoritter, men iaften er det sæson 2, af without a trace, der er smidt i dvd'en.

Jeg er uddannet boghandler og har altid læst meget. Men de senere år, når det kniber med koncentrationen, er jeg blevet hooked på en god historie der kan ses og ikke skal læses. Jeg er specielt glad for de engelske produktioner, men der er nu også gode at finde fra det store land.

Vi har lige brugt nogle uger på at trevle alle afsnittene af Bones igennem, og DE kan anbefales.
Der er en god historie hver gang, de to hovedroller spiller kun bedre og bedre sammen som tiden går, og bedst af alt.. de er vildt morsomme, har et godt replikskifte, med masser af pingpong.
Der er også en fortsat udvikling i alle karakterene, hele serien igennem, og det kan jeg lide.


Men i aften er det "sporløst forsvundet" der fanger.

Kaffe i koppen, en sovende kæreste, der ihvertfald godt kan følge med, for han sover IHVERTFALD ikke... og udsigten til seks påskedage sammen. Det er super.

Den sidste fridag er helliget os to sammen, der har vi nemlig årsdag.

Solen skinner lige nu.. i mit hjerte.

4 kommentarer:

  1. Det var dejlig læsning - her er vi også meget glade for krimier og gerne de engelske. Engelsk humor og englændernes dygtige måde at lave film på går rent ind hos os.

    Her ved Liseleje skinner solen, og det håber jeg også, den gør hos dig.
    Rigtig god skærtorsdag :-)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Madame. Jo det kan du tro den gør, HEr er høj sol, og måger der skændes om pladsen på tagryggen. :-)

    Vi er tidligt oppe for kæresten har lovet at yde førstehjælp til en ven i handyman-nød. Her er helt stille for ungerne sover endnu. Skøønt.

    De engelske er nemlig virkelig gode til det der med at dreje en god historie. Har efterhånden samlet mig en del sammen på dvd, det er perfekt til en aften i sofaen med lidt sytøj til.

    Også god skærtorsdag til dig.

    SvarSlet
  3. Jeg synes også, at det mere afslappende, mindre krævende, at se fjernsyns-historier.

    Men det bedste er at have fred og ro til at leve sig ind i historierne.

    Solen skinner, og jeg skal ud og flytte planter - jeg håber solen bliver ved med at skinne - også hos Jer.

    SvarSlet
  4. Hej Dax2.
    Fred og ro... nemlig. Det er lige sagen i dens kerne.

    Ajjj hvor ville jeg gerne være med til det, jeg elsker havearbejde, bare synd jeg kun har altan. Men jeg har nu også planer med den i dag. Jeg har fuld gang i spirer og potter, så om ikke så længe, er der gode smukke ting derude, men den skal gøres rent først.

    Tak for din hilsen
    Solen skinner også her i dag. Både indvendigt og udvendigt. :-)

    SvarSlet