23 april 2009

Min skat og jeg har en aftale

Jeg modtog i går en rykkerskrivelse fra skat.


Der findes vist ingen der råber højt hurra, med sådan et brev i hånden, heller ikke jeg, men lige netop denne rykker vakte både bekymring og undren.

Historien handler i korte træk, om dårlig advokat bistand i forbindelse med skilsmisse, bodeling og hustrubidrag. Hele forløbet har trukket tænder ud pga min eksmands store had og fantastiske evne til at nægte at samarbejde.
Enden blev at han skulle betale det famøse bidrag i to år. Nogle vil måske ikke mene det er værd at slås for, men i betragtning af, at han fik mig nærmest umyndiggjort da jeg blev syg, med fuldmagt til min konto, salg af min pensionsordning, gældsstiftelse og andet morsomt, jeg intet husker om fordi jeg har været så voldsomt medicineret, syntes jeg det var ok at kæmpe for de penge. Resten af boet er faktisk gået til ham. Men det er ikke det , det skal handle om her og lige nu.


SÅ, altså rykkeren...

I det tidlige forår fik jeg et brev fra skat. De kunne orientere mig om, at jeg havde modtaget bidrag UDEN at betale skat af pengene. Jeg var bestyrtet. EEn ting er, at sådanne breve ALTID udsendes så de bliver modtaget en fredag, så kan må gå der i to lange dage og spekulere som en gal, en anden ting er, at jeg altid betaler min skat med glæde, så her var jeg fuldstændigt paf. Tanker om Skattefar med Ribers som følgesvend, udsættelse på gaden og den slags, for gennem mit hoved.

Mandag ringede jeg dertil, og fik en udemærket afdragsordning. Det kommer jo ikke det smør ved, at jeg troede skatten VAR betalt inden pengene gik ind på min konto, så jeg må selvfølgelig hoste op med hver en krone. Det er ikke let for en pensionist. Godt nok bor jeg ikke alene, men vi er fem deriblandt de tre berømte og evigt ædene teenagere. Vi har hver især, og som så mange andre skilte, en gæld med i bagagen, og den skal også afvikles som bekendt. Vores økonomi ville simpelthen gå fløjten. FORDI..

Afdragende var sat til henomkring 6000 KR. OM MÅNEDEN! Fordelt på ni mdr eller sån ca.
Jeg døde lidt med brevet i hånden.


Men med en afdragsordning fik jeg kunstigt åndedræt og kom til live igen. Lige indtil i går, hvor jeg altså fik en rykker på et beløb jeg slet ikke kunne få hoved eller hale i. 6.138 kroner og nul øre dut.

Jeg måtte have fat i min skat igen, og her kommer så det interessante i historien:

Jeg talte med en ualmindelig munter og sød knægt. Hr Christian Johnsen. Modsat den første skatteperson jeg talte med, var ham her ikke bange for at give mig sit navn. Kvinden jeg talte med første gang, ville ikke udlevere sit, sagde det var imod reglementet og hvad ved jeg. Han lagde tålmodigt øre til min undren over rykkeren, og jeg mener... hvor mange røverhistorier skal han ikke lytte til hver eneste dag?? Han klikkede lidt på tasterne og vupti, så siger han:

" Du taler sgu sant! Jeg kan se her at din historie passer. Du har virkelig ringet herind og fået en aftale om betaling, men i stedet for at trykke send girokort, har min kollega trykket slet. Sikke noget..Ved du hvad, nu sletter jeg dit rykkergebyr, solen skinner og jeg er i godt humør, og du skal jo selvfølgelig ikke rykkes for noget. Og du skal heller ikke betale så store beløb, vi sætter gang i afdragsordningen med det samme."

Hvor lettet er jeg lige?? Nu får jeg så et girokort hver mdr, på et beløb jeg kan betale, og selvom jeg syntes det hamrende ærgeligt at min advokat ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt, så er jeg glad og fro nu. Min skat skal betales ingen tvivl om det. Som langvarig patient i psykiatrien, med gratis udlevering af gud ved hvor meget medicin, to ugentlige psykologbehandlinger gennem fem år, masser af hjælp fra Frb kommune, også da jeg blev skilt og ingen steder eller penge havde, til at komme videre for, SÅ betaler jeg med glæde. De penge er givet godt ud.

Med det sytem vi har her i landet omkring skat, er mit liv kommet på fode igen. Her er gratis sygehus og uden det så mit liv måske anderledes ud. Ved godt at skatteprocenter og den slags kan diskuteres, men ikke her og ikke nu i dag.

Jeg er bare glad, solen skinner, mine hæklerier ligger klar og kaffen er frisk i min kop
OG der er udsigt til en dejlig weekend med min elskede og ungerne.

17 kommentarer:

  1. Sikke en lykkelig ende på den skrækkelige historie, Henriette! Pyha, hvor er det dejligt at læse, at der findes mennesker som ham, Christian Johnsen, du talte med.

    Varme klem :o)

    SvarSlet
  2. Madame. Ja der er også gode mennesker i skat. hihi

    Klem tilbage :-)

    SvarSlet
  3. Uha sikke da en træls oplevelse. Jeg betaler også med glæde min skat - gør rigtig meget brug af læger/sygehus så det er ingen piveri over skatten hos mig. Godt det endte godt - det er et voldsomt beløb at skulle af med hver måned (de 6000 kr du nævner. God dag til dig. Håber du nyder vejret?

    SvarSlet
  4. Jeg elsker historier som ender lykkeligt. Godt du har styrken til at tage sagen i egen hånd. Og ja, der findes rare mennesker i SKAT, vi er heldige at være stødt på flere af slagsen ;-)

    SvarSlet
  5. Anette, træls ja, men dog bedre end de oplevelser man kan have når det handler om kommunens interesse for at hjælpe børn med psykiske problemer. Der er noget der ikke fungerer som det siges at skulle..

    Du kan tro jeg har nydt det gode vejr. :-)

    Tak for kommentaren

    SvarSlet
  6. Hej Jeanette Mariae. Uhh, hvor dejligt at høre. De har ikke det bedste ry jo.. :-)

    Knus herfra

    SvarSlet
  7. Godt klaret, Johnsen! Og godt at du ringede og ringede igen. Jeg er ved at tabe modet bare fordi jeg skal skrive en ansøgning om efterløn (men jeg skal nok få det gjort!)

    SvarSlet
  8. Pyha, det var ellers noget af en skrækhistorie, men gudskelov med en "happy ending".
    Godt der findes positive mennesker til :o)

    SvarSlet
  9. Du godeste, sikke en omgang.
    Godt at der kom styr på sagerne.


    Tak for din mail, jeg blev rigtig glad. Jeg er lidt stresset lige i tiden men jeg skal nok skrive tilbage.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  10. Nogen gange kan det godt betale sig, at tale med personen bag skranken. Også selvom at vedkommende måske kan virke utiltalende på en. Undre mig over den kvindelige ansattes udmelding. På mit arbejde siger jeg altid mit navn og min stilling, hvis jeg bliver ringet op mit på natten af de pårørende. For så ved de, hvem de skal henvende sig til, hvis de har yderligere spørgsmål.

    SvarSlet
  11. Hej Kenni.

    Jamen hun var meget afvisende på det punkt i det mindste. Hun fik det til at lyde som om det var et sikkerhedsspørgsmål.. DU ved, tænk hvis jeg nu kom efter hende.. :-)

    Det er netop meget vigtigt at give navn, der er altid nogen der spørger om hvem man har talt med, hvis man ringer op flere gange.

    SvarSlet
  12. Ih du milde, hvor blev jeg da rystet over dit indlæg, heldigvis fik du til sidst fat i et ordentlig menneske, hurra for ham!
    Det med, at den slags breve altid kommer om fredagen, er knageme rigtig, og det er den største pine de sætter folk i, jeg syntes det er ondskabsfuldt, nærmest tortur, sagførere bruger det samme, - jeg havde en kamp med en bank for nogle år siden, de havde sådan en uorden i deres ting, at de ikke anede hvad der var op og ned, og så satte de en sagfører på mig, den gang levede min mand og han var fantastisk til at tage sig af den slags, han gik i retten med sagen og vi vandt både i by og landsret, det ville have kostet mig 80.000,00 kr. hvis min mand ikke havde haft en fantastisk orden i vores papirer!
    Knus fra Vibeke

    SvarSlet
  13. Hej Simones mor. Ja der er ikke noget gemmested for dem.. hihi Den ovn er du da bare heldig med. SÅ er det jo straks meget nemmere at lege med ler. :-)

    Du skal være mere end velkommen til at gå igang med at læse. Det glæder mig at du gider det

    Rigtig god fredag aften til dig

    SvarSlet
  14. Dax2, jamen det er altså også nogen gange som at skulle bestige et bjerg når man skal have kontakt til det store offentlige..
    :-)

    Men du skal bare klø på.

    SvarSlet
  15. Margrethe det har du helt ret i. :-)

    SvarSlet
  16. Malou, du skriver lige når du har lyst og overskud, det er helt i orden. :-)

    Tak for din kommentar.

    Knus

    SvarSlet
  17. Nej da Vibeke. det er da også lidt at en grum historie, godt at han havde styr på tingene din mand. Det får en til at tænker over hvor vigtigt det er at ha kontrol med egne sager ik? Ellers bliver man løbet over ende af autoriteter.

    Knus tilbage til dig :-)

    SvarSlet