11 maj 2009

AAAAAAAAAAAAAAAAAVVVVVVVV

AV siger jeg bare.


Av min pengepung, av min tand, " av min arm "...

Jeg vågnede i nat allerede ved tretiden. Det dunkede, og dunker endnu helt sindssygt, i min såkaldt rodbehandlede tand. Hvordan kan det være, spørger jeg bare. Er det ikke meningen at der ikke er noget følelse tilbage efter nerver er trukket ud???

Nu gik det ligeså godt, de sidste tre dage er der kommet mere og mere ro i den, og jeg har kunnet tygge min mad og børste den uden problemer. Jeg er nået dertil hvor jeg bare vil marchere ind til den ellers udmærkede tandlægemand og forlange at få revet hele molevitten ud. Det her er jo skruen uden ende. Jeg ser hvordan min slunke bankkonto bliver lænset helt og aldeles inden den er fikset ordentligt.

Faktisk var jeg i nat overbevist om at det var i tanden i undermunden den var gal med. Det føltes helt klart som om, det var der smerterne kom fra, men i morges siger min kvikke mand
" har du prøvet at mærke efter med tungen hvor det gør ondt??? ".

Hmmm bare et enkelt lille stref med tungespidsen og jeg røg helt op i loftet. Det er klart den forb.... tand der allerede ER ordnet.

Jeg går hjemmefra gør jeg.


Men indtil da, har jeg lige fået talt med forskellige i amt og på kommune. Jeg får tilsendt relevante skemaer, til ansøgning om ændring af børnebidrag og forældremyndighed. Jeg får også startet en sag på Rasmus her, trods det at han ikke er registreret endnu som borger i Vanløse. Damen jeg talte med, kunne udemærket godt se problemet med børnepenge fra kommunen, sygesikringsbevis og anden hjælp til Rasmus, og det at intet kan gøres før han har ændret adresse. Hun er nu gået i gang med at trække i de tråde hun har mulighed for, og så må vi se hvad der sker.

Jeg har besluttet at søge om fuld forældremyndighed. Jeg mener helt klart at jeg nu har en temmelig god grund til at gøre det, så jeg kaster mig ud i det. Det bliver sandsynligvis en længere omgang, men jeg er ligeglad. Rasmus skal ikke længere risikere, at far har nogen form for indflydelse på noget som helst.

I skulle se hans tøj!! Det er slidt og forvasket. Han har kun eet par lange bukser. Før havde han to par, men far smed det ene par ud, fordi Rasmus havde slidt et hul i indersømmen. Han spurgte far om man ikke kunne sy en lille lap på, men far smed dem simpelthen ud!

Han er så glad , for han har fået en af kærestens gamle mobiler, så nu kan han ringe igen. Han har også fundet ud af, at vi har alverdens spil på computeren, så han har hurtigt fundet sig til rette på den front også. Theis den store knægt og han spiller bil-spil, og den får ikke får lidt når de to lever sig ind i det. Han har været ude og prøve at sidde bagpå hans knallert og DET var et hit. hihi
Nu er skolen begyndt igen, og i morges fik han tilbuddet om at blive kørt og sat af, da kæresten var sent på den , og alligevel skulle lige forbi skolen. Det afslog han, fordi han har glædet til til at cykel turen herfra. Jeg får masser af kram og kys hver dag, og hans gamle ynglings bamse har fået sin plads i sofaen. Det ser helt morsomt ud, fordi den har et par af hans sokker på. Han mente den kunne komme til at fryse om futterne om natten. :-)

Han er lidt utrolig, den dreng.



4 kommentarer:

  1. Åh nej din stakkel, at du skal trækkes med tandpine... håber du får ordnet det hurtigt (jeg ved ikke noget værre end tandpine, ufff)
    Jeg er så glad for at du har fået Rasmus hos dig - godt at høre at han er glad for at være hos dig/jer :-)

    SvarSlet
  2. Hejsa :)

    Det glæder mig at du har fået knægten hjem :)

    En gammel ven...

    SvarSlet
  3. Hej Margrethe. Ja det kører bare lige for tiden.. Men ikke kun med dårlige ting, Rasmus er jo her. :)

    Tak for hilsenen og rigtig god mandagaften til dig

    SvarSlet
  4. Goddag Hr.Anonym...

    Tak for din kommentar.
    Har jeg nogle venner der er gamle??? :)

    SvarSlet