20 maj 2009

Aflastning..

Jeg har været til lægen i dag.


Havde jo en aftalt tid, for at fortælle lidt om Rasmus' genkomst. Min læge er nemlig også hans læge og han kender hele historien fra tiden med min eks. Vi har haft den samme læge i mange mange år, kun afbrudt af de to år Josefine og jeg boede i Lyngby. Han er helt fantastisk og en god støtte udover at være alm praktiserende læge. Er altid klar på at være samtaleperson i de perioder hvor det er lidt presset.


Som nu...

Jeg havde ikke siddet der længe før jeg brød fuldstændigt sammen. Hylede og snottede og hikkede bare helt uden for kontrol.
Det var bestemt ikke noget jeg lige havde set komme, men da jeg sad der og fortalte om den kæmpe glæde og sindsbevægelse der har været de sidste par uger, så kom også trætheden væltende, og med den følelsen af ikke at slå til, og så videre til presset med at være mor til fire teenagere hvoraf de tre ikke er helt nemme. Det væltede bare ud af mig, og da han nu kender mig så godt, behøvede jeg egentlig slet ikke forklare noget som helst.

Han vidste at det her faktisk er mere end jeg kan overkomme. Vidste at jeg slet ikke besidder den styrke der skal til. Ihvertfald ikke på sigt.

Jeg kan bare ikke huske alle de ting jeg skal. Hvem er det nu jeg mangler at ringe til? Hvor er det jeg skal have sendt de og de papirer hen? Hvem er det jeg skal have fat i, omkring den og den?

Sådan kører det i ring, og jeg er bagud med en masse vigtige praktiske ting. Imens roder det herhjemme og der trænger til at blive gjort grundigt rent og ryddet op, men det kan jeg slet ikke overskue, midt i kampen om hvem der skal yde hvad.

Jeg har ikke overskud til mig selv, det er en overvindelse for mig bare det at skulle i bad. Jeg tager stille og roligt på, har en masse dejligt tøj liggende som jeg slet ikke bruger, fordi jeg kun kan overskue at hoppe i det nemme bløde tøj. OG det sætter så gang i min følelse af at jeg slet ikke slår til som kvinde for min kæreste. Den jeg var, da vi fandt hinanden, er helt borte. Hun var slank og velholdt, havde styr på sit liv og sin kost, var fyldt med overskud og i godt humør.

Nu flyder jeg bare ud og er træt træt træt hele tiden.

Jeg er sgu ked af det lige nu.



18 kommentarer:

  1. Og med god grund, kære du. Tænker på dig.

    Kærlige hilsner fra engen ;-)

    SvarSlet
  2. Kære Henriette
    Jeg forstår godt, at du er træt, og modløs lige nu, for du har været igennem en masse følelser omkring Rasmus, du gjorde det rigtige, at få ham hjem til dig, men det koster, og alt hvad der har med følelser at gøre, er forfærdelig opslidende, og man bliver så forbistret træt, og ked af, fordi man ikke mener at slå til,jeg kender det til hudløshed.
    Jeg håber du kan få noget hjælp, i det daglige, jeg håber du kan sammen med din elskede, kan få styr på dine papirer, det er så opslidende, hvis man ikke har orden i papirerne.
    Stort knus fra
    VIbeke

    SvarSlet
  3. Hej Henriette!
    Kender du bogen "Sig mig hvad du spiser?" måske den vil kunne hjælpe på flere fronter. Håber ikke du tager forslaget det ilde op.
    Kærlige hilsner.

    SvarSlet
  4. Hej Jeanette Mariae. Tusind mange tak og kærlige hilsener tilbage til dig:)

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke. Tusind tak til dig også. Jeg har ihvertfald tænkt mig at råbe op om hjælp de steder hvor vi er i berøring med systemet. Og min læge støtter mig i den ting. Det er jo dejligt.

    Mange knus til dig fra
    Henriette

    SvarSlet
  6. Hej Margith.
    Nej det gør jeg faktisk ikke, men det vil jeg da lige se hvad er for noget. Jeg finder den lige frem på nettet.

    Jeg tager det ikke ilde op, kun godt med lidt input. Mange tak for det.

    Kærlig hilsen Henriette

    SvarSlet
  7. Varme trøstekram, Henriette! Der er dage hvor det hele er for meget, og du har god grund til at føle sådan lige nu. Jeg håber, du kan få en god nats søvn, det plejer at hjælpe en smule på sådan nogle følelser.

    Varme klem og pas på dig selv ...

    SvarSlet
  8. Masser af kram og tanker. Du har været igennem rigtig meget på den korte tid jeg har fulgt dig på bloggen. Håber du får styr på det hele med hjælp fra læge, dine kæreste mm. Mange tanker herfra.

    SvarSlet
  9. Stort kram og masser af tanker. Jeg håber du får en smule ro på og tid til dig at finde dig selv. Pas på dig. :-)

    SvarSlet
  10. Bare et stort kram - ville ønske jeg kunne tilbyde mere. Pas godt på dig selv

    SvarSlet
  11. Godaften Madame. Jeg har det allerede lidt bedre nu. Vi har siddet og slappet til et par film og jeg har hygget mig. Jeg skal nok bare huske at få sovet lidt mere om natten. :-)

    Varmt klem tilbage og tusind tak for kommentaren.

    SvarSlet
  12. Hej Anette. Ja det har jeg egentlig. Sådan er det heldigvis ikke altid. Ellers var jeg da faldet om. :-/

    Jeg håber det samme, og så skal det nok lykkedes.

    Tusind tak for dine tanker og knus til dig:-)

    SvarSlet
  13. Godaften Catarina. Mange tak for dine kram. Det varmer meget, at kunne skrive lidt om det og få lidt fornuftig respons. :-)

    Rigtig god fritorsdag

    Knus Henriette

    SvarSlet
  14. Åh Lis Det er altså også smadder dejligt med sådan et spacekram. :-)

    Det betyder søreme en masse.

    Rigtig god fritorsdag til dig. OG Kram tilbage

    SvarSlet
  15. Fandt I en aflastning? En, der har overskud til at tage sig af kalenderen og holde dig i hånden, når der skal ringes til den ene og den anden? Vides det om en sådan hjælp findes? Er der nogen i Blogland som ved, om man kan få hjælp til selvhjælp? Jeg tror at kommunen godt kan hjælpe én med en såkaldt familieterapeut (ikke at jeg tror det er den bedste eller eneste løsning).

    I nødens stund kan jeg finde på at skrive op, hvad der er af udeståender og så sige "de to vigtigste er X og Y" og dem klarer jeg nu!

    Så er det lige til at overskue. Som du måske har gættet er jeg ikke kommet i orden efter en operation for 3 år siden.

    SvarSlet
  16. Hvor er det godt du har en god praktiserende læge der kender dig og din historie! Brug ham og søg hjælp, så du igen kan komme ovenpå og få overblik i din hverdag.
    Stor knus herfra.

    SvarSlet
  17. Det er trættende og opslidende at få alle ender til at hænge sammen, når der er ender, der hellere vil noget andet.

    Det er så godt at der så findes mennesker uden for det indre netværk der kan lytte, støtte og rådgive.

    Du er kommet af med lidt af den pukkel der genere og du har fået luft.

    Håber det får dig til at nyde de næste dage og at lidt sol på altanen kan give den energi du for øjeblikket mangler.

    Rigtig god dag
    KH Kari

    SvarSlet
  18. Kære Henriette. Sæt dig ned, luk øjnene og træk vejret dybt. Gerne et par gange. Slap af.

    Da jeg var allermest smurt ind i stress, angst og hvad som helst, skrev jeg 'selvhadsbrevet', læste det igennem en gang til, og gemte det væk i en skuffe. Der lå det så, og gloede i en rum tid. Men dagen kom, hvor jeg kunne smide det ud. Uden at genlæse det!

    Vær rar ved dig selv. Lad være med at punke dig for ladhed, træthed, umulighed og alt det andet. Forestil dig, at der var et andet menneske, der fortalte dig sin historie, der lignede din egen. Ville du da være så hård i din bedømmelse af denne person? Nej vel!

    Sæt ord på frustrationerne, sig dem højt, skriv dem ned. Hvad tænker kæresten om, at du har forandret dig? Er han utilfreds, eller er han forstående?

    Du har lavet gode forberedelser, regler og hæfter, gode redskaber til at få overblik. Glem ikke det, og udbyg derfra. Det er dig der har fat i den lange ende. Og med så stort et program, er der al mulig grund til at være udmattet.

    Græd når det er for meget. Grin når det er hamrende herligt. Lev, for helvede:)

    Og tro mig, den dag kommer hvor du igen er lækker og smækker på dine egne præmisser og til glæde for dig selv og dernæst alle de andre.

    Tilgiv at jeg buldrer, men det er kærlig ment fra min side, jeg synes jo selv, at jeg har været der. Knus og god dag:)

    SvarSlet