EEn af de ting jeg i aftes forestillede mig kunne ske, var at den forælder der skulle aflevere Rasmus ville nægte.
Og det er netop det der nu er sket. Han har lige ringet. Sad og hviskede hjemme på sit værelse, efter at være blevet hentet deroppe. Af sin far. Jeg har jo ikke ordret hvad der er sagt af hvem, men summa summarum, pågældende forældre ville ikke aflevere Rasmus her på adressen, uden først at have ringet hjem til min eksmand. Det satte en lavine igang, som Rasmus ikke selv havde forestillet sig. Hans far hoppede i bilen, drønede til Ganløse og hentede ham selv.
Jeg forstår udemærket den forælders reaktion. De ved garateret IKKE at vi har fælles forældremyndighed, og at jeg gerne må se min søn. De ved sikkert heller ikke at vi ikke har set hinanden i flere år. Jeg ved at Rasmus selv, ikke har fortalt det til nogen. Jeg VED at hans far bestemt ikke har fortalt det til nogen. Det ville jo betyde at han skulle fortælle HVORFOR jeg ikke har set Rasmus, og det stiller jo ikke ham i et særligt pænt lys, og er der noget der er vigtigere end noget andet her i livet for Rasmus far, så er det at have en perfekt facade udadtil. Netop derfor hader han også mig så meget. Jeg ødelagde det billede han havde i eget hoved af et ægteskab, da jeg gik. Og det faktum at andre ville se facaden krakelere er uacceptabelt og utilgiveligt. SUK
Nu sidder Rasmus altså derhjemme. Ked af det fordi hans far er flippet helt skråt. Det strejfer ham ikke, at han selv er skyld i at dette møde skulle være hemmeligt. Han tvinger jo drengen til at lave den slags krumspring, og under andre omstændigheder ville jeg da heller ikke selv syntes det var ok. Men hvad kan vi ellers gøre???
Vi har aftalt at han ringer til mig i morgen fra skolen af. Jeg vil også via skolen sikre mig at han er ok. Så må vi tage den derfra. Det vigtigste for mig er min søns trivlsel. Mine egne behov for at se ham må vige. Tør han ikke alligevel bevare forbindelsen, venter jeg på ham.
Jo mere Rasmus selv oplever de sider i sin far, jo nærmere kommer han til mig...
Ja lige netop, sætningen - Jo mere Rasmus selv oplever de sider i sin far, jo nærmere kommer han til mig... -, er helt rigtig, og det kan gå hen og blive fatalt, for din tidligere mand!
SvarSletJeg syntes du griber det fantastisk godt an, sætter dig selv tilside, for Rasmus skyld, men når I har fælles forældreret, så har du jo krav på samkvem med din søn.
Det kan godt være, at du er "skrøbelig" men jeg syntes nu, du er meget, meget stærk.
Stort knus
fra
VIbeke
Det sidste du skriver tror jeg du har helt ret i! Jo mere hans far skaber sig over det jo tætter kommer han på dig.
SvarSletDu har ret til at se din søn og jeg synes du tackler det rigtig godt.
Jeg synes også du er en sej og stærk kvinde! Hvor er det synd for Rasmus at han nu sidder og er ked af det. Jeg håber Rasmus og du kan fortsætte med at ses. Masser af kram og søndagshilsner
Kære Vibeke.
SvarSletJeg bliver så varm indeni over dit skriv. At sidde her og være magtesløs er rigtigt svært, men kommentarerne herfra og hjælpen fra min kæreste betyder så meget for mig.Så ved jeg at jeg gør der rigtige.
Mange mange tak for det. :-)
OG mange mange knus til dig.
Kære Anette. Også mange mange tak til dig. Jeg føler mig sgu ikke så sej endda, men måske jeg alligevel er det?? Hmm
SvarSletJeg håber det samme og ved det sker en dag. :-)
Masser af kram til dig også her fra mig
Pyha, hvor er det hårdt, Henriette, jeg føler med dig. Men på længere sig tror jeg på, I kan ses. Når I har fælles forældremyndighed, har du jo også ret til at se ham. Er der ingen, der kan tale Ramus' far til fornuft?
SvarSletVarme klem til dig!
Stakkels Rasmus - og dig - det lyder ikke let :0(
SvarSletMadame... tro mig, var det muligt at tale den mand til fornuft, var det sket for længe siden. Hans valgsprog er at bære bag til døden! Mange før børnene og mig, har mærket den side af ham. Jeg har aldrig oplevet ham tage nogen til nåde igen. Det er en æressag for ham. Hvor ufatteligt det end er for os almindeligt døde at forstå.
SvarSletTak for klemmet og i lige måde
Pisosse - jeg håber Rasmus er lige så sej som dig, for lige nu har han det ikke så let.
SvarSletMange tanker til jer alle.
Hej Trine.
SvarSletTak for ordene, det er det heller ikke lige nu.
Men vi skal nok finde en løsning.. en dag :-)
Hej Catarina. Jeg ved det faktisk ikke. Inde i er han en meget følsom dreng. Netop derfor har han jo også valgt at holde sig fra mig, dengang vi skiltes. Han har det bedst med at far er glad.. Men jeg tror måske det kan være med til at åbne hans øjne for at det ikke behøver være sådan. Han bliver jo heldigvis ældre og mere selvstændig hele tiden.
SvarSletTak for dine tanker. :-)
Hvor er det trist at det skal være sådan.
SvarSletHåber I hurtigt finder en løsning som er god for Rasmus og dig.
Mange kærlige knus :)
Jeg beder til, at alt kommer til at forløbe på bedste vis og at Rasmus ikke lider for megen overlast.
SvarSletKærlig hilsen JM
Det gør mig så ondt....
SvarSletHvad der end må være sket mellem dig og din ex, så er det utilgiveligt, at det skal gå så meget ud over din søn. Det er ham der kommer i klemme.
SvarSletHåber at du og Rasmus får en god snak i morgen.
Ps. hvor gammel er Rasmus?
MArgrethe. Det ER trist. En hurtig løsning tror jeg ikke engang selv på. Nu har det her jo allerede varet 2 et halvt...
SvarSletMen håbet bevarer jeg ALTID. :-)
Tak for knusene, det varmer og i lige måde
Kære Jeanette Mariae, det gør jeg også selv.
SvarSletKærlig hilsen tilbage :-)
Tak Losarinas mor. Og god søndag aften
SvarSletHjerteveninde..
SvarSletDet eneste der er sket, er at jeg ikke efter næsten 17 år ville forblive i ægteskabet. Rasmus og Josefine er jo ikke de eneste der har kendskab til at være under kontrol...
Ungerne rager ham en bønne, det er kun hans eget ego der tæller. Ked af at sige det så hårdt, men kan man sige andet som det er nu??
Jeg håber det samme.
Rasmus er fjorten nu, han var knap 12 da jeg så ham sidst.
Det er nu lidt underligt, at den forælder ikke skulle vide, at I har fælles forældremyndighed og Rasmus er også gammel nok til at fortælle det nu.
SvarSletMen jeg forstår godt at du ikke har slået på reglerne og prøver på at have en neutral holdning til ex'en. På den anden side må du se at få sat ord på "kontrol-freak"ens egenskaber og manglende forståelse for barnets tarv.
Det er min overbevisning at det at sætte flere ord på vil kunne hjælpe, og det skyldes jo nok at jeg selv ved at sætte ord på er kommet langt med forståelse af det ene og det andet.
Det virker nu også som om at du har evnen til at fortælle om forholdene overfor andre, så vær beredt til at snakke med sviger-forældrene (for det var dér Rasmus var, så vidt jeg forstår).
Hej Dax2.
SvarSletNej Rasmus' farmor var hjemme hos Rasmus. Hende kan man ikke trænge igennem til.
Jeg kunne sagtens have startet en kamp og en krig, men det ville ikke gavne Rasmus.Sådan en omgang tager på en, og det ville komme til at tage lang tid. Det vil jeg bare ikke byde ham.
Min eks ved udemærke at vi har fælles myndighed,men det er ikke det samme som at han vil handler derefter. Desværre.