Verschvunden...

Vel hjemme fra sommerhus igen.

Det har været en på alle måder super weekend. Det sidste først:

Alle pligter var veludført da vi kom hjem. Der var så flot, at jeg kvitterede med et bonus knus til Josefine, som var den der havde tjanserne denne gang. Kæmpe ros hele vejen rundt, og lommepengene er klart fortjente. :-) :-) :-))))

Jeg har vandret rundt med mit kamera, men alle billeder er gået tabt i processen med at lægge dem ind her på den bærbare. Aner ikke hvordan, men væk ,borte," verschvunden", gone er de altså. Det ærgrer mig enormt, for jeg har som en anden journalist tænkt i tekst og billedebaner hver gang jeg har været rundt i området. Mærkeligt egentlig, er der andre her, der har der som jeg???

Jeg er begyndt at fornemme hvordan det må være at være jounalist og fotograf. Altid har man en historie for øje og knibser løs. Det er virkelig morsomt og jeg hygger mig grumme over at jeg ser verden med flere øjne end mine egne.

Børnene har også haft det fint sammen, og jeg tror det er værd at bemærke, imellem alle disse dage, hvor vi ska vænne os til at være flere i huse, og at alle har meninger og holdninger. Som forventet blev Josefine hjemme i aftes. Hun havde ligesom fået festet nok for denne gang.
He he



Når nu alle mine fotos er borte, vil jeg lige smide et par på, fra sidste weekend. Det er kæresten og sønnike, der er i gang med at vaske mors lille dyt. Den fik hele turen og er så fin som ny igen. Jeg er så heldig at jeg har sådanne to flittige mænd i mit liv.


Jeg er plantet i hjørnet i sofaen nu, kaffen er i koppen og Rasmus har fået lov til at se Mission Impossible 3. Det er ok med mig, da jeg selv syntes den er vildt god.