Aftenritual

Hver aften når dyrene skal sove, lægger jeg et tæppe over den ene halvdel af buret.


Det har jeg gjort fra den dag vi fik dem, i første omgang for at de kunne føle sig trygge, men senere fordi det ligesom var blevet en vane. På mange måder gør jeg faktisk der samme, som dengang jeg som barn havde undulat. Som med marsvinene var også dens bur åbent altid. Den vidste at når jeg tog tæppet frem om aftenen, var det tid til at flyve ind på pinden. Så veldresserede tror jeg alligevel ikke marsvin kan blive, men de ved alligevel godt hvad det handler om, for efterhånden er de helt med på den med tæppet. Så snart det ligger på, trisser de lidt rundt og skal lige gnaske det sidste hø, og en efter en ligger de så derinde.

I aftes var kurven blevet overladt til sig selv..


Marsvin lægger sig ikke til at sove for så at vågne næste morgen, de vågner op igen til dåd på et tidspunkt, men det er alligevel ret sødt, at tæppet nu hænger sammen med ro i buret. Til hverdag går vi jo selv i seng omtrent samtidig, men selv de aftener hvor vi fortsat har tv'et tændt, går de glad i seng helt uberørt at trafikken omkring dem. Især karamellen er en hyggefis og den er mester i at flade helt ud, ligne en død og være helt væk. Selv når de andre tre tumler rundt omkring den, er den bare helt ligeglad. Den sover bare.. På billedet her, ligger den allerbagerst lige bag kurven.