Jeg tror..

...ikke på noget.


Desværre.

Jeg ville ønske at jeg gjorde, for jeg er sikker på at de mennesker der har en tro, er fyldt med den indre ro jeg selv mangler. Jeg er protestant sådan rent praktisk, er både døbt, konfirmeret og engang gift i en kirke. Men troen mangler i dag. For ikke længe siden var vi jo til konfirmation, og jeg mærkede tydeligt at det slet ikke sagde mig noget som helst. Når jeg en dag igen skal giftes er jeg tilfreds med rådhuset. Brylluppet i sin tid, var iøvrigt som jeg drømte om dengang, men idag er jeg blevet klogere og muligvis også mere kynisk, for efterfølgende var de mennesker der deltog ikke længe om at forsvinde igen. Det er en helt anden historie og ikke relevant lige her og nu. Kun på den måde at jeg har lært at det ikke er nødvendigt at erklære sin kærlighed og samtidig bruge en formue..


Tilbage til troen.

Jeg tænker ofte på det med at tro. At have noget der holder en fast, når verden omkring en vælter eller vakler. Det må være dejligt og lettende. Der findes mange retninger man kan gå. Der er den fordømmende tro, den der handler om synd og forladelse. Der er de mere åndelige og så dem der binder folk på hænder og fødder og deres økonomi. Dem kan jeg ikke lide.

Det er meget let for sådanne kultagtige sekter og hvad de nu kalder sig, at fange svage sjæle ind. Jeg husker engang jeg blev passet op på gaden af en meget ihærdig herre. Han talte godt for sig, og da jeg allerede dengang var skeptisk overfor den slags religiøse grupper, gik jeg med til at udfylde et spørgeskema. Det var helt galimatias..

Der var 100 spørgsmål! Og de skulle besvares på tid, og kun med ja eller nej. Derefter var der en kort ventetid, og jeg kunne så komme til at møde en anden herre der mente sig i stand til at beskrive mig som person. Behøver jeg sige at han ramte helt forkert?? Selvfølgelig var der enkelte punkter som var ramt plet, men det er jo heller ingen kunst, mine svar taget i betragtning. Jeg gyser ved tanken om hvor let det ville være at falde for den slags hundekunster, hvis man er modtagelig og søgende. Religionens overhoved var L.Ron.Hubbard....

For mange år siden havde jeg en veninde, der blev indfanget at pinsebevægelsen. Metoderne de brugte var uhyrlige, og hun så det ikke selv. Jeg ku stå ved sidelinien og bare se til, for intet kunne overbevise hende om, at det bare var humbug. Hun var helt tabt og endte med at afskrive familie og venner, da hun af "kirken" blev fortalt, vi kun ville lede hende i uføre!


Jeg selv ville meget gerne have noget at holde mig til, at tro på. Jeg går ind i en kirke sommetider, fordi jeg finder den stilhed og fred der er derinde så skøn. Men der sker ikke noget inden i mig. Det der kommer nærmest noget jeg gerne ville beskæftige mig med er Buddhisme. Ikke at jeg ved noget som helst om den, men jeg kender en der er buddist og jeg må indrømme at han virker meget afbalanceret. Han dyrker iøvrigt også Yoga og hviler i det hele taget meget i sig selv.

Måske jeg en dag gør noget ved det. Jeg tror det...


Hvad tror I på??

kl.9.35
PS: det er lige gået op for mig, at det måske er et indlæg der kan være provokerende fordi jeg har givet udtryk for min holdning til religøse sekter og den slags, og måske stiller et grænseoverskridende spørgsmål, men det har slet ikke været min hensigt. Jeg har bare skrevet det, fordi det var noget der lige lå mig på sinde. Jeg er ikke ude på at udfordre eller være debbattør, det lader jeg andre om. Kærlig hilsen