Ferie men også lidt hverdag igen

Så er hverdagen tilbage, men det er stadig ferie endnu..


Hverdagen er jo retur for kærestens vedkommende, og han tog afsted her til morgen, lidt mere lettet og optimistisk end forventet. Det er nemlig knapt så varmt og stille i vejret, end de foregående to uger. Hans job er jo noget med at kravle rundt i smalle ventilationsrør, på lofter og i vægge, så det kan være ret så hedt om sommeren. Ligesom det kan være bidende koldt om vinteren. Det er faktisk lidt ironisk, at hans job går ud på at skabe tempereret klima til alle der arbejder bla på Riget og KVL, mens hans egne forhold for det meste er helt håbløse.. Hmmm


Nå, men hverdagen er også tilbage for mig, på den måde at jeg her til formiddag har haft talt med Josefines kommende skole. I sidste uge fik hun nemlig brev om at hun var afvist til pladsen på skolehjemmet. Hun faldt på fem kvarters transport reglen, og det er bare katastrofalt. Hendes rejsetid er helt pæcist firekvarter og tolv min..
Jeg har nu talt med dem, og der er sat gang i en masse. Hendes forhistorie er jo at hun har hårdt brug for medgang og ikke forhindringer. Det viser sig da også at der er store muligheder for kompensation til børn der er frafaldstruede. Både i form at mentorordning, men også i forbindelse med dispensation. Jeg skal " bare lige" skaffe dette og hint på skrift, om hendes sygdomshistorie og behov.

Tadaaaa.. Nu er det jo ferie og ikke lige sån at få fat i læger og kommune. MEN mor her har trukket i alle tænkelige tråde og det ser lyst ud.

Hurra for det.

Og ja ja, nu kan alle I og også jeg selv, så sige: " jamen skulle du ikke til at slippe taget og lade hende selv sørge for det her ??".

Og jo, det skulle jeg. Grunden til at jeg alligevel selv tager affære, er bare den simple at ellers kommer hun slet ikke igang med noget som helst. Hun har helt mistet troen på sin fremtid, og kan slet ikke overskue at tænke længere end til om hendes computer er i udu eller ej. Hun vil så gerne i gang, men det er for uoverskueligt for hende med alt det praktiske, og så må mor jo være mor og hjælpe. Det jo går til et godt formål, nemlig hendes mod på livet, troen på egne evner og fremtiden, og så også vores families trivsel her.

Nok om det.


På eet punkt har hun været en perle i den sidste uge. Hun har ( med hjælp fra et dagligt opkald), passet og plejet mine elskede blomster på altanerne, og jeg siger jer, DE ER SÅ FLOTTE.


Her kan I se resultatet af forårets og Josefines indsats:

Et eksemplar købt for ingen penge i fakta. En knold der bliver til en skønhed..

En lidt dyrere knold fra Isabellas. Den har den mest fantastiske farve. Jeg havde egentlig to slags fra hende, men den anden kom jeg til at lade de kære små spise helt ned til jorden igen..

Ærteblomsterne er også ved at springe ud. De vokser på den franske altan i soveværelset. Den ene slags er alm dødelige hvide fra planteskolen, den anden slags er smukke pasteller fra Isabellas.

I altankasserne vokser og blomstrer endelig tallerkensmækkere. Der er også flere farver og jeg glæder mig til at de begynder at hænge ud over kanten.

Og her er min klematis fra sidste års Netto tilbudsfristelse. Den er også endelig begyndt at blomstre. Helt helt oppe under loftet. Om ikke så længe skal jeg lige have bundet den fast på ydervæggen og så ender den med at fryde overboen også. :-)

Det daglige marsvinefoto.. Cupcake syntes det er helt i vinkel og meget bekvemt at hvile ud efter dagens strabadser i den k æ m p e madskål... Når nu kurvene er taget af de andre beboere.


Lakridsen er stadig overbevist om, at hvis vi ikke kan se hans ansigt, ja så er han nok helt væk..
Den med strudsen I ved..