Feriefortælling og en fødselsdag

Jeg er vel hjemme igen efter en varm ferie i sommerhuset..

Som alle andre her i landet har vi været godt svedne, og selv har jeg opholdt mig mest i skyggen. Jeg har efter flere år endelig lært, at jeg ikke må være i solen da medicinen jeg får, gør mig meget udsat for forbrændinger. Spørg mig ikke hvordan og hvorfor,men faktum er at jeg har flere gange har været temmelig forbrændt de foregående år, trods det at jeg har været formummet bag solbriller og iført tusind lag solcreme, og gevandter der henleder tankerne på Afghanistan.

Det første år var det så slemt at jeg måtte en tur på skadestuen! Min ene arm var så hævet at jeg ikke kunne mærke noget i den. Det viste sig at jeg også var hævet inden under huden og at det trykkede på nerverne. Det er da helt vildt syntes jeg, men selv i skygge og med solfaktor 30 bliver man jo udsat for solen, så jeg kommer retur med en dejlig solgylden kulør. Det pynter gevaldigt og klæder mig. Jeg ser mindre træt ud. Jubii

I år har jeg så lært lektien, og jeg har tilbragt dagene i dovenskab under en parasol og i træernes skygge. Vi har faktisk alle været ret så ugidelige. Varmen har gjort sit til at vi ikke har orket at været aktive, men også det at vi endelig ikke har skullet noget som helst, har fået os til at være fuldstændigt passive. Og vi har nydt det :-)

Der er blevet spillet Olsen i stride strømme og jeg må nedbøjet erkende at jeg har mødt min overmand i min kæreste. ØV og ÆV hvor er han bare heldig. Hans straf har været at spille Scabble, for det syntes han er så kedeligt at det næste gør ondt. Hihi Jeg har haft mit strikketøj med, men har næsten ikke holdt ud at sidde med det. Det er nemlig uldgarn og det er bare for varmt at have i hænderne.

Vi har grillet og ellers levet af koldskål og litervis at frossen danskvand med hyldeblomst og citron. Den voksne version med vin ell spiritus, er indtaget om aftenen med mere kortspil. Ungerne har skudt på mål med vores luftgevær,og der er sat en skydeskive op til samme formål, men jeg må indrømme at jeg ikke fatter hvorfor de syntes det er så morsomt, men det gør de altså. Mange timer er røget på den konto, og især æbler har været udsatte.. De har været dybt koncentrerede om at ramme plet.

Vores små hårbolde har også nydt den bedre plads og de er blevet godt forkælet. En stor løbegård med dertil hørende hus har de været i. Miras pigemarsvin og så vores hanner har skiftedes til at være i den og så i buret. OG der er blevet indtaget ufattelige mængder af græs, strå, mælkbøtter og selvfølgelig agurk og salat. Rundt i skyggen har vi rykket dem, og de har sovet og som vi, også svedt godt. Hvis marsvin kunne smile, ville deres ansigter være helt runde lige nu. Nøj hvor har de nydt det.

Så alt i alt en tiltrængt og vellykket ferie for os alle.

Måske især for mig..

Jeg har nemlig også tænkt lidt. Inden jeg tog afsted nåede jeg nemlig at få læst nogle af de første kommentarer på mit sidste indlæg og jeg må her lige sige at jeg er helt overvældet over de mange mange fornuftige og også virkelig deltagende ord der er skrevet til mig. Jeg er ligeglad med hvad nogen mener omkring blogging, for mig er det utroligt givtigt med de indput jeg får på mine tanker. Måske netop fordi de kommer fra mennesker der ikke kender mig personligt.

Nu prøver jeg så at bruge det til noget konstruktivt, og jeg skal virkelig øve mig i at sige fra, men også i at være mindre mor på nogle områder. For det er jo rigtigt at især de store, må og skal lære at klare tingene selv.

Det interessante er, at disse sommerdage har været 100 % afslappende, trods det at vi har været fire i et meget mindre hus. Det hjælper selvfølgelig at der er en stor have at opholde sig i også, men det er som om at de to yngste bare er mere tilfredse med livet end de to store. Der har ingen konflikter været, ingen diskussioner, ingen brok eller utilfredshed, ingen skænderier dem i mellem, og selvom jeg godt er klar over at det kan skyldes det faktum at vi netop er væk og har ferie, så er det faktisk også sådan i hverdagen herhjemme. Det er ikke dem der skaber problemerne. Jeg er ked af at sige det, men det er faktisk de to store. De er så utilfredse at det trodser enhver beskrivelse. Det er dem der skaber den dårlige stemning, med al deres brok og ordkløveri. De to yngste er generelt glade børn der har det fint.

Så hvad kan jeg så bruge det til??

Jeg kan blandt andet lære, at vores indstilling til at de må indrette sig, eller flytte er ok. Hvis de syntes det er så rædselsfuldt at være i en stor familie og at tilpasse sig, så må de jo finde et andet logi. Jeg elsker dem alle sammen, men mener altså alligevel at vi alle må gøre vores til, at vi kan trivedes, og det er her den kikser. De to store er nemlig ikke indstillet på at gøre noget som helst. Det er den der med, at yde for at nyde.

Sådan ligger landet og jeg vil afslutte endnu et romanlangt indlæg med spredte billeder fra vores ferieuger.

Ham her mødte vi på en parkeringsplads. Han var enorm simpelthen, men utroligt statelig

Gad vide hvad der tænkes her? Jeg ved ihvertfald at vi har været i vandet..


Lakridsen i fuld sving med sin ynglingsbeskæftigelse.. Spisning


I høje temperaturer er det klart at foretrække, at ligge tæt tæt og helst under en stabel hø!


I dag er det Josefines fødselsdag, hurra hurra hurra...


Josefine fylder 18 år i dag og hun er blevet vækket behørigt med gaver og morgenmad og flag. Såvidt jeg kan fornemme faldt dagens første gavehøst heldigt ud, og hun er glad. :-)

Nu er hun på vej til frokost med farmor og Rasmus. Jeg håber at de får nogle hyggeligt timer.