Der fløj hun..

...med et smil på næbet og med spredte vinger.


Min lille ælling er vokset til en næsten voksen svane, og i går baskede hun videre ud i livet. De første spæde skridt imod en voksentilværelse, der forhåbentligt ikke vil byde hende på for mange skuffelser den første tid. Hun er skrøbelig endnu, efter årene der er gået, og det ville være så godt, hvis hun ku få lidt succesfornemmelse ind i kroppen.

Jeg er stadig forbløffet over hendes positive indstilling, det er ikke noget jeg har set længe, så jeg tror faktisk på at hun er godt på vej. Jeg har endnu den der følelse, at det her er for godt til at være sandt, men jeg gemmer den væk og holder fast i, at det her er noget hun nok skal klare og blive stærk af. Frygten for at hun igen giver op, ved den første modgang og skuffelse, skal ikke have lov at dominere, vi vil gøre alt hvad der er muligt for at hun holder ud og kommer igennem den uddannelse som hun jo så gerne vil have.


I går blev der så pakket og snakket.


Fra det lille bitte værelse til et vældigt meget større og lysere et af slagsen.

Det hele er jo ikke så forfærdeligt meget endda, men tøj, ting og huskeseddel blev bragt til Roskilde henved aftenstid. Vi ankom til et tomt hus, men der lå en kuvert til hende med nøglen til hendes nye bo. Og sikke et bo det er...


Hun er havnet i et helt nyistandsat værelse! OG ovenikøbet et af den slags hun har helt for sig selv. Vi var instillet på at hun skulle dele med en anden pige, så da vi så at det store rum kun var for hende, var vi himmelfaldne og superbegejstrede. Nyt og hvidt og pænt var det. Med eget bad og toilet. Nye møbler, og med god plads til at vi om få dage kan køre op og aflevere lidt ekstra til hende. Der er plads til et lille bord, hvor hun kan have mikroovn og elkedel stående. Så er der mulighed for at begynde dagen med en kop varmt.


Selve bygningen ligger i skønne omgivelser og hun har sin egen lille terasse. Der kan stå lidt drikkevarer når det bliver koldere, så har hun også det for sig selv. Hun var begejstret, også fordi hun skal været et sted hvor der er så meget mere plads end hun kommer fra.


Alt i alt var både hun og vi helt ellevilde over faciliteterne. De er slidte bevares, men det tegner til at der er gode muligheder for både privatliv, og også fis og ballade. På cykel er der ikke langt til forsyninger af både mad og penge, en lille oase med supermarkeder og bank ligger næsten lige ved siden af..
Inden vi tog tilbage nåede vi at hilse på to andre nye elever der ankom, og de var som hun lidt betuttede men også spændte. OG vi trøstede os med, at hun jo så ikke skulle sove helt alene i den store bygning.


Nu vil jeg gå og finde de ting frem vi fik skrevet ned på listen over ting der var glemt og som skulle købes ekstra. Hun skal have et par kopper og lidt pynt og en blomst til at gøre værelset mere personligt og hjemligt. Et vækkeur glemte vi, og det er nærmest det vigtigste jo, så vi vil hurtigst muligt besøge hende igen og se hvordan hun har indrettet sig.

Jeg fik styr på sengen og sengetøjet og kæresten fik styr på computer og netværk inden vi tog hjem igen. Hun var så sød da hun stod der og vinkede farvel. :-)






Jeg er fuld at glæde og forventning på hendes vegne..