03 august 2009

Der fløj hun..

...med et smil på næbet og med spredte vinger.


Min lille ælling er vokset til en næsten voksen svane, og i går baskede hun videre ud i livet. De første spæde skridt imod en voksentilværelse, der forhåbentligt ikke vil byde hende på for mange skuffelser den første tid. Hun er skrøbelig endnu, efter årene der er gået, og det ville være så godt, hvis hun ku få lidt succesfornemmelse ind i kroppen.

Jeg er stadig forbløffet over hendes positive indstilling, det er ikke noget jeg har set længe, så jeg tror faktisk på at hun er godt på vej. Jeg har endnu den der følelse, at det her er for godt til at være sandt, men jeg gemmer den væk og holder fast i, at det her er noget hun nok skal klare og blive stærk af. Frygten for at hun igen giver op, ved den første modgang og skuffelse, skal ikke have lov at dominere, vi vil gøre alt hvad der er muligt for at hun holder ud og kommer igennem den uddannelse som hun jo så gerne vil have.


I går blev der så pakket og snakket.


Fra det lille bitte værelse til et vældigt meget større og lysere et af slagsen.

Det hele er jo ikke så forfærdeligt meget endda, men tøj, ting og huskeseddel blev bragt til Roskilde henved aftenstid. Vi ankom til et tomt hus, men der lå en kuvert til hende med nøglen til hendes nye bo. Og sikke et bo det er...


Hun er havnet i et helt nyistandsat værelse! OG ovenikøbet et af den slags hun har helt for sig selv. Vi var instillet på at hun skulle dele med en anden pige, så da vi så at det store rum kun var for hende, var vi himmelfaldne og superbegejstrede. Nyt og hvidt og pænt var det. Med eget bad og toilet. Nye møbler, og med god plads til at vi om få dage kan køre op og aflevere lidt ekstra til hende. Der er plads til et lille bord, hvor hun kan have mikroovn og elkedel stående. Så er der mulighed for at begynde dagen med en kop varmt.


Selve bygningen ligger i skønne omgivelser og hun har sin egen lille terasse. Der kan stå lidt drikkevarer når det bliver koldere, så har hun også det for sig selv. Hun var begejstret, også fordi hun skal været et sted hvor der er så meget mere plads end hun kommer fra.


Alt i alt var både hun og vi helt ellevilde over faciliteterne. De er slidte bevares, men det tegner til at der er gode muligheder for både privatliv, og også fis og ballade. På cykel er der ikke langt til forsyninger af både mad og penge, en lille oase med supermarkeder og bank ligger næsten lige ved siden af..
Inden vi tog tilbage nåede vi at hilse på to andre nye elever der ankom, og de var som hun lidt betuttede men også spændte. OG vi trøstede os med, at hun jo så ikke skulle sove helt alene i den store bygning.


Nu vil jeg gå og finde de ting frem vi fik skrevet ned på listen over ting der var glemt og som skulle købes ekstra. Hun skal have et par kopper og lidt pynt og en blomst til at gøre værelset mere personligt og hjemligt. Et vækkeur glemte vi, og det er nærmest det vigtigste jo, så vi vil hurtigst muligt besøge hende igen og se hvordan hun har indrettet sig.

Jeg fik styr på sengen og sengetøjet og kæresten fik styr på computer og netværk inden vi tog hjem igen. Hun var så sød da hun stod der og vinkede farvel. :-)






Jeg er fuld at glæde og forventning på hendes vegne..

20 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende.
    Det bliver supergodt for hende, det er jeg sikker på!
    Hav en dejlig dag :)

    SvarSlet
  2. Åhh, det er så STORT at skulle sende sit afkom afsted, videre ud på livets landevej. Og hvis ungen har en lille knugen i maven af spænding over alt det nye, så har moderen det garanteret også.

    Jeg håber sådan af hele mit hjerte, at hun bliver lykkelig for sit nye sted og at du kan læne dig tilbage og sige, at I fik sendt hende godt afsted. For det gjorde I!

    Stort knus :-)

    SvarSlet
  3. Åh hvor jeg elsker dine indlæg, Henriette. Du er så god til at nedfælde dine tanker og følelser. - Som nu, hvor du sender din datter ud i verden med spredte vinger. Selv om jeg ikke har børn, kan jeg forestille mig, at det er en stor dag i en mors liv. Vingerne skal nok bære hende godt gennem livet :-)
    Man bliver forfærdelig rørt over billedet, hvor hun står og vinker farvel :O
    Du må have en dejlig mandag, Henriette. Kærlig hilsen fra Lone

    SvarSlet
  4. Jeg sidder helt og får en klump i halsen :-)

    SvarSlet
  5. Et stort til lykke med datterens 'det nye liv'. Jeg kan godt huske, hvordan det var at aflevere Peter på efterskolen... Dejligt, men også lidt vedmodigt.

    Ha´ en dejlig dag ;-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det dog spændende for Josefine! Det var smukt skrevet, Henriette, og hun får de bedste muligheder for at falde godt til, når hun bor så dejligt.
    Varme klem til dig og ha' en god mandag :-)

    SvarSlet
  7. Så skønt det lyder. Jeg er sikker på, at det skal gå godt. Selvom det må have været lidt underligt at se hende stå der - og så køre hjem :-))).
    Hav en dejlig mandag.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  8. Hej Pernille. Tak for din tro på det, den putter jeg ned i posen med min egen tro og så er der jo dobbelt dosis til hende. :-)

    KH og hej

    SvarSlet
  9. Hej Anita.

    Ja det syntes jeg faktisk også at vi gjorde. Hendes egen mave var som min.. lidt kildrende, men på den gode måde. :-)

    Tak og god dag
    Knus

    SvarSlet
  10. Hej Lone.

    Tusind tak, det glæder mig at du holder af mine skriv. Jeg prøver jo netop at videreformidle stemninger.

    Mange knus til dig og god dag også.
    :-)))

    SvarSlet
  11. :-) Miri. Tusind tak, og knus til dig

    SvarSlet
  12. Hej Jeanette Mariae.

    Det er netop sådan det er. Også godt iblandet kæmpe stolthed over at hun GØR det. Det er stort syntes jeg.

    Knus og tak :.-))

    SvarSlet
  13. Hej Madame. Ja det er et godt skridt på vejen til hendes mulighed for at holde ved.

    Tusind tak og knus til dig.

    ;))

    SvarSlet
  14. Hej Gittemay.

    Ja det var det også, men som sagt er jeg pavestolt. Min lille pige gør noget, hun ikke kunne have gjort for bare få mdr siden.

    Det er skønt. :-)

    SvarSlet
  15. Åh så fin hun er, din Josefine og flot fløjet fra reden. Har prøvet denne forunderlige følelse et par gange, og mærkeligt at tage afsted alene og se dem stå tilbage så alene og skrøbelige, men sådan skal det være og det skal nok gå godt !!
    Varme vingeknus til dig og Josefine.

    SvarSlet
  16. Hej Lotus.

    Ja hun ser lidt lille og forladt ud, men jeg ku se hende smile og da vi begyndte at køre var hun allerede i løb på vej ind i bygningen igen. I fuldt firspring på vej til nye oplevelser. :-)

    Det er som det skal være.
    Tak og knus Henriette :-))

    SvarSlet
  17. Verden er så stor så stor...
    Men Josefine skal nok klare sig.

    De kan mange gange mere, end vi regner med, uandet deres små vaner og særheder.

    Se friskt på fremtiden og rigtig god mandag.

    Knus Kari

    SvarSlet
  18. Held og lykke til Josefine. Det bliver da spændende at komme i gang med uddannelsen. Knus

    SvarSlet
  19. Godmorgen Kari.

    Ja det kan de nemlig godt. Og jeg ved at det hun ikke kan skal hun nok få hjælp til deroppe. :-)


    Knus Henriette :-))

    SvarSlet
  20. Godmorgen Anette.

    Tusind tak for din hilsen, og det syntes jeg jo også. Især fordi det er en udd, der ikke i forvejen er kendt i vores familie. Det er første gang dyr er "emnet", vi andre er endt på kontor eller i butik og børnehaver.. :)

    Dejlig tirsdag og knus
    Henriette

    SvarSlet