10 september 2009
Altanen og planen
Jeg har fået ryddet lidt op og ud på min altan.
Den trængte til en makeover og til at få fjernet alle de rester af jord og blade, blæsten i sidste uge sørgede for landede her hos mig.
Nu er der klar til at jeg kan få sat lidt efterårsblomster og den slags op. I mange år har det været lyng, der har haft pladsen, men jeg bliver også hver år irriteret fordi de så hurtigt bliver tørre og blege i farven. Derfor vil jeg i år prøve at hitte på noget andet.
Altankasserne er klar til at få gran og lys i når den tid kommer, og det er lidt interessant at se, at de små løgplanter allerede har skudt de første lange blade op ad jorden. Det er jo ellers først til marts at de skal begynde at pynte derude. Mine tallerkensmækkere som jeg jo klippede ned med hård hånd, skyder igen og de bliver nu brugt til marsvinefoder. Med stor succes :-)
Efter en af de dage hvor de har fået lov til at løbe rundt på gulvet derude, fejede jeg op efter deres mad og små pøller. Det hele røg i en af potterne og nu skyder der lystigt græs op i store mængder. Det må være nogle af de frø der er i deres madblanding som lever videre på den måde, og det har betydet at også det kan genbruges i buret som grønt slik.
Jeg har mit eget økosystem hihi
Det eneste jeg mangler er at tage dahliaknoldene op. Det ved jeg ikke lige hvad og hvordan jeg gør med. Vil jo gerne af de overvintrer til næste sommer.
Jeg har været tidligt på færde og er allerede næste færdig med at vaske nu. En spontan tur i kælderen, har betydet at jeg ikke skal tænke mere på det, når vi rammer weekenden. Det er nu altså lidt rart.
Armen og helbredet er i bedring, men gud og halløj hvor er jeg træt. Syntes ikke der er nogen grund til det, men sådan er det altså. Derfor vil jeg ikke lave mere, når tøjet er hentet og jeg lige har været lidt ude og handle. Desværre er bare tanken om indkøb nok til at jeg er ved at tude, og når jeg når dertil, så ved jeg at jeg skal passe på. Jeg forstår det ikke helt, for sidste uge var jeg jo så aktiv og hver dag gik med aftaler og effektivitet. Fredag kunne jeg ikke mere, og siden har jeg ikke lavet meget så derfor burde jeg jo være klar igen, men nej. Kræfterne er der bare ikke.
Træthed til trods, er jeg glad og fro for jeg har da fået hæklet videre på mit tæppe og snart kan jeg komme igang igen med den røde sweater. OG næste onsdag begynder min aftenskole. Jeg glæder mig heelt vildt til det, og har allerede planlagt hvad jeg skal lære når jeg er der. Snoninger, hæklede firkanter og så de pokkers kantede hexagoner som i mine hænder bliver runde. Og nå ja.. sokker. Sokker som jeg selv kan lave er virkelig på hitlisten over to do, for jeg bruger ikke andet om vinteren herhjemme, og det ville da være helt tosset at købe dem færdige.
Nu når jeg altså er blevet en strikketante. Hihi
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tænk engang, jeg har først set din blog nu. Nu er du tilføjet og det er jeg da glad for, for du er vist en værre skribler som jeg selv. Det var ærgeligt, at du ikke var med igår. Men jeg tror da vi gør det om igen : )
SvarSletDu er en erfaren kvinde, så du ved det går op og ned :-)
SvarSletKære Rikke. Tak fordi du gerne vil komme her hos mig :-)
SvarSletja jeg skriver jo altså også lidt meget ind i mellem, men jeg bruger jo bloggen som aflastning og skriftebog. hihi
Jeg ser frem til at møde dig på et senere tidspunkt. Helt bestemt ;)
Rigtig dejlig aften til dig og dine familie
Ja det er jo rigtigt nok Miri. Jeg må hellere bare acceptere ;)
SvarSletTak for deling ..!
SvarSletNice-Blog