Life is wonderfull... Hmmm

Lad mig lige slå fast..


Jeg er glad, har det godt i min hjerne, nyder alle mine garner og glæde mig over at jeg har tiden til at "lege" med dem. :-)


Fysisk er det dog knaaaap så fantastisk!


Jeg mærker alderen trykke. Op det noget så eftertrykkeligt i dag. Josefine tog først tilbage til sin skole i går eftermiddags, og den historie kommer på et andet tidspunkt, men det har jo så betydet at vi har sovet i stuen siden fredag.

Det er både godt og skidt. Godt fordi sovesofaen er ny og rigtig god for min ryg. Jeg har ingen smerter i bækken, ben eller ryg når jeg sover der, men skidt fordi jeg savner at sove i mit eget soveværelse. Derinde er der mere ro og der er mulighed for at lukke døren.

I aftes kunne vi så genindtage vores egen seng og jeg nød at sidde i den og læse lidt inden jeg faldt i søvn. Min MP3'er skulle lige genoplades, så det blev til en af de bøger jeg købte i bogklubben i sidste måned. Så langt så godt...


I dag ku jeg unde mig selv at sove længe, inde bag min lukkede dør. John fik alle unger op og ud af røret, så ingen pligter til mig denne morgen. Jeg burde nok været stået op som altid fordi min krop kan slet ikke tåle at ligge så længe i denne gamle møgseng.

Jeg er låst igen! Ude af stand til at bevæge mig, kan kun kigge lige ud og med ret ryg.

Vågnede op ved titiden og kunne ikke komme op at sidde. Prøvede forsigtigt at vende mig som da jeg var gravid i sin tid, rulle om på siden og laaangsomt sætte mig op. Det gik fint og jeg var ude af sengen i en enkelt bevægelse. Dyrene er det første jeg tænker på når jeg sådan er sent på den, de er vant til at få deres grønne mad allerede tidligt på dagen, og jeg ved at ingen andre end jeg tænker så langt, så derfor er jeg som det første ude i køkkenet efter salat og frugt til dem.

KNÆK! ..... sagde det og så ku jeg så stå der i en skæv vinkel med frugten i hånden, og ude af stand til at rette mig op. På alle fire har jeg så været rundt med maden til mine elskede pelsede, de hopper glade rundt og jeg er langsomt kravlet tilbage køkkenet igen. Jeg vil have min kaffe vil jeg.


Resultatet er at jeg nu sidder hvor jeg sidder, og der kan jeg blive siddende på ubestemt tid.
Jeg kan simpelthen ikke bevæge mig. Ryggen er låst og det gør så skrigende ondt, at man bliver husket på det faktum, at duer ryggen ikke, duer INTET.


Vi er altså nødt til at finde en måde at få en ny seng på. Den er så blød, og skæv og bulet og buet i madrassen, at jeg generelt altid har ondt når jeg har ligget i den. Det plejer så at gå over igen, når jeg havner i sovesofaen i stuen i weekenden. Så efter dage med kvalme og utilpashed, er min elendighed nu drejet over i regulære smerter og immobilitet.


Var der nogen der sagde noget om motion??
Ja ja jeg ved det godt, og det er en af mine uendelige planer over ændringer i min hverdag, jeg er bare ikke nået dertil endnu. Det er muligt at rækkefølgen af planer og projekter skal revideres..


Godt at jeg har alt inden for rækkevidde, hyggefis som jeg er. Jeg kan klare mig indtil jeg kan blive reddet af en eller anden.



Happy Happy, livet er godt og jeg er glad, men hold da op hvor gør det helvedes nas det liv ;))






Udate..

HJÆLP!

Jeg skal tisse og jeg kan ikke komme derud!

Jeg har et problem...