23 september 2009

om at huske og glemme






Godmorgen til en ny dag..


Jeg har ikke meget på hjerte lige nu, lidt underligt for i aftes lige inden sengetid, var der masser jeg havde lyst til at skrive om. Det føg om ørene på mig med inspiration og ord der ville ud. Da det var sent måtte det vente og tænk..

Nu kan jeg ikke huske en bønne af hvad det handlede om!

Nu sidder jeg så her, med hænderne på tasterne, roen har sænket sig over huset, men jeg er helt tom. Ikke een eneste ting dukker op. Sådan går det tit, og jeg husker hvordan da jeg var yngre altid fik en masse kreative ideer når jeg lå der i mørket og skulle sove. Der har været nætter hvor jeg desideret vågnede midt om natten, fordi en ide poppede ind i hjernen og måtte ud, så jeg havde dengang altid en blok liggende ved min seng, ellers kunne jeg slet ikke falde i søvn igen.

Mangen en sen aftentime, har jeg pludselig været helt ustoppelig og har flyttet rundt på møbler og bøger, billeder eller hvad det nu kunne være. Jeg husker hvordan min far rev sig i håret, fordi jeg nu igen havde ændret på indretningen, og han måtte igang med at flytte hylder og lamper.

Sådan et der fortsat helt frem til idag.

Eneste periode hvor min kreativitet har været sat på stand by, var da jeg var på Lithium. Det får man, når man ikke kan stoppe tankemylder. Desværre stopper det også alt andet. Man bliver som en zombie, der langsomt går rundt uden for sig selv. Alt sker i slowmotion og man tænker en tanke men kan ikke handle på den. Det er umuligt at beskrive, og absolut ikke noget jeg vil ha igen, medmindre altså at jeg bliver så syg som dengang. Der var ikke nogen vej udenom. Efter måneder uden nattesøvn, og ustoppelige ord der fræsede rundt i mit hoved, var det en befrielse at kunne slappe af, men der er en pris der skal betales.

Man mister sig selv og sin personlighed.

Med alt det jeg ellers også går og må notere ned, bør jeg måske igen til at have en blok ved min seng. Det er nemlig ikke første gang, at jeg har ligget der og "skrevet" en tekst i mit hoved. Haft en virkelig god formulering og PUF, næste morgen er der ikke eet eneste ord lagret på min indre harddisk.


Det er da irriterende...


Generelt er min hukommelse blevet for ringe syntes jeg. Sygdommen har sin del af skylden, der er flere sorte pletter tilbage i tiden, og korttidshukommelsen led et knæk da jeg gik ned, men desværre må jeg til at indse at det nok også handler om min alder og min hverdag.

Jeg syntes ikke der er nogen i min omgangskreds der ikke klager over at de glemmer. Alle som en går vi der og skriver sedler og lister, noterer i lommebøger, kalendere, på mobil og computer. Bliver der ikke skrevet ned, bliver det glemt.

Jeg har bare også en lumsk mistanke om at vore hjerner bliver sløve fordi vi har så mange hjælpemidler idag. Selv har jeg feks været eminent til at huske tal og numre.. FØRHEN!
Der var ikke det telefonnummer, cprnr og kontonummer jeg ikke kunne udenad. I dag, hvor alle mine telefonnumre er listet under navn i mobilen, aner jeg selv ikke hvad mit hjemmenummer er. Jeg kan simpelthen ikke huske det.

En anden sløver er at gå hjemme. Det er ikke befordrende for ens tankevirksomhed, ikke at blive udfordret hver dag. Mange ældre mennesker holder deres hjerner i gang med kryds og tværs'er, en form for gymnastik til hukommelsen. Det er jeg meget bevidst om, og jeg prøver at holde mit hoved lidt i gang, men faktum er at jeg ikke tænker så hurtigt som førhen, glemmer fra næse til mund, og hele tiden slæber rundt med sedler og andet med beskeder til mig selv.
Nogle gange kan jeg f... ikke engang huske hvorfor jeg har sedlerne på mig.



Og hvorfor var det lige at jeg sad og skrev dette indlæg? Det har jeg da rent glemt.. :-)

19 kommentarer:

  1. Sjovt altså, jeg er meget som dig. Kan ligge søvnløs over tanker der ikke vil stoppe og da jeg havde psykosen fik jeg jo også anti-psykotisk Seroquel og var som en junkie at se og høre på. Det var ret skræmmende, når man er vant til mange tanker i flyvende fart - det er jo bare sådan jeg er. Preben måtte kontakte min psykiater og sige, at det altså ikke var hans kæreste mere og de måtte sætte dosis ned. Men som du beskriver så er min hukommelse helelr ikke så god mere, det vender dog lidt tilbage. Men en depression og psykose kan gøre kål på den slags. Man kan sikkert godt træne det og jeg tror at føre blog og spille...være social er med til det. Men sådan noget med hjernen skræmmer mig også med min sclerose, for den har også påvirket mit hoved og det er bare ikke rart, at man pludselig er sat tilbage. Som du beskriver så er jeg også en, der får idéer som at knipse med fingrene og så skal de bare være her og nu. Jeg kan nok godt drive Preben til vanvid ; )

    SvarSlet
  2. Tror vi er alle må holde hjernen i form :-9 Har faktisk oså læst at kruds og tværs er en god hjerne gymnastik
    Er det dine egne broderier ?
    Og forresten, medicin er der ingen mennesker der synes er fedt at tage, men det kan jo være nødvendigt i perioder og så må man bare være taknemmelig for , hvis det kan hjælpe. Ofte må man dog opveje om virkningen er bivirkningerne værd..
    Og du MÅ ha en blog ved din seng :-)

    SvarSlet
  3. Glemsomhed... Lider vi ikke alle af dette. Her hjemme kalder vi det selektiv hukommelse eller var det hørelse. Nå, men det er en helt anden historie.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  4. Hvem? Hvad? Hvem er det nu du er? Og hvorfor var det lige jeg klikkede mig her ind? :-)

    SvarSlet
  5. Du skal have gang i nogle rutiner/ritualer...
    Da jeg sidst var på barsel, opdagede jeg at jeg ikke engang kunne gå ud og købe ind, uden en indkøbsseddel. Jeg kunne ikke huske hvad dag i ugen vi havde, hvad vi fik dagen før - simpelthen af mangel på fikspunkter. Tirsdag gør jeg det, onsdag gør jeg det. i og med at jeg blev bevidst om hullerne i sien, gjorde jeg også noget for at huske dem, lavede remser til indkøbssedlen og accepterede at 10 var OK at huske, 30 ting KAN man ikke huske.
    Jeg bruger fikspunkter/pejlemærker meget, og det fandt jeg ud af, da jeg var til konference i en bygning uden vinduer. Jeg var fuldstændig lost de første mange dage, anede ikke hvad vej jeg vendte. Heldigvis stod kaffebarerne de samme steder (- drej til højre ved isboden, så finder du et toilet. )Det er det samme når jeg skal i kælderen på arbejde - jeg skal tage en bestemt trappenedgang, ellers aner jeg ikke hvor jeg ender :o)
    Når det er håndarbejde, strik sy, så kan jeg godt fise ud af tangenter med for mange tanker, inspiration og manglende evne til at fastholde fokus. sjovt nok er det lige modsat med min forskning, der holder jeg en stram linie, holder fokus og starter ikke for mange ting op. Det er absolut tillært ;o)
    husk at have en god dag!
    kærlige hilsener, også til de små pelsbolde

    SvarSlet
  6. Hej Rikke. Tak for dit input, jeg må indrømme at jeg ikke helt ved hvilke og hvor mange konsekvenser sclerose egentlig har. Det eneste jeg ved er at det er en møgsygdom, og jeg ønsker for dig at der går længe inden du mærker for meget til den.

    Mange store kunstnere har jo også lidelser, og de har alle haft mistet den kreative åre under medicinering. Det er sgu noget hø..

    Jeg selv har det jo generelt fint, men huskeren er altså bare i udu :-))


    Rigtig god dag og knus
    Henriette :-))

    SvarSlet
  7. Hej Miri.

    Ja det er egen frembringelser :-)
    Den til venstre var jeg lææænge om, fordi farverne var svære at skelne i vinterlyset, så jeg syede kun på den om sommeren. Den anden er et muslingemønster jeg bare fyldte ud med rester.

    En blok på der vist til, det kan jeg godt se :)
    Tak og rigtig god dag
    Knus Henriette ;)

    SvarSlet
  8. Selektiv hukommelse.. hihi den er god. Nøjagtig som ungernes selektive hørelse ;)

    Nyd blæsten og brændeknuderne på engen
    Knus Henriette:))

    SvarSlet
  9. Hihi Susling. ja hvorfor var det nu det?

    Knuuuus ;))

    SvarSlet
  10. Kære Linda. Fikspunkter og rutiner er ikke nogen dårlig ide. Jeg prøver virkelig også at få det ind i min hverdag, det kommer lidt efter lidt, men det er søreme svært til tider.

    Det er da godt at du trods alt kan holde fast i at arbejde koncentreret og struktureret i dit arbejde, det sætter chefen garanteret pris på :-)

    Tak for dit indlæg, det er godt at høre hvordan andre takler tingene. Ligesom dengang jeg fik gode råd om madplanen. Jeg suger til mig gør jeg

    Jeg husker bestemt at nyde dage og sender dig knus og kærlige hilsener
    Henriette :)))

    SvarSlet
  11. Sikken du kan beskrive det! Jeg genkender det med det samme! Både ideerne ved slumretid og det med ikke at ane hvad sedlerne er til!

    Slumretilstanden har jeg hørt er det samme som den tilstand, man "mediterer" sig til, og en tilstand, hvor - for mit vedkommende - fortrydelse og alt sådan noget kan komme væltende, med mindre jeg siger "kom bare an" og lader det sive igennem min indre billedskærm. Ofte erstatter jeg strømmen med et stille billede af stranden, en bølge, der fejer stranden, eller andet, som jeg selv sætter igang.

    Kommentarerne her er guld værd. Jeg bruger også mange af de teknikker:
    Fixpunkter, max-ting at huske.

    Jeg ved, at jeg ikke kan huske mere end tre ting. Det lyder ikke af meget, men jeg er nødt til at nøjes med tre. Når jeg fordyber mig, så ryger alt andet ud! Men hvis jeg fx. husker "Lises Fødselsdag" kan jeg knytte tre ting til: "Gave(r), Ledsager, Pænt tøj" :-)

    Det modsatte af fixpunkter er (for mig) en bevidst omvej på vej hjem (eller ud) for at dagen skal være noget særligt. Der må gerne være noget, som er "første gang". Det behøver ikke at være ret meget! Et stop på et hjørne, et kig en anden vej, en himmel, som er særlig smuk (og som man absolut skal have et billede af!)

    :-)

    SvarSlet
  12. Åh så genkendeligt :-) Jeg har valgt at have den der blok ved sengen - for jeg har simpelthen ærgret mig for ofte :-). Indimellem myldrer det frem - og jeg har også prøvet at vågne op pga. 'åbenbaringer'...Den blok gør underværker. Og så render jeg konstant rundt med en lille bog på mig - det kunne jo hænde...
    Kan så godt genkende den med hukommelse og depression. Da jeg havde min fødselsdep., måtte jeg spørge Michael, om jeg havde været i bad - for det kunne jeg da ikke huske. Heller ikke selvom det var mindre end 10 min. siden...Det var ikke så sjovt, som det lyder. Det var som om, hjernen var helt lammet - og det selvom jeg ingen medicin fik.
    Omvendt vil jeg også sige, at man altså kan fylde hjernen med for mange nytteløse informationer - hvad skal jeg f.eks. bruge min barndoms købmands telefonnr. til NU??? Jeg har 'semi-fotografisk' hukommelse - og kan f.eks. huske overskrifter på aviser, som ligger uuuger tilbage - og til hvad nytte??. Men hjernen 'fotograferer' det - og så må jeg døje med at få det ud igen, så der er plads til det, der ER vigtigt :-))). Hukommelsen er altså en underlig størrelse.

    Smukt broderi, du har lavet :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  13. Hej Donald.

    Sikke et dejligt indlæg, for ja.. modsat fixpunkter er jo også en god ide :-)

    Det er som om man når man er på vej ind i søvnen, får et klarsyn og en masse virker ligetil, men næste morgen er det knap så fantastisk alligevel. Det er underligt ik..

    Tak for kommentaren og rigtig dejlig dag
    KH Henriette ;)

    SvarSlet
  14. Sjovt du nævner det med fotografisk" hukommelse.

    Jeg selv har det sådan med ansigter! TOTALT nytteløs evne.. Jeg glemmer aldrig et ansigt og kan huske år tilbage. John er ved at dø indimellem, når vi sådan går der på gaden, og jeg siger: Der går hende der vi stod bag ved i køen sidste vinter i Føtex.Kan du huske det?"

    Ville være bedre at huske praktiske ting..

    Knus og tak og god dag Gittemay :-)))

    SvarSlet
  15. Min farmor sagde altid: "Jeg kan ikke huske det, der lige er sket, men jeg huske hele min barndom." Og så fortalte hun de skønneste historier, og vi børnebørn synes det var fantastisk, selv tror jeg faktisk hun synes det var et stort problem - det så vi bare ikke.

    Jeg kan helt sikkert godt mærke at jeg glemmer ind imellem og når jeg altid har synes det var lidt tåbeligt, når min mor fortalte det samme igen og igen, kan jeg efterhånden tage mig selv i at gøre det samme...

    Jeg oplever jeg husker bedre, når jeg først har skrevet noget ned. F.eks indkøbssedler. Jeg er elendig til at huske, hvad jeg skal købe ind - men laver jeg en indkøbsseddel og derefter glemmer den, kan jeg godt huske hvad der stod :)

    SvarSlet
  16. Jeg kan også genkende meget i det, du skriver :-) Jeg har altid en blok ved sengen - pludselig popper der jo gode ideer op, og det ville være ærgerligt, hvis de bare forsvandt. Mon ikke også, at vores glemsomhed skydes alt det, vi bombarderes med hver dag fra nettet, radio, tv, børn, familie, venner og evt. job - det er jo helt vildt ...

    Klem og dejlig aften til dig!

    SvarSlet
  17. Det første jeg tænkte var, sikke et langt indlæg når du nu ikke kunne huske hvad du ville skrive om ;-) Herligt.

    Min hukommelse er ikke så god længere efter min stress periode. Men jeg tror på, at den kan trænes. Indtil da - eller bare fra nu - så skriver jeg ned når det er noget der bare ikke MÅ glemmes. Så er jeg mere sikker.

    Ha' en god aften :o)

    SvarSlet
  18. Jo Madame, det tror jeg faktisk der er noget om. En blok er allerede lagt parat ved min seng ;)

    Knus og hej :))

    SvarSlet
  19. Hej Fru E. Ja jeg ved det hihi, der kom alligevel en strøm af ord ud af mig. ;)

    Det er nemlig ret almindeligt at miste noget af huskeren ved stress, og det er altså ikke særligt fedt.

    Tak for kommentaren og rigtig god lørdag aften:))

    SvarSlet