På skolebænken igen

Jeg var et smut på skolebænken igen i aftes..


Første lektion på FOF's aftenskolehold i strik og hækling foregår på Rasmus' skole. Vi mødte op og det var til at begynde med lidt småforvirret, for det meste af skolen er under ombygning, og vi var derfor blevet forvist til et alm klasselokale i stedet for der, hvor der normalt er håndarbejdesundervisning. Jeg syntes egentlig det virkede lidt kikset og ved ikke om det er et tilfælde, men hele skolen var nærmest lukket af, og da en af eleverne skulle tisse ku det faktisk bare ikke lade sig gøre! Først forsøgte jeg at sende hende derhen, hvor jeg vidste fra Rasmus, at der er toiletter, men de var der ikke mere.. Så rendte hun lidt rundt på den aflåste skole og kunne ikke komme til der heller, jeg ringede til Rasmus for at høre, hvad eleverne gør når de nu skal på toilettet, og han kom med en rute hun kunne følge, den samme rute som vores lærer fik, da hun ringede til skolens pedel for at få hjælp. Det viste sig bare at pågældende sted var lukket med en hængelås!!!

Inden næste gang skulle vi så få besked fra FOF, hvor vi skal være forhåbentlig fremover, men sandheden er nok, at vi risikerer at skulle møde flere forskellige steder.
Jeg syntes måske nok at skole og FOF kunne have kommunikeret lidt mere omkring situationen, og det er da helt håbløst at man ikke kan komme på toilettet.

Efter lidt tid med det, kunne vi endelig komme igang og holdet som sådan er spredt. Nogle er helt nye i strikkeuniverset, andre ved en smule og så er der dem der er erfarne strikke/hæklere. Iblandt dem er jeg!!!

Det kom i nogen grad bag på mig, da jeg første genoptog strikkeriet i feb/marts, OG jeg har først lært mig selv at hækle lidt senere. Det vakte iøvrigt forundring da jeg fortalte at jeg havde lært det af mig selv og med hjælp fra nettet og min blog. :-)

Jeg kan godt se at det virker helt utroligt, men sådan er det nu altså. Ikke at jeg syntes det var nemt da jeg gik igang med hæklepinden. Jeg husker så udemærket de første fire-fem-ti rækker i bølgetæppet. Fyldt med fejl, og om igen, masser af eder og forbandelser og med gentagene kig på instruktionsvideoen fra en af de engelske bloggere. Opskriften blev læst og nærlæst om og om igen, men det lykkedes for jeg VILLE bare lære det og havde ingen der kunne hjælpe mig på det tidspunkt.


Der sad vi så, 11 kvinder parate og klar. Jeg og nogle få af de andre havde allerede gang i pindende, resten ventede på at gå i gang. Vi tog en præsentationsrunde og fik fortalt hvad vi gerne ville have ud af kurset, derefter blev vi delt op og så var det bare at klø på for dem der var helt nye. Jeg selv vil jo gerne lære at strikke snoninger, hækle de lapper jeg er så uvenner med, og så endelig også igang med et sjal med blonder.

Nu kan jeg lapperne, og har endelig styr på hvad de forskellige hæklemasker er og hvad de hedder. Er jeg lige begejstret...? MON ikke :))))


Alt i alt syntes jeg det var en god start, jeg har lovet at tage mine bølger, sjaler og et par opskrifter med næste gang og det vil jeg selvfølgelig gerne. Jeg er jo selv så stolt af mit arbejde.
Næste gang skal jeg lige huske også, at tage lidt at spise og drikke med, for kurset begynder allerede halv seks og jeg nåede at blive godt sulten og tørstig inden jeg tog hjem igen ved ottetiden.

På det tidspunkt er det forresten allerede halvmørkt og underligt er det nu altså, at stå der nede på gaden, kigge op på mine gamle stuevinduer, se farverne på væggene som jeg selv har været med til at bestemme, persienner og gardiner jeg har trukket for og fra igen og igen engang, og INGEN blomster i vinduerne. Jeg ønsker mig på ingen måde tilbage til det liv, men det gibber i mig alligevel ved tanken om hvor glad jeg var for at BO her i området, og jeg syntes det er så trist at vide at den store vidunderlige lejlighed, nu bebos af min koleriske og aggresive eksmand, som slet ikke gider vedligeholde den og derfor bare lader den forfalde. Vide at der siden jeg flyttede ikke er ændret noget overhovdet. De 170 kvm står som de stod den dag jeg rejste, og de huller det efterlod er ikke blevet fyldt ud igen.

Trist trist trist..


Nå, men det er ikke mit problem og jeg er glad. Glad efter en god aften og fordi jeg når jeg gør ugen op kan fortælle mig selv, at jeg har lært en masse. Jeg er ved at få styr på strømpepinde og sokkestrikning. Jeg har også lært at hækle firkanter og hexagoner, så nu har jeg udsigt til endnu flere projekter at gå i gang med denne vinter. Godt jeg syntes om at skifte imellem flere arbejder, for jeg kan bestemt ikke holde mig til eet ad gangen.

Lige nu er der i kurvene her i huset:

Sjalet til min mor, som lige mangler de sidste fem seks blondetakker. Jeg har nu modtaget det sidste nøgle jeg manglede.

En påbegyndt grå ragsok

Mit vinterbølgetæppe som får et par nye rækker hver dag

Den røde sweater hvis ærme nummer to, blev tyve cm længere i går

Mormorfirkanten jeg begyndte på i aftes og som er hæklet i Zauberball. Det første farveforløb er hæklet og jeg vil lige overveje og jeg skal klippe tråden og lave seperate firkanter, eller om jeg skal fortsætte så det bliver et tæppe i een stor firkant og et løbende farveskift. Og lad mig lige tilføje at det garn altså er perfekt til det projekt. NOJ hvor er det skønt at have med at gøre ..

Hmm er der mere??? Nej det tror jeg egentlig ikke. Ikke endnu ihvertfald.


Her er billeder fra skolen, jeg fik lov til at fotografere nogle af dem:


Dyb koncentration. Vi lærer at hækle og det er bestemt ikke nemt til at begynde med


En rutineret strikker. Hun deltager fordi det er hyggeligt og for at få inspiration til nye ting


Min første sok, og den lille spæde begyndelse på min firkant


Der var medtaget en masse strikke og hækleprøver vi kunne kigge og føle på


Strikketantens første "skoledag" er vel overstået og hun er nu en glad julegris :))