Rasmus er sur... på sig selv.

Denne aften har jeg fået en godt mukken dreng hjem fra farmor..


I eftermiddags kom han uventet hjem. Han skulle egentlig til farmor, men inden han nåede så langt var hans klippekort versvunden. Han var knotten, men fik penge til en billet og tog afsted alligevel.

Her til aften ringer Johns telefon. I den anden ende er en herre, der kan fortælle at han på Vangede station har fundet Rasmus pung! Vi takker og får hans nummer og adresse, og lover at Rasmus vil ringe ham op, så de kan aftale omkring afhentning.

Jeg ringer op til knægten, der på det tidspunkt er på vej hjem i toget. Han er eddermøghamrende sur, men bliver selvfølgelig lettet over at pungen er fundet.


Og hvorfor er han så, så sur???


Jo fordi det jo så altså er ANDEN gang på samme dag han mister klippekortet. Første gang var inden han forlod Frederiksberg efter skoletid, og på det tidspunkt havde han stadig sin pung. Anden gang er på Vangede stations perron, EFTER at have klippet kortet. Der røg også pungen..

Så foruden at have kørt turen hjem, uden gyldig billet, opdagede han at pungen lå på jorden foran en bænk, lige netop som døren i toget lukker. Han ku kun kigge langt efter pungen, og ærgre sig gul og grøn.


Jeg syntes jo at han er vildt heldig at der er en ærlig sjæl der ringer og fortæller at den ligger til afhentning, men lige nu kan han ikke rumme andet en irritation.

Sådan kan det gå..