Strikkeklubbens premiere

Torsdag aftens premiere var en succes syntes jeg..

Iført røde sko og , tullede jeg afsted for at mødes med tre helt fremmede kvinder, jeg alligevel følte jeg kendte.



Igennem længere tid har vi læst om stort og småt fra livet hos hinanden og det er den "nye" bloggeverdens utrolige sidegevinst. Man får muligheden for at møde mennesker man aldrig ellers ville støde ind i, nogle af dem endda næsten det man kunne kalde naboer. Bloggeuniversets skrivere er spredet over hele landet og hele verden, men uden at vide det er mange af os faktisk ikke så langt væk alligevel.

Torsdag aften skulle vi så mødes hos Pernille, hun har vist sig at bo mindre en ti mins kørsel fra mig. Det er da lidt sjovt.

Emilie var også klar med garn og pinde.


Vi endte med at være fire omkring bordet, der var spækket med herlige boller og ost og muffins, og jeg var rørt over at hun havde haft lyst til at byde os så fint velkommen. Trods alt sprang hun til med kort varsel.

Der sad vi så os fire. Med garn og pinde og masser at sludre om gik tiden utroligt hurtigt. Det vil være synd at sige at snakken kun drejede sig om strik.. :-)

Mange emner kommer på bordet sådan en aften, både lette og tunge og her kommer så igen bloggenes daglige fortællinger ind i billedet. Vi syntes alle at vi kender de andre, kender deres familie og søreme også deres bolig. Det er svært at forklare for andre ville med rette sige " jamen I kender jo ikke hinanden, det er bare noget i tror I gør". Faktum er er bare at når man dagligt følger med i skriverier om job, børn, interesser, ferier, mænd og ændringer af indretning i hjemmet, kigger på de billeder der ofte følger, og skriver sammen i form af kommentarer, udveksler opskrifter og gode råd mm, så er det sgu svært at føle sig som fremmede, den dag man står ansigt til ansigt. Kun er det stemmen der er ukendt :-)

Mht strikkefælleskabet ja så er det vist hermed slået fast, at der ER interesse for og lyst til at mødes for at være fælles om det. Jeg fik selv kigget på det tæppe Pernille er i gang med at kreere af tusindvis af tråde der er genbrug fra et andet tæppe. Et smukt resultat og en rigtig god ide.
Der blev digtet et mønster til noget snoning på en sweater, og talt om garner og opskrifter.



Vi fik hilst på husbond, der var henvist til at klatre over bord og stol for at frekventere altanen når trangen til røg meldte sig. Vi var to, der lige måtte gøre ham selskab, til stor morskab fordi det er en ny måde at komme ud og ind af et rum på hihi



Foruden os var der faktisk fire andre, der også gerne ville være kommet. Lotus har slået hovedet og er ikke helt frisk, Losarinas mor var forhindret og Sifka kunne ikke få det til at passe med tiden den aften. Jeanette Mariae har jo sin Anton og de deraf følgende møder der gjorde det umuligt at presse sådan en aften ind i programmet, men alle har de lagt billet ind på næste dato.

Jeg er fuld af optimisme om, at næste møde nok skal blive ligeså godt.
Desværre glemte jeg rent at forevige vores projekter. Det ville ellers have været passende ik..;)

Nu er aftalen af vi fremover vil mødes en gang om måneden. Jeg vil derfor sætte mig ned og finde datoer der kan plottes ind for resten af året. Dvs i begyndelsen af okt, nov og dec.
Så vil det forhåbentligt give flere mulighed for at være i god tid med at finde plads til at deltage. Jeg har foreslået at vi laver en "rulle" ordning, så det ikke er den samme der hver gang skal have hjemmet klar til gæster ;)


Mange tak til Pernille og på gensyn i okt.