Ingen vej uden om

Sidder her og venter utålmodigt på at klokken bliver otte.

Kæresten vækkede min som han plejer for at sige godmorgen og farvel, det er jo som det skal være, men det er mit hoved bare ikke..

Den er helt gal, og jeg tror at jeg må ha' raget et eller andet til mig, for dette er ikke en normal måde at have pine på. Hold da op det gør ondt, og det varer det meste af dagen og aftenen. De sidste tre dage har jeg været oppe på tre gange piller om dagen og først efter den sidste får jeg så et par timers ro, med energi til andet end at ligge med en kold klud og lidt skriveri ind i mellem.

I går tænkte jeg over det, hvad andet kan jeg for pokker lave ÆV, og det forekommer mig at det er det samme mønster som dengang jeg måtte ringe efter lægevagten. Der MÅ være et eller andet i omløb, for ellers hænger verden sgutte sammen længere.

Tik tak, nu er klokken otte og jeg er tilbage om lidt...







Godt så.

Jeg krøb til korset og har lige talt med den søde doktor Bengstsson. Jeg er blevet beordret op til eftersyn kl 10.15!

Nu håber jeg knagme at han kan gøre et eller andet, for i morgen skal jeg til Køge og strikke, men som det er nu, kan jeg slet ikke køre turen derned. Kvalmen lurer hele tiden og en tur på motorvejen er ikke et hit, hvis man pludselig bliver rigtigt dårlig..

Nå, nu er min computer også blevet syg, for nu kan jeg ikke få de skæve bogstaver til at forsvinde igen! Jeg tror jeg smutter. Vender tilbage senere med nyt fra plejehjemmet