Ændringer i planerne

IGEN IGEN!

Jeg skal ikke alligevel hente Josefine i dag, men først i morgen. Hun er ikke klar og derfor skal vi til Miras store henrykkelse alligevel have hjemmekomponeret pizza. Hun elsker at stå der og putte ting på i sirlig orden, og så ved hun at den er lige som den skal være. Jeg har købt ind tidligere i ugen, så alt der skal bruges ligger klar. Johns og min bliver af den mere grønne slags, med så mange grøntsager at den ligner et mindre bjerg toppet med tre slags ost på. Masser af smag skal der til , og en hjemmelavet er nu skøn, især når dejen IKKE er besværlig. Den er nemlig pakket for mig i en rulle og købt i et supermarked. De egner sig glimrende og er hverken værre eller bedre end dem jeg selv kunne frembringe. Ofte hvis jeg ikke har rullen, så bruger jeg bare mexicanske pandekager eller de der runde luftige brød man kan købe i etniske butikker.


NÅ, men jeg skal altså først afsted i morgen og det er både godt og skidt.


Godt fordi jeg så ikke skal fræse afsted i dag i myldretidstrafikken, og meget skidt fordi jeg skulle have været til Køge til strik in hos hende her. DET ærgrer mig virkelig, men jeg kan ikke være to steder på een gang, og jeg syntes heller ikke Josefine skulle til at finde en måde at komme hjem på fra verdens ende, bebyrdet med en kæmpe taske med tøj og sin bærbare.
Nu håber jeg så bare at der viser sig en anden lejlighed til at deltage i sådan et arrangement.

Jeg vil tage mine pinde og kaste mig over sokkepar nummer to, og den røde der bare ikke kan blive færdig hurtigt nok. Jeg glææææder mig til at trække i den og vide at den er helt mit eget produkt. :-)



UPDATE!!!!


Jeg må hive hende her frem af skuffen igen... Jeg tager mig til hovedet gør jeg



Nu sidder jeg så her og skal linke til Marianne og hvad sker der så??
Det er knagme guddødemmig for pokker først om en UGE!

Jeg har husket forkert og hvad mere kikset er, så har jeg allerede skrevet og beklaget at jeg ikke kunne komme alligevel. Hvor kikset er lige det??

Så altså, jeg kan da godt komme alligevel og må fluks til tasterne med en ny mail til hende. OG jeg skal ikke længere ærgre mig, men kan nyde turen i morgen og med mit kamera tage flere billeder af den skønne natur der oppe ved odden.

Hold da kæft jeg er må da vist til at tage mig sammen. Nå..