14 oktober 2009

Nu stopper du...





... tror jeg at min krop tænker.


I aftes havde jeg nogle rigtig gode timer, fra det ene sekund til det andet lettede tågen og jeg fik travlt med at indhente noget af det tabte. Jeg fik lavet middagsmad, og derefter kastede jeg mig over rengøring af badeværelset. Det har stirret på mig i månedsvis, det grønne gyselige stads der vokser frem i hjørnet af brusekabinen. Kalken sidder også godt fast, så af flere omgange fik jeg sprøjtet det med et eller andet supermiddel, og derefter er der blevet skrubbet og skuret. Med et lille og meget gammelt badeværelse er det kun en sølle virkning det har på det visuelle plan, MEN nu er der rent og det er rart at vide.

Jeg skulle bare slet ikke have gjort det..

Det sker jo det, at når jeg endelig syntes af fungere normalt, så er det næsten ikke til at bære at skulle gå i seng så det blev alt for sent inden vi slukkede lyset. Der var hele tiden liiige noget jeg gerne ville. Bl a har jeg nu Ravelry på forsiden som en knap, ( jeg takker mange gange for de råd jeg fik i går herinde af jer søde quinder ), og jeg har min side (Ravelry altså..) fuldt opdateret med de projekter jeg har haft i hænderne. Det gik helt fint med at få det lagt på, og jeg er dødtilfreds. Nu kører den jo bare og jeg kan opdatere den løbende, det tager ingen tid når jeg hele tiden er
a´ jour.


Her til morgen var/er den nemlig helt gal igen. Jeg vågnede alt for tidligt fordi jeg skulle tisse, og jeg satte mig ind til kæresten for at sige godmorgen og farvel. Min krop protesterer vildt og jeg har kvalme, ondt i maven og spændinger i kæber og tindinger, det suser i ørene, jeg hiver efter vejret og jeg kan slet ikke holde ud at være lodret. Så jeg ligger nu her i min seng og kan kun spørge mig selv, hvornår jeg mon lærer at jeg ikke skal tro jeg er noget, bare fordi jeg lige har et par timers velbefindende. Ik lige for tiden i hverfald.

Jeg skulle jo lige have været et smut forbi Pernille, og se hvordan man laver loops på sine wirer når man skal strikke i små cirkler, men den går bare slet ikke. Tænk engang.... sådan en lille bitte tur, et kort møde må jeg bare afstå fra...

Jeg havde allerede planlagt, at når nu jeg alligevel lige var i nærheden, så skulle Rødovrecentret frekventeres og forskellige småærinder ordnes, den voksende vasketøjbunke skulle væk, men maven og kroppen har sagt nej.

Hvad pokker er det her for noget??

Jo, jeg ved det jo måske godt lidt, men jeg vil ikke helt acceptere det. Og når hjernen ikke vil lytte til sig selv, må kroppen jo træde til og sige fra. Og jeg skal love for at den siger fra i en sådan grad, at jeg egentlig burde ryge durk på plejehjem.


Jeg havde lovet mig selv at der skulle en livsstilsændring til, men det er søreme ikke let i en stor familie, og når man er den eneste der syntes det er nødvendigt. Jeg ved faktisk godt at den er gal hele vejen rundt, lige fra for lidt søvn, stress, overbelastning, forkerte kostvaner, for lidt motion og så også lige de dumme smøger jeg ikke har lyst til at droppe, da jeg så ville tage yderligere på. Og nå ja.. så medicinen. DEN påvirker også kroppen.


Jeg vil på rekreation vil jeg....

12 kommentarer:

  1. Det er jo forunderligt at man kan få god hjælp via sit netværk af weblogs :-) (men hvad er ravelry for noget?)

    Hvor er det svært, hvor må det være surt.
    Hyggemad af grønt og frugt - det hjælper ofte på mit humør, det at stå og skrælle en gulerod, rive den, tilsætte citron og rosiner eller noget andet sødt.
    Jeg synes det befordrer velbefindende i en grad, som er helt mirakuløs. Måske fordi jeg godt kan lide den slags mad? Men mon ikke de fleste kan? Det er mildt mod maven og giver sjældent kvalme. Men vi er jo meget forskellige, så det er jo ikke sikkert at det duer for andre, dette gode råd.

    SvarSlet
  2. Hvert år til jul så står der på min ønskeseddel (og det er ikke for sjov. Det er den skinbarlige sandhed):
    1 stks. romantisk sanatorieophold i det østrig-ungarske rige anno 1898. Det må meget gerne følge opvartende kavalarihusarer og et Strauss-orkester med.

    Men om jeg nogen sinde har fået det?!!

    Bortset fra det: Hvis man skal i gang med en livsstilsomlægning, så må man starte med én ting, siger de kloge. Hvis alt bliver gjort til prioritet 1, så får man ikke gjort noget (sagde hunden, der nok også burde holde sig selv ud i strakt arm og se sig selv seriøst i øjnene :-/)

    SvarSlet
  3. Åh Henriette altså. God bedring med dig :-)
    Livsstilsændring er en stor stor ting - og jeg tilslutter mig Susling med '1 ting ad gangen-teorien'. Så absolut. Vi er igang med det her på matriklen - og hvert skridt tæller. Også de bittesmå. Smøgerne ryger, når vi flytter - og ellers står den på fastlagte gåture, som øges med tiden - ændret madvaner, lidt ad gangen osv. Vi kan ikke det hele på én gang - men vi er på vej.
    Der er jo heller ingen grund til at kreere en født fiasko, vel :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  4. Kære Donald. Ravelry er et pigested.. ;) Det er et sted hvor man kan lægge sine strikkeprojekter ind så andre kan kigge og lade sig inspirere, og så kan man også købe og bytte opskrifter. :)

    Mange tak for rådene og rigtig god dag til dig

    SvarSlet
  5. Ihh altså Süsling. Du er sgu da så klog, for det er vist helt rigtigt og ganske fornuftigt at begynde i det små og med en ting ad gangen.

    Men hvilken en????? ;)

    Hmm sku vi ik bare ta på den tur sammen og lade de dumme der ikke vil forære os den, blive hjemme?

    SvarSlet
  6. Ja Gittemay, det er en værre redelighed lige nu, men det går vel over igen tænker jeg.

    jeg syntes det lyder fedt at I i fælleskab dropper smøgerne i det nye hus, og her ville det nok afstedkomme vilde protester, især fra den store knægt,som nærmest har udviklet sig til kæderyger i løbet af meget kort tid.

    Jeg siger dig... Hans værelse er ikke til at holde ud, og resten af lejligheden bliver totalt forpestet, bare han åbner døren. Og det er til trods for at vi selv ryger... Jeg lufter bare hele tiden ud og vasker og den slags, for ikke at mit hjem skal være et værtshus. Det hader jeg.

    Nå, men ja.. en ting ad gangen, det er vejen frem. Også her :)

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  7. Jeg kender det kun alt for godt. Man glemmer lige, at man ikke har den krop man troede og mærker bare energiem flyde og så går man ellers amok og får en over tuden og sjovt nok bliver man ikke ligefrem klogere. Rereation...jo tak. Jeg vil sku gerne med...

    SvarSlet
  8. Ja den, der kender jeg også hvis du foinder fidusen med at stoppe i tider må du gerne dele:-)

    SvarSlet
  9. Det der billede øverst - hva' er det?? det er sgi da flot, jeg elsker blåt og hvidt - du finder ud af det, Henriette. Lad det være en trøst at vi er mange, der kan nikke genkende til det du fortæller - knus fra den stadig ferierende lavendel

    SvarSlet
  10. Fint Rikke så er vi tre der ku oprette en rekreationsforening :))

    Jeg håber at du har det godt og sender kærlige hilsener
    Henriette :))

    SvarSlet
  11. Jeg skal nok sige til hvis jeg dinder de vise sten Lis ;)))

    Knus

    SvarSlet
  12. Jamen Lavendel, det er såmænd en stykke "tapet" fra en pakke John har downloaded. Jeg har en masse af den slags på lager, fordi jeg stadig gerne vil lave mit eget blogdesign på Wordpress. Jeg har bare rezized det, så det passer til at putte ind her som billede. Det er godt at have lidt forskelligt på laget, når jeg ikke lige har taget billeder der duer som illustration :))

    Dette er fra en portion fyldt med blå/hvide tapeter.

    Knus og god aften
    Henriette

    SvarSlet