Toyota og så må der gerne grines

For mor har endnu engang lagt planer, og endnu engang er de blevet omstødt af vorherres magtfulde skæbneleg.


Jeg syntes måske nok, at han strammer den og derfor har han og jeg nok engang et regnskab at gøre op senere... når jeg står der foran himlens port og banker på.


Indtil da, må jeg bare grine. Det nytter sgutte at hyle i hvertfald, for visse ting kan man bare ikke hamle op med.


Som feks en død bil!


Ja netop... Mor her pakkede sine ting, parkerede ved Nørkleriet for at indkøbe garn til næste projekt af større kaliber end et sjal og den slags, gik i Netto for at hente lidt småting såsom sødmælk til kaffen, og med bilen fyldt, vinduet rullet ned fordi der er fyrre grader inden i min ny røde sweater, kaffe i koppen, lyder der en sindssyg hakkende lyd da nøglen drejes.

En gang mere får mig til omgående at droppe forsøget, for det er ikke en lyd jeg lige har hørt før. Ringer til kæresten, som selvfølgelig lige i dag befinder sig i Roskilde, sidder lidt og gnasker på en småkage.. Hmm

Tænke tænke, hvad gør en klog???


Jo da, ud af bilen, på med de bedende øjne og tju hej får jeg prejet et par knøser der alligevel står og taler i mobiler foran en flyttebil. Om de ku hjælpe??

Et to ti sekunder senere er den ene i fuld sving med at hente ekstrabatteridimsedutoplader frem, ledninger og jeg ved ikke hvad, men selv efter den manøvre og masser ad god vilje, hoster bilen bare videre. Lyden får også den unge herre til at trække sig, han vil ikke gøre ondt værre, så nu har jeg så tømt bilen ( næsten for der var altså meget), slæbt det hele hjem igen og her bliver jeg sgu.

Jeg tror det er vorherres måde at fortælle mutter her, at hun må prøve at tænke rationelt, i stedet for emotionelt. Ring til psykologen, få en tid til en snak om det der med, at sejle derud af i de triste tankers båd, få styr på den dybe kærlighed jeg har til kæresten, så den ikke forsvinder i alle de negative tanker jeg får støbt. Det er jo trods alt noget jeg har temmelig mange erfaringer med.. det der med at tankerne tager overhånd.


I dag bliver jeg i hvertfald hjemme. Og så kan jeg, når bilen er fikset prøve een gang mere med en lille ferie.



Jeg elsker min bil, det gør jeg altså :)