21 oktober 2009

Toyotaen skal på hospitalet



Og i virkeligheden burde jeg jo slet ikke klynke.

Med 15 år på bagen, og i min varetægt de sidste tre år, UDEN nogen som helst former for sygdom, kun en mindre forkølelse i form af nyde dæk og sån.. Ja så er det vel i orden at den nu knirker lidt.

Og det er meget lidt.

Efter at kæresten har lyttet på patienten med stetoskop, ser det ud til at det er starteren der er gået. Det er jo til at overse, men jeg er godtnok trist for jeg havde jo planer.


Sådan kan det gå og nu skal det så bare lige ordnes, så kører den igen. Og den kører søreme godt.
Inden 10 nov har jeg fået besked på at den skulle til syn, så et eller andet sted er det jo fint, at det sker Nu, og ikke lige når den står dernede hos dommeren over dens videre skæbne, OG min pengepungs indhold. Jeg mener... havde jeg måske ikke lige været inden om garnbutikken og handlet?? og havde jeg ikke lige investeret garn til en ny trøje, der sådan ca koster det samme som en ny starter ( uden arbejdstiden incl) ??

JO det havde jeg, og så er det da søreme uheldigt at jeg allerede har taget hul på garnet og er gået i gang med at strikke. Uppsss!


Og hvad er det så jeg er gået i gang med?


Jo altså første gang jeg så denne ting, var i Nørkleriet. En anden cafegæst var i gang med noget fra dette magasin. Jeg måtte jo lige bladre, men forsiden fangede mit blik..
Anden gang var da Süsling trak bladet frem af tasken ovre ved Pernille. Der er jo masser jeg gerne vil lave, Topstykket feks, men den må vente for jeg er ikke strikkemoden til den endnu. Jeg har været alt for ambitiøs. Små pinde og mange runder med kedelig strik og så dette hersens mønster der er helt umuligt, fik mig til at lægge den til side. Pine er faktisk ogsa en lille drøm. Jeg har småprojekter kørene og noget er færdigjort, men en større ting må der til og nu er den her på mine pinde.



En dejlig lang vams. Jeg har købt garn i koksgrå og så tror jeg nu nok at jeg laver hætte på den i stedet for kraven. Det tror jeg bliver bedre.. Garnet er merino uld, Lana grossa hedder det, og jeg er vild med at det er så superblødt.
Mit halstørklæde er af samme slags, bare fra et andet firma, men jeg hader jo alt der kradser på min hals, så det er helt perfekt.
Holst og Kauni og alle de andre lækre uldkvaliteter er skønne, men de får altså ikke lov at nærme sig min sarte nakke, jeg holder det ikke ud. Uff hvor det kradser.


Når jeg nu ikke kan holde ferie i dag alligevel, kan jeg i stedet strikke og så må jeg desværre tage mig sammen og få vasket bare en lille bitte smule. For det er ikke kun garnet der kradser..

Vaskekrisen kradser også her hos mig, og når der begynder at mangle undertøj og håndklæder er det altså mere end jeg kan klare. Er der ledige tider tager jeg et par maskiner. Men noj hvor jeg ikke gider

8 kommentarer:

  1. Ha, ha... Jeg kender det med gamle biler. For en del år siden bad jeg om, at min bil først ville gå i udu, når jeg havde råd til at den blev lavet. Gud har humor, for han sendt Lars forbi og han er mekaniker. 1 lille måned efter vort møde gik den i stykker. (Ha, ha...). Så jeg kender en billig mekaniker, hvis du har brug for det!!!

    Åh, alle de skønne strikketing. Jeg bliver helt henført, Henriette.

    Og jeg kender det med storvask. Her skal der jo vaskes arbejdstøj hver dag.

    Kan du have en rigtig dejlig dag, kære du. Jeg tror, at det er godt, at du blev hjemme. Tingene skal nok løse sig.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  2. Kære Jeanette Mariae. Ja jeg kunne godt bruge Lars lige nu. Kun er det lidt upraktisk at bilen ikke kan køre op til jer hihi

    Det var da lidt skæbneagtigt også med jeres møde og så din bils holdbarhed. Sådan er det altså lidt sjovt ik..:)

    Ja jeg gør alt hvad jeg kan for at finde ud af det hele, det gør jeg altså, selvom jeg føler mig mast af det.

    Mange tak for din hilsen og rigtig god dag
    Knus til dig :))

    SvarSlet
  3. Ja, men så må den jo opereres, godt den ikke havde fået yaris! God strikkelyst - lad dog de maskiner ligge - lad en af de store unger lære at betjene sådan én, det vil komme dem til gode senere, når Mor Henriette ikke er der til at gøre det.

    SvarSlet
  4. Det er sku det værste ved biler, vores koster også lige 9.000 fordi ophænget er skævt og nogle andre småting. Og vores bil er altså kun 3 år.Toyota har et meget gpdt ry ellers. En bekendt har arbejdet for Toyota og der var sjældent nogle fekl eller større ting når de var til service, og det var næsten kun til service man så bilerne sagde han. men slitage vil der jo komme. Min store drøm er en el-bil. Det vil jeg bare så gerne have : )gad vide hvad der ville ske, hvis du lader ungernes tøj ligge og de må vende trusserne..mon de så ikke ville begynde at undre sig ; )

    SvarSlet
  5. Ps. Vamsen er super fed!!!!

    SvarSlet
  6. Kære Lavendel. Jamen det er søreme kun Johns og mit eget tøj der ligger.. Ungerne har jeg for langt tid siden meldt fra. ;)
    Hihi yaris den var god, næh den har bare stjernenykker... Det er nemlig en starlet *fnis*

    Jeg er slet ikke begyndt med at vaske endnu. Er stadig i overvejningsfasen.

    Mange knus Lavendel til dig :)

    SvarSlet
  7. Hej Rikke. Jamen du kan tro at jeg heller ikke kan finde på at klage over Toyotaen min. Den er super, og det er vist kun aldring. Det må jo komme på et tidspunt. Den er simpelthen ikke til at finde noget at brokke sig over, og så har den ikke kørt mange km.

    Og tak for vamserosen.Jeg syntes altså også at den er vildt lækker :)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  8. Min gamle ven forsikringsagenten, der var tidligere brugtvognsforhandler, sagde at Toyota er et fornuftigt køb alene fordi der er så mange af dem, men han var ikke fanatisk. Jeg synes det er flot at den har klaret 15 år, og den ser pæn ud i lakken.

    SvarSlet