Strik og sludder

Jeg fik vist aldrig fortalt hvordan det gik med min lille bil.

Den var til syn i mandags, og da jeg ankom til synshallen var der ikke et øje. Jeg var forberedt på at skulle vente i en evighed, så derfor var jeg lettet over at kunne komme til med det samme. Et kvarter tog det, og så var vi - bilen og jeg - ude igen. Den gik glat igennem og mor her er lettet og stolt.

En pære skal skiftes, og et bremserør har en lille bitte rustplet på størrelse med en enkrone. Jeg måtte love at få det ordnet, men skal altså ikke tilbage til synshallen. Nu har jeg jo aldrig selv været inde under bilen, så det var lidt sjovt at stå der inde under og kigge på den. Jeg kunne med egne øjne se, at der ikke var noget at udsætte på den. Bortset fra den lille plet, var den som ny, og mekanikeren var selv temmeligt forundret over dens flotte tilstand. Den er trods alt fra '94.



I dag fredag bliver endnu en langsom dag. Jeg er stadig træt som et alderdomshjem, men her er forholdsvis ro i hytten. Josefine og Rasmus er hjemme, Theis ser vi ikke noget til, han er stadig møgsur på John og mig, og Mira passer sin skole. I eftermiddag bliver hun hentet af sin mormor. Lige nu er selv marsvinene inaktive, vidste jeg ikke andet ville jeg tro at også de er påvirket af det mørke der har været dominerende de seneste dage.

Jeg kan jo se at rundt omkring i blogland, er der mange der har det som både marsvinene og jeg selv.. Mørket og årstiden påvirker, men også mange er syge. Rigtigt mange faktisk og jeg krydser bare fingre for at vi her i huset går fri.


Mon man bliver smittet af at blogge...


Selvom jeg er træt, drænet for energi og lidt uoplagt til andet end at komme til hægterne igen, så har jeg det godt og er egentlig glad. Det syntes jeg må være på sin plads at tage med her. Kæresten og jeg har fundet pladsen ved siden af hinanden igen, vi nusser og hygger og griner som vi også gjorde før balladen begyndte. En ting der om muligt gør vores såkaldt voksne knægt endnu mere negativ og sur, men ham om det. Han har uden tvivl fået sig et mindre chok, da det gik op for ham, at hans opførsel ikke førte til andet end at han blev mindet om at han ikke styrer hjemmet og sin papfar, OG at John ikke er til sinds at skulle miste mig.


Jeg får langsomt hæklet kanten på mit lilla sjal færdigt, og regner med at kunne vise det frem i næste uge, for også pinde og hæklenåle ligger stille.