13 november 2009

Jeg fik vist aldrig fortalt hvordan det gik med min lille bil.

Den var til syn i mandags, og da jeg ankom til synshallen var der ikke et øje. Jeg var forberedt på at skulle vente i en evighed, så derfor var jeg lettet over at kunne komme til med det samme. Et kvarter tog det, og så var vi - bilen og jeg - ude igen. Den gik glat igennem og mor her er lettet og stolt.

En pære skal skiftes, og et bremserør har en lille bitte rustplet på størrelse med en enkrone. Jeg måtte love at få det ordnet, men skal altså ikke tilbage til synshallen. Nu har jeg jo aldrig selv været inde under bilen, så det var lidt sjovt at stå der inde under og kigge på den. Jeg kunne med egne øjne se, at der ikke var noget at udsætte på den. Bortset fra den lille plet, var den som ny, og mekanikeren var selv temmeligt forundret over dens flotte tilstand. Den er trods alt fra '94.



I dag fredag bliver endnu en langsom dag. Jeg er stadig træt som et alderdomshjem, men her er forholdsvis ro i hytten. Josefine og Rasmus er hjemme, Theis ser vi ikke noget til, han er stadig møgsur på John og mig, og Mira passer sin skole. I eftermiddag bliver hun hentet af sin mormor. Lige nu er selv marsvinene inaktive, vidste jeg ikke andet ville jeg tro at også de er påvirket af det mørke der har været dominerende de seneste dage.

Jeg kan jo se at rundt omkring i blogland, er der mange der har det som både marsvinene og jeg selv.. Mørket og årstiden påvirker, men også mange er syge. Rigtigt mange faktisk og jeg krydser bare fingre for at vi her i huset går fri.


Mon man bliver smittet af at blogge...


Selvom jeg er træt, drænet for energi og lidt uoplagt til andet end at komme til hægterne igen, så har jeg det godt og er egentlig glad. Det syntes jeg må være på sin plads at tage med her. Kæresten og jeg har fundet pladsen ved siden af hinanden igen, vi nusser og hygger og griner som vi også gjorde før balladen begyndte. En ting der om muligt gør vores såkaldt voksne knægt endnu mere negativ og sur, men ham om det. Han har uden tvivl fået sig et mindre chok, da det gik op for ham, at hans opførsel ikke førte til andet end at han blev mindet om at han ikke styrer hjemmet og sin papfar, OG at John ikke er til sinds at skulle miste mig.


Jeg får langsomt hæklet kanten på mit lilla sjal færdigt, og regner med at kunne vise det frem i næste uge, for også pinde og hæklenåle ligger stille.

18 kommentarer:

  1. God dag i det halvmørke land...knus

    SvarSlet
  2. Dejligt at læse, at du og John har fundet ind til hinanden igen. Det er trods alt jeres fundament. Mon ikke sønnike lærer at acceptere tingenes tilstand. Giv tid :o)

    Tænd et lys i mørket...

    Knuser fra Mette

    SvarSlet
  3. Hvor lyder det dejligt, Henriette! Det glæder mig usigeligt på dine vegne, at I har fundet frem til essensen igen :-))). Så kan man tåle meget....

    KH Gittemay

    SvarSlet
  4. Er John papfar til Theis? Blev lige helt forvirret ; )
    God fredag. Kram fra Rikke

    SvarSlet
  5. Godt at du nåede så langt Henriette. Det er en naturlig ting, at det er børnene der finder andre veje og ikke de voksne. Han skal ud og opleve livet og ikke bare bo hjemme hos jer. Det er der ikke spor ondt i, tværtimod. Hvor smart er det lige at de voksne børn bliver boende. Det er ikke sundt eller godt.
    Godt at du også kan finde lidt tid til hyggelige sysler. Det er balsam til nerverne, ja det er.
    Mange hilsener fra Laura

    SvarSlet
  6. Jeg er lige kommet hjem. Cyklet hjem i regnvejr. Dødsygt og gråt.

    Men Henriette, på næste fredag, skal vi hygge med masser af latter, lys, burgere og bajere. Og når vi først er der, er der kun ti dage tilbage af november:)

    SvarSlet
  7. Hvor er det skønt at læse, at du og John nu støtter hinanden. Dejligt at bilen gik fint igennem synet ;-) God fredag. Knus

    SvarSlet
  8. Godt at høre, at der er lidt lys i det ellers grå og kedelige novembervejr.

    God weekend Henriette :)

    SvarSlet
  9. Jeg kender glæden ved at køre ud fra synshallen med sin nysynede bil, Henriette :)
    Min er 19 år gammel og klarer sig stadig fint 7-9-13 :)

    Tillykke med at du og dytten også klarede synet denne gang!

    Rigtig god weekend til dig :)

    SvarSlet
  10. I lige måde og tak Lavendel :)

    SvarSlet
  11. Kære Mette. Ja det syntes jeg jo også, og så må vi jo se om ham gør... ;)

    Mange knus og rigtig god lørdag
    Henriette

    SvarSlet
  12. Kære Gittemay. Ja det kan man nemlig :)

    Knus og god dag
    Henriette

    SvarSlet
  13. Kære Rikke. Ja det er han. John tog Theis til sig, da børnenes mor døde, så ikke de skulle skilles ad.

    Knus :)

    SvarSlet
  14. Kære Laura. Det er helt naturligt, men jeg kunne da godt have ønsket at det ikke blev som nu, men smækkede døre.. Men sådan er det altså nu engang.

    Syslerne er virkelig gode for mig at have :)

    Knus og god lørdag
    Henriette

    SvarSlet
  15. Kære Sifka, det er nemlig det vi skal :) Jeg ser frem til det, og også at kræfterne er ved at vende tilbage. I dag skulle jeg have været til et blogtræf, men jeg har meldt fra for jeg er stadig helt smadret og uden kræfter til snak og selskabelighed.

    Vi ses om en uge Sifka
    Knus :)

    SvarSlet
  16. Tak Anette, det syntes jeg også ;))

    Mange knus og god lørdag
    Henriette

    SvarSlet
  17. Det bliver bedre hver dag fru E. :))

    God lørdg og knus
    Henriette

    SvarSlet
  18. Kære Lone. Ja det er virkelig skønt og jeg er så stolt af den gamle "dame" hihi ;))

    Knus og god lørdag
    Henriette

    SvarSlet