Tak, strikkeklubben og afhentning af Josefine

Inden jeg skriver en linie om noget som helst andet, vil jeg her benytte lejligheden til at komme med en dybfølt tak til alle jer der har kommenteret og skrevet til mig i går.

TUSIND TAK

For mig har det en enorm betydning med de feedbacks I kommer med.

... og her er det så at der lige måtte en lille panisk pause til, for det lykkedes mig at vælte BÅDE en kop kaffe OG et glas med presset saft!


Rødbede var en del af indholdet og den farve blev med lynets hast spredt ud over bord og dryppende ned på gulvet. Kaffen rendte samme vej, men tog også lige en detour ud over det hæklede tæppe jeg har besluttet skal gives til min 98 årige morfar i julegave... jamen er det da ikke herligt? Kan det ikke reddes med en tur i vand, så får han sig nu et scentet tæppe, der kan minde ham om en kaffetår! Billedet blev taget for at illustrere den smukke farve min morgendrink havde, men er det i stedet endt som illustration for en farve der kan brede sig med lynets hast over ALT!


Jeg kører med klatten gør jeg, og her kommer så fortsættelsen af det oprindeligt tænkte indlæg:


Som skrevet er jeg faktisk meget rørt og glad over den respons jeg har fået. Jeg tager det hele til mig, og det betyder også noget at jeg kan se, at jeg IKKE er helt forkert på den med de følelser jeg har og beskriver. Jeg er IKKE urimelig. Det er fandens herligt at vide :)

I dag er der en ny dag. Jeg har fået lidt mere ro indvendigt, men det betyder ikke at der er ro UDEN for min krop og mit sind. Her fortsatte farcen i går eftermiddags, og jeg fik den tanke at knægten måske i virkeligheden er ude på en mission. Det sjove og interessante er, at efter en lille kort rundbordsdebat om emnet i aftes, var der to andre strikketanter der kom med nøjagtig den samme teori. Det kunne tyde på at John og jeg måske er udsat for en teenagers systematiske arbejde for at splitte os ad... Det er nærliggende at tro efter gårsdagens fuldstændigt øjenbrynsløftende adfærd.

Enten det, eller han er gået helt fra snøvsen og har mistet enhver kontakt med planeten jorden..

Under alle omstændigheder er det helt sikkert, at jeg må bruge lidt tid nu på at overveje min situation. Dette er uholdbart, både for mit helbred og også for mine børn. Rasmus kan tydeligt mærke at hans mor ikke er glad.



I aftes var der heldigvis samling til strikkeklubbens 3. møde. ( Eller er det fjerde gang vi mødtes? jeg kan sgu da blive helt i tvivl nu), det var som altid helt utroligt hyggeligt og da vi kun var tre der var raske og friske, var det et lille sluttet selskab. Der blev spist chokolademousse... hehe og er der mindre der kommer, er der mere til os andre.. hehe., friskbagte lune boller og drukket the i rigelige mængder.

Aftenens tema var sokker og de var da gonåk ved at få has på min tålmodighed, MEN jeg er jo stædig så jeg blev ved med at kæmpe med pindene. Det kunne måske også have hjulpet mig, hvis jeg nu havde valgt at strikke med tykkere pinde. Nr 3 er tynde sataner, men igen.. jeg havde Arwetta med mig og VILLE prøve det. Det er muligt at jeg vælger at strikke med to tråde en anden gang.


Jeg har nu gang i et par rag's hvor jeg skal lære, at hæle ikke behøver at være svære, og så denne hersens teknik med at strikke fra tåen først.
Om jeg nåede langt spørger I? Kig her:



Jeg har sokken med igen i dec, når vi mødes hos Bettina, det er helt sikkert...
Pernille er en god lærerinde det er mere tiden der er for kort :-)


I dag skal jeg hente Josefine i Asnæs, og selvom jeg næsten ikke orker turen, har jeg lovet at komme, også fordi jeg gerne vil have en rundvisning i den zoo hun har været i. Jeg tager turen stille og roligt, og glæder mig til at høre om ugen deroppe.