30 december 2009

Første fødselsdag siden 2005




I dag skal vi fejre Rasmus' fødselsdag.

Han fylder 15 og det er en ekstra speciel dag, ved det at vi jo ikke har været sammen for at fejre ham siden 2005. I tre år har jeg lukket denne dag ude, 2006 tudede jeg bare, 2007 tog rejste jeg væk, fortrød og endte igen alligevel hjemme med mit savn, og sidste år var jeg så her sammen med min nye familie. Det var blevet lidt lettere, men sorgen lå bagved og lurede.

I år skal dagen så heldigvis være mere munter, for nu er han jo her. Her hos mig og jeg er så glad, trods de omkostninger det har haft. At miste sin fars kærlighed er en meget høj pris at betale, og jeg er sikker på at Rasmus netop i dag, mærker savnet den anden vej. Heldigvis har han en frokost aftale med sin farmor, og de to skal traditionen tro mødes og spise på Jensen's bøfhus. Desværre bliver det jo så uden far, men bare det at de har kontakt betyder alt, de to blev nært knyttet i årene uden mig. Helt modsat for Josefine, som måtte lide den tort at miste sin farmor i sine forældres skilsmisseforløb, fordi farmor ikke turde se hende af frygt for repressalier fra sin søn! Det har haft den konsekvens at Josefine i dag ikke har meget til overs for hende, hun gider hende simpelthen ikke. Jeg forstår hende godt, og farmor har måttet sande at med Rasmus har hun måttet træde i karaktér.

Nå, men vi har planlagt fælles morgenmad, alle er med på at være VÅGNE ( læs Josefine og Mira ), John går til bageren og jeg laver æg og bacon. Kl 10 vækker vi ham med flag og hurra.

I aften står den på lagkage med mine forældre her. Andre gæster kommer der desværre ikke, for det har alle dage været noget nær umuligt at få familie og venner til at møde op på denne håbløse dato. Desværre...


Jeg er bare glad i låget over at vi er sammen :)


PS: husk nu at kigge på mit forrige indlæg hvor jeg reklamerer for et særligt godt tilbud.

16 kommentarer:

  1. Tillykke med Rasmus :-)
    Hvor er det dog en dejlig dag, I skal skabe sammen.

    SvarSlet
  2. Tillykke med drengen... :o)
    Det lyder som en rigtig dejlig dag og aften I skal have sammen... :o)
    Og mht. dit forrige indlæg, så er du en "Fristerinde" ;o)...jeg må dognok hellere lade være med at lade mig friste...Januar er laaaang... :o)
    Knuss og tanker :o)

    SvarSlet
  3. Tillykke med Rasmus - håber I får en hyggelig dag.

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med Rasmus. Jeg håber I får en dejlig dag - det lyder som nogle hyggelige planer. Knus og endnu et stort tillykke.

    SvarSlet
  5. Rigtig hjertelig til lykke med til Rasmus. Jeg vil ønske jer er super dejlig dag :o)

    SvarSlet
  6. TIL LYKKE RASMUS. Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  7. Kære Henriette
    Stort Tillykke til Rasmus, - det lyder som en dejlig dag I har planlagt.
    Min datter ville til verden d. 26 dec. og da hun var barn, var det vigtigt, at fødselsdagen ikke "druknede" i julen!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Tillykke med Sønnike, tillykke til Rasmus.
    I dag kan da kun blive en rigtig god dag for ham, selvom han nu må undvære sin far. Til gengæld kunne det tyde på at han bliver fejret lidt mere med både morgenmad med familien, middag på Jensens Bøfhus og lagkage i aften med mormor og morfar.

    Kan I alle have en rigtig god dag.

    Kærligste hilsner og knus
    Kari

    SvarSlet
  9. Tillykke til Rasmus. Selvom der ikke kommer mange gæster, lyder det alligevel som en dag fuld af indtryk :)
    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  10. Kære Henriette,
    jeg ønsker dig stort tillykke med Rasmus og med at I er sammen på denne dejlige og vigtige dag.

    Jeg er opstået fra soveland - sådan næsten. Er nede på at nøjes med 10-11 timer i døgnet nu!! Så nu er der også overskud til at kigge med hos dig i blogland igen. Jeg synes det er nogle skønne sager du har bestilt ved Nordhjem.

    Sikke en masse, der er sket i den forløbne uge med flytning af teeanageren. Men det lyder også til, at processen er god, selvom den tager dine kræfter. Godt sofaen også skal have opmærksomhed og at du nyder den og tv og strik. Det er jo vigtigt med de pauser.

    Med hensyn til nytårsaften, så tror jeg vi er rigtig mange, der egentlig ikke gider den der opstyltede fest, hvor vi alle skal være glade og småfulde og overgearede og elske fyrværkeri og champagne og tjuhej til klokken alt for sent.
    Jeg har aldrig brudt mig om aftenen, er sletikke en natteravn og synes egentlig at champagne smager lidt for surt...
    Så gemalen og jeg har taget konsekvensen og holder en stille aften, hvor vi går ud at spise og derefter bare er her hjemme. Jeg kan tørne ind, når jeg vil og han kan gå lidt rundt til naboerne med en øl eller to under armen. Jeg glæder mig :)

    Jeg ønsker dig en skøn fødselsdag med sønnike og vi snakkes ved.

    Kærligst, Mette

    SvarSlet
  11. Dejligt I er sammen i dag. God dag til jer begge.

    SvarSlet
  12. Tillykke med Rasmus... dejligt, at I i år kan fejre dagen sammen ;-)

    SvarSlet
  13. Sikke en fortid. jeg kender den jo kun i brudstykker. puha. Men det lyder ikke som en lys periode i har været igennem. Jeg er glad for at han for lov til at opleve en dejlig fødselsdag. han glædes sikkert endnu mere nu. : )

    SvarSlet
  14. Der er sikkert en ung mand der glæder sig vildt til denne dag.
    Tillykke med denne dag til jer alle, specialt til Rasmus.

    Yt

    SvarSlet
  15. Stort tillykke med Rasmus :-). Håber I får en rigtig dejlig dag - det har alle vist fortjent :-)

    Knus Gittemay

    SvarSlet
  16. Kære Alle.

    tusind tak for jeres hilsener, de er alle bragt videre. :)

    Vi og Rasmus havde en pragtfuld og afslappende dag, med gaver blødt og sødt til ganen og film på tv.

    Han erklærede at det var hans bedste fødselsdag i årevis :)))))


    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet