2010 banker på

... og jeg kan næsten ikke vente.


Der gøres status mange steder, også her i blogland. Jeg selv orker dog ikke at kigge så meget tilbage på året der er gået. Det har været træls på mange fronter, så jeg kigger frem og glæder mig til at tulipaner og primulaer skal indtage min stue og altan. 2010 kan kun blive et bedre og mere glædeligt år er jeg sikker på.

Der er dog flere sider af 2009 der fortjener at blive fremhævet som noget særligt.

Blogland og dets "indbyggere" har modtaget mig så fantastisk, og jeg har lært langt mere end jeg nogensinde havde forestillet mig, da jeg skrev den første linie en dag i april. Allerede i det første indlæg fik jeg en kommetar, og fra dag tre er det så gået slag i slag. At blogge har givet mig en masse, en udvikling er blevet skudt i gang uden at jeg selv var klar over, at det ville blive sådan.

Jeg glæder mig til et nyt år med mange flere indlæg og ny viden her fra.


Jeg fik Rasmus tilbage og også fire pelsede kom ind i mit liv med høje hyl og masser af herlige og muntre påfund.

Baby Cupcake

Baby Lakrids

Og Babyerne Karamel og Chokofant







Også en anden fantastisk og positiv ting bringer jeg med mig ind i 2010. På det mere praktiske plan kan jeg nemlig også glæde mig over at strikkeriet har bragt noget med sig, ud over selvfølgelig en masse dejlige projekter. Som med bloggen genoptog jeg strikkeriet omkring april måned, og også her anede jeg ikke dengang at det skulle komme til at betyde så meget i mit liv. At det skulle sætte mig i forbindelse med så mange kloge og kreative ligesindede kvinder, OG at jeg rent faktisk skulle kommet til at møde nogle af dem. DET er en gave jeg glæder mig over hver eneste dag.

Faktisk har jeg hele livet været ene i min tilværelse om at være kreativ. Har aldrig haft veninder eller andre der fremstillede noget som helst med deres hænder. Aldrig har jeg før oplevet, at kunne dele min begejstring for netop det at være kreativ, og også den virkning det har for sjælen at nørkle med et eller andet uanset hvad det måtte være. Jeg husker dengang Josefine var lille og jeg sad med mit broderi. Min eksmands venner og deres kærester var målløse simpelthen, men de accepterede dog at sådan var jeg bare og jeg var simpelthen hende den lidt gammeldags og underlige.. ;) Det er næsten 19 år siden og meget har ændret sig, i dag er det jo helt trendy at nørkle og fremtille egne ting. Det var det knagme ikke dengang.








Jeg slutter her med et kæmpe tak for året der er gået og alle de kloge, søde, fantastiske, hjælpsomme, varme og omsorgsfulde kommentarer jeg har fået herinde. På de dårlige dage kan de klikkes frem, og give mig et skub.



Rigtigt godt nytår og vi "ses" igen i 2010.