02 december 2009

Godnat

Ja godmorgen siger jeg bare!


Kl er . 2.15 og jeg er ikke i drømmeland, men skudt videre langt ud i tankeuniverset. Det passer mig umådeligt dårligt, for jeg har jo planer for onsdagen. Der er afhentning af et nyt babymarsvin i Lyngby, div indkøb og så som rosinen i julemedisteren, en julefest med Rasmus' klasse onsdag aften.


Lur mig om ikke jeg sover når jeg burde være vågen senere i dag..



Jeg var ellers gået i seng, bevæbnet med strik og historie i ørene, men efter lyset blev slukket og kæresten kysset, ja så lå jeg der og lå. Med tanker på størrelse med dem de har i det samlede folketing. Ikke alle dårlige, der var skam også fantastiske ideer på bedding og jeg taler her om nobelpriskategoritanker. Hvorfor er det man får dem på så latterlige tidspunkter? Og hvorfor er det at man i det elektriske lys' gule skær ( i mangel af det klare dagslys ), indser at det nok alligevel kun er ideer og tanker der rækker til huskeblokken??


Ja jeg spørger bare


Mit hoved værker og mine briller er fedtede, men koppen har varm the til mig og en bolle er indtaget, helt i Uoverensstemmelse med reglerne for indtagelse af føde efter kl 19, og jeg trøster mig i bevidstheden om, at jeg ikke har et arbejde, på sådan en nat som i nat. Jeg kan heldigvis sove som jeg har behov for senere, men jeg husker udemærket dengang jeg endnu var en samfundsbidrager og måtte op hver morgen efter selv de mest frygtelige nætter med vågne unger. Uff det var bare umenneskeligt. På den måde er det en af de ting jeg bruger som argument, når jeg skal finde det positive frem ved at være pensionist.


Jeg er jo i lære som OPtimist, men det går sgutte altid så godt med det.


Jeg er fan af købte kort.. når jeg altså er rask i hovedet!


En af mine superideer var at jeg ville kreere mine egne julekort i år. Mon jeg lå og fik en hjerneblødning?? Tanker om karton, lim, saks, guld og tekstiler fór gennem hovedet på mig, og jeg syntes selv jeg havde fat i noget helt genialt. Jeg husker ikke at være stødt ind i noget i dag der har givet mig hjernerystelse, ej heller er jeg faldet og har slået hovedet, er gået ind i en dørkarm, eller er blevet ramt af en tagsten. Ikke hvad jeg lige ved af i hvertfald, men noget må være sket d. 1 dec for det er jo det rene vanvid. Jeg mindes også et eller andet om, at jeg fik sat Mira og Rasmus i udsigt at jeg ville bage småkager og at de hver måtte vælge en slags som favorit! Her var der en regulær nedsmeltning igang i Henriette er jeg sikker på.




NU ved jeg det.. det er faneme da svinet der har sat sig på hjernen. Så er der da en chance for at det går over igen. Pyhh jeg troede lige at jeg var ramt af noget julestemning alligevel.







Jeg er stadig LYSvågen!

11 kommentarer:

  1. Uha, for en nat, siger jeg bare. Jeg håber, du får en god dag alligevel.
    Det der med alt det der bagning og konfekt har jeg fundet en løsning på sammen med naboen, jeg går til gymnastik med. Vi laver konfekt på søndag ovre hos dem. Mange mennesker=meget konfekt. Effektivt og hyggeligt samtidig.

    Vi har også snakket om samme koncept mht. småkager.

    Kender i øvrigt godt de der Nobel-tanker, man får, når man ikke kan sove ;o)

    Knuser

    SvarSlet
  2. ...og så glemte jeg lige det vigtigste: Du skal hente et lille babymarsvin i dag!!! Bare det var mig. Du må endelig fotografere en hel masse :o)

    SvarSlet
  3. Jeg skal love for, at der bliver tænkt tanker i Henriettes hovede :O
    Du er så fuld af kreative idéer, Henriette.

    Jeg håber, du får en dejlig dag. Men du kan næsten ikke andet, når der kommer en baby til huse. Det bliver spændende, hvordan de voksne tager imod den lille ny :)

    Pas godt på dig selv. Kram herfra :)

    SvarSlet
  4. God Morgen ;)
    Håber du fik fred i hovedet, og sovet et par timer.
    Gode ideer kommer på de mærkligste tidspunkter.

    Yt,

    SvarSlet
  5. Sikke en nat... Puhha... Håber du får hentet din lille nye baby alligevel.

    Knus fra engen ;-)

    SvarSlet
  6. hold da op en anstrengende nat !
    Jeg håber nu, du er smittet af jule og ikke svinet :-)

    SvarSlet
  7. Kender godt de nætter - har lige haft en selv i nat :-). Dog ikke så langstrakt som din. Men hvor ville jeg give en arm for at have en dims, der kunne sætte tankevirksomhed på stand-by :-).

    KH Gittemay

    SvarSlet
  8. Ahhh, de nætter har jeg også og der var fuldmåne igår så det er sikkert det der hiver i dig, din lille heksemutter ; ) jeg håber du komemr igennem dagen, det er sku lidt anstrengende dagen derpå : )Knus

    SvarSlet
  9. Jeg tror nu alligevel på at det nytter at skrive ned - og så har vi mulighed for at undersøge tingene i en anden vinkel på internettet dagen efter.

    Jeg bruger musik "i ørerne", når jeg har brug for at sove GODT :-)

    SvarSlet
  10. Håber du trods manglende søvn har haft en god dag. Hvor skønt med et nyt babymarsvin.... Må vi så se det nye familiemedlem? Masser af knus

    SvarSlet
  11. Uhh underlig jeg vågnede kl alt for tidlig og skulle på arbejde kl. 7.00 nattesøvnen bestod kun af 3 timer så jeg var helt kvæstet da jeg ramte mit hjem. Det må værer månen :-)

    SvarSlet