08 december 2009

Handlingslammet

Der er ting jeg bare ikke får gjort i denne tid.

Mit overskud er gået til anden side, bla denne hersens jul og Rasmus. Jeg har bla strikkede gaver klar, men jeg kan simpelthen ikke få taget mig sammen til at få dem skyllet og lagt i stræk, hvilket begynder at være et problem for de skal snart videre og afleveres i indpakket tilstand. Her er vasketøj nok til en hel dags ophold i kælderen, men også det udskydes i een uendelighed, nok mest fordi jeg ikke kan overskue at gå i gang.


Det har været nogle gode dage lørdag/ søndag, og jeg har haft masser af timer med hygge og lidt ro, men generelt og dybt inde i mig selv, har jeg det rigtigt skidt. Hver dag er enten maven eller hovedet i oprør, og idag er den helt gal igen. Jeg har ting jeg skulle have sendt afsted fra posthus og indkøb der venter, men jeg har så ondt i maven at jeg må bøje mig sammen i krampe med jævne mellemrum.


Den sure teenager kommer hjem idag og bliver til torsdag!


Det er den nyeste udmelding, og hvem ved hvor længe den så står ved magt? Faktum er at jeg i mit indre ved, at når nytåret har ramt os, så forandres mit liv igen. Dette her kan nemlig ikke blive ved ret meget længere.. Jeg bliver syg af det, og har allerede en stor sorg at bære på i mit hjerte. Jeg kan ikke forstå at det er som det er

22 kommentarer:

  1. Åh, Henriette, jeg bliver så ked af det på dine vegne, når jeg ser, hvordan du har det. Bare man kunne sygemelde sig fra familien og hverdagen en gang i mellem...
    Du må gerne ringe, jeg er alligevel i gang med overspringshandlinger. Det eneste mål, jeg har i dag er at vande blomster og det er også svært at tage sig sammen til.

    Varme tanker fra mig til dig.

    SvarSlet
  2. Søde søde Henriette! Herfra får du en stor krammer sendt gennem luften. Jeg mangler ord - men er med dig i tankerne.

    Knus Gittemay

    SvarSlet
  3. Det lyder heller ikke rigtig sundt og måske skal der snart ske noget for dig, så du ikke går helt ned med flaget. Hvis der er noget jeg kan hjælpe med, så må du sige til. Jeg går jo da hjemme og er en ørn til at få ting klaret hurtigt. Har vaskemaskine i lejl. Du skal være velkommen til at komme og vaske, mens vi drikker julethe, ordner gaver og hører julemusik og spiser småkager. Seriøst. Hold dig ikke tilbage!! Krammer fra Søborg

    SvarSlet
  4. Kære Henriette!

    Vi rummer alle en del, som ønsker forandring og vækst. Denne del af os er villig til at gøre alt hvad der skal til for at opnå bevidsthed.
    På den anden side har vi alle en del, som er bange for forandring. Det er et konservativt aspekt af vor psyke, som ønsker at beskytte os mod ukendte farer. Denne del mener, at når vi har overlevet hidtil, er det mere trygt at blive ved med at gøre nøjagtig som vi hele tiden har gjort, i stedet for at udsætte os for virkelige forandringer.
    Begge disse aspekter skal respekteres. Det ene inspirerer til vækst og bringer os videre frem, det andet forhindrer os i at bevæge os for hurtigt, så vi mister orienteringen eller bliver overvældet. Undertiden føles det som en indre tovtrækningsdyst. Hemmeligheden tror jeg, ligger i at påskønne begge sider og finde den væksthastighed, der er i balance og som passer dig.

    Ud fra egne erfaringer er det i reglen først når tingene begynder at falde fra hinanden i vores liv, at vi omsider bliver klar over, at det hele må kunne gøres på en anden måde. Vi skal ruskes først. Og du er sandelig i denne ruskefase.
    I starten er det uhyre skræmmende. Det virker som en katastrofe, men det åbner døren ind til et plan med dybere forståelse, bevidsthed og vækst.
    Denne proces ved jeg, at vi alle sammen fra tid til anden oplever.

    Jeg ved ikke, om du kan bruge denne 'lange smøre' til noget. Men jeg ved i mit hjerte, at du udfordres på grund af dit store vækstpotentiale. Og jeg tror på, at du kan klare det. Ja, jeg ved det.

    Sender dig knus og varme tanker fra engens land ;-)

    SvarSlet
  5. Kære Henriette, de skønne herover kvinder har skrevet så dejligt til dig, at jeg ikke kan finde på mere at sige.
    Masser af varme klem.

    SvarSlet
  6. Kære Mette, tusind tak for tilbuddet. Jeg har lige talt med kommunen i en tid, så nu tager jeg en talepause, men jeg skal nok huske dit tilbud. :)

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Gittemay, det gør jeg egentlig også selv. Tomhed er nok det der runger mest i mine ører. Desværre

    Mange knus og tak
    Henriette

    SvarSlet
  8. Søde henriette
    Jeg synes altså det er så trist.
    jeg håber du finder nogle løsninger.
    Og husk, du ved jo hvor jeg bor :-)

    SvarSlet
  9. Kære Rikke også tusind tak til dig, jeg siger til, hvis jeg tager imod dit generøse tilbud. Vasketøjet tager jeg altså ikke med :)

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  10. Kære Jeanette Mariae. Jeg skal lige læse det nogle gange, det er svære ord, men jeg forstår godt hvad det handler om. Jeg sørger bare lige nu, fordi realiteten er et chok for mig. At jeg for at redde mig selv må flytte.

    Jeg takker også dig mange gange fordi du skrev og sender varme knus tilbage til engen.

    :)

    SvarSlet
  11. Kære Madame, det er helt i orden og jeg er glad for at høre fra dig :)

    Jeg sender masser af varme knus til dig her fra Vanløse

    SvarSlet
  12. Tak Miri, det ER trist. Tak fordi du skrev og jeg glemmer ikke din adresse :)

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  13. Kære Henriette,
    Sender dig mange varme kram og tanker - det er en svær beslutning du må træffe men det er jo bestemt ikke holdbart at du skal have det så skidt hver dag. Kram.

    SvarSlet
  14. Selvom jeg ikke kender dig og du ikke mig - er du ofte i mine tanker. Jeg håber du får truffet det rigtige valg for dig og dine (egne) børn. Livet er fuld af udfordringer og valg nogle valg gør ondt, men er nødvendige. Jeg vil ønske dig alt det bedste. Tak fordi du deler ALLE (måske nok ikke alle, men også dem andre ville holde for sig selv) følelser med os i blogland. Du beriger mange mennesker, ihvertfald mig. Kæmpe kram fra mig til dig. Hilsen Bente

    SvarSlet
  15. Henriette: Det er helt i orden, men tilbuddet skulle være der og jeg ville ikke tilbyde det, hvis jeg ikke mente det. jeg evd godt at der skal nogle andre ting til, som jeg nok ikke kan tilbyde. Man du skal så absolut ikke føle dig for god til at bede om hjælp, det gør jeg gerne : )
    Julekram fra mig

    SvarSlet
  16. Tanker og knus,
    kærligste hilsner
    Kari

    SvarSlet
  17. Kære Anette, det er jo også sådan jeg tænker

    tak og knus :)

    SvarSlet
  18. Kære Bente, dit skriv varmer mig meget, for så nytter det jo alligevel et sted, at jeg skriver om livet som det er når man ikke lever i et ugebladsunivers.. ;)

    Tusind tak og knus

    SvarSlet
  19. Kære Kari, tusind tak og knus til dig :)

    SvarSlet
  20. Kære Rikke, jeg skal nok huske på hvad du har sagt, og jeg er godt klar over at det kommer af et ærligt hjerte :)

    Det giver mig glæde og tro på at mennesker også kan være gode og hjælpsomme.

    Mange knus til dig

    SvarSlet