Jeg begynder at ane et mønster her.
Igen i nat har jeg tanker der ræser og ikke vil lægge sig på rette hylde. Det er dybt belastende, og denne nat har det så også givet mig en spændingshovedpine af de helt åndssvage. Tænk at kraniet i den grad kan vikle sig sammen på den måde. Derfor sidder jeg igen i stuen, iført hovedpinepiller, varmt i koppen og så denne hersens skrivemekanisme.
Jeg satser på at nogle af ordene kan sætte sig fast her, i stedet for i min knold, og når jeg har fået tømt lidt ud, at min hjerne så vil lade mig sove.
Ordene går til forskel fra normalt, kun i een retning. Jeg er igang med en omrokering af mit indre og det jeg hidtil har været optaget af. At få familien til at være en samlet enhed, at holde sammen på det hele. De sidste uger har jeg mere og mere indset at det kan jeg ikke, og derfor skal jeg nu til at forholde mig til det. Jeg skal forholde mig til at drømmene ER og BLIVER drømme.
Ikke lige noget der kommer let, og jeg mærker sorgen og trætheden helt ind i min sjæl.
I morgen er der åbenbart lagt op til at meget alvorlig samtale mano a mano a mano, idet den sure teenager, kæresten og en god ven der er lidt inde i sagerne, skal mødes for at få talt lidt om situationen her. Det syntes jeg jo er fint, men et eller andet sted også noget sent i det. Denne konflikt har fået lov at udvikle sig og køre alt alt for langt ud. Helt derud hvor jeg jo ikke ser nogen vej tilbage igen, men jeg er da åben for at høre hvad sådan en samtale kan udmønte sig i. Jeg tror bare ikke længere på at det hjælper en hujende fis. Trods det at jeg er i lære som optimist, så vil jeg påberåbe mig retten til at være forbeholden baseret på de rå erfaringer..
Mit eget mål er at blive den daglige smerte og kvalme kvit igen. Så enkelt er det
Det er aldrig for sent. Selvfølgelig kan det ofte væres langt mindre smertefyldt, hvis ting tages i opløbet - andre gange er der nødt til at gå tid. For før erkendelsen er nået, kan det være svært for andre at gøre noget.
SvarSletJeg håber det bliver godt, for når jeg bliver ked af at høre om dig og alt det du går igennem, bliver jeg også ked af at høre om alle teenagerens kvaler.
Det tager på kræfterne at være negativt stemt hele tiden. Jeg tror som udgangspunkt ingen ønsker negativitet, men hvor kan det være svært at komme ud af det net, man til tider kan rode sig ud i.
Jeg krydser finger og håber på en afklaring - jeg tror han har brug for det.
Og Henriette, alle dine tanker og vågne nattetimer, kvalme og smerter.. Jeg synes jeg læser mellem linierne at der sker ting. Ting der forhåbentlig er gode for dig, for alle de symptomer kan ikke være gode for dig.
Beslutninger kan være svære, men de kan også være af en vigtighed der ikke kan overses.
Jeg tænker på dig og håber du også kan finde tid til lidt ro og nå frem til de rigtige beslutninger for dig.
Knus :)
Håber det hele kan løse sig for jer og at de 3 får en god snak. Mange tanker og kram
SvarSletNu skal du altså bare til at have det rigtigt godt med dig selv og dit liv. Uanset hvilke forandringer du finder nødvendige, så er du på rette vej.
SvarSletKærlig hilsen fra JM ;-)
Disse natte tanker er ikke gode. Jo tankerne er jo fine nok, men natten skal bruges til søvn. uden søvne, duer vi ikke til en skid !
SvarSletjeg håber virkelig, der snart kommer ro hos dig.
Kære Pernille. Du har fat i det rigtige, for selvfølgelig har han det ikke godt, jeg har bare gjort mig, og nu må andre tage over hvis det er muligt.
SvarSletJeg selv ville helst at de forandringer ikke viste sig, men det gør de altså så jeg må bare følge med og handle på det. Men igen.. det sker i mit eget langsomme tempo, for ellers kan jeg slet ikke forlige mig med det.
Tak for dit skriv og jeg ønsker dig en rigtig god dag
Knus :)
Tak Anette :)
SvarSletRigtig god dag og knus
Uhh jeg håber det Jeanette Mariae. Det er en forandring jeg har kæmpet for at undgå, men jeg tror ikke længere på det.. ;(
SvarSletMange kærlige hilsener og knus
Henriette
Tak Miri. Nej uden søvn duer man ikke til noget som helst. Jeg fik ikke sovet så længe, men det må bare indhentes i dag, når jeg kan finde hvile. Lige nu er jeg vågen igen, og har dårlig samvittighed fordi jeg muligvis igen i dag ikke får gjort det jeg skulle...
SvarSletJeg sender dig knus gør jeg og tak for kommentaren :)
Kære Søde Henriette.
SvarSletVarme tanker og knus til dig i dag. Håber at samtalen går godt i dag. Jeg krydser fingre for dig, krydser dem, så de bliver helt hvide :-)
Kære Laura, :) tusind tak, det MÅ da hjælpe ik..
SvarSletMange knus og rigtig god dag Laura
:))