Helt i tråd

Helt i tråd med dette års lidt anderledes december, var vores juleaften også en ganske ny oplevelse. Måske der er en ny tradition undervejs i vores familie.



Maden var god, ikke helt samme højder som tidligere præstationer, men alligevel helt til ungernes tilfredshed. Særligt sovsen som jo var nøje fremstillet med madam Plums assitance ( jeg havde computeren med i køkkenet, og DR2's julePlumudgave kørene på repeat ), blev super. Der er heldigvis så rigeligt af den, at jeg kan fryse to portioner ned og gemme til en dårlig sovsedag. De brunede kartofler kiksede også dette år, nok fordi jeg glemte at de skal være HELT tørre inden de trilles rundt i karamellen. De overlevede en mindre redningsaktion, kun kan det irritere mig at jeg TO gange i november har lavet PERFEKTE af slagsen. Typisk ik..


Og her kommer til så til den noget anderledes juleaften.


Af uransagelige grunde, men måske fordi jeg generelt har været lidt for træt og ikke rigtigt kunne samle mig om madlavningen, endte det med at kød og tilbehør allerede var færdigt og klar kl 17!!
Ungerne syntes det var totaaaalt i orden at spise på dette tidspunkt, de var sultne som ulve fordi de havde spruget frokosten over, så vi spiste altså vores julmiddag tidligt. Derefter var det jo naturligt, at så var det gavetid. Specielt Mira var spændt, og ris a'la manden fik lov at vente til senere. I år var der kun gaver til børnene, John og jeg var rørende enige om, at vi selv havde brugt de penge vi havde lyst til i løbet af året, så dem vi havde skulle gå til de "små". Især jeg har jo egentlig bare snoldet garn, når jeg har haft lyst, så jeg syntes det har været helt ok at droppe gaver til os selv i år. Ikke at jeg ikke gerne vil have gaver, jeg ELLSKER gaver som de fleste andre, så også her har det været en ny oplevelse. Og det bliver IKKE en tradition kan jeg godt love jer.

Nå, tilbage til sagen, der sad vi altså sådan omkring kl seks og kiggede på, at ungerne fik deres gaver. Der var flere overraskelser i den forbindelse. Den første kom da Mira fik præsenteret en stor pakke fra mine forældre. Det var fuldstændigt uventet også for mig, at de har tænkt på Johns to børn, men jeg skal lige love for at den tog kegler. Faktisk blev hun så rørt at hun næsten fældede en tåre. ( Jeg vil her minde om hendes asperger, der betyder at hun har umådeligt svært ved netop det med følelser udenpå). Pakken indeholdt under to lag papir og i en pose, en masse forskelligt slik og en kuvert med 100 kr. Jeg skriver og siger.... hun var virkelig overvældet, og vidste slet ikke hvordan hun skulle rumme det. At se hendes glæde var simpelthen guld værd. Der er ikke mange gaver generelt til de to, fordi de ikke har så mange pårørende, og det var lige præcis det mine forældre havde forudset. De vidste at der fra mine ungers farmor med garanti, som altid ville ligge en mindre bunke af smågaver. De har tænkt meget over det, og kunne bare ikke bære at mine to skulle sidde og pakke ud længe efter Mira var færdig med sine gaver.


GODT tænkt kære mor og far. Jeg selv har ikke engang været bevidst om den problematik, da det jo er min første jul i denne familie, hvor mine børns farmor er inde over med gaver. Jeg ved at også Theis har fået en magen til, den er med ham til Kalundborg. Jeg elsker sgu min mor og far det gør jeg altså.

Under seancen kom jeg så lige til at smage på 'la mangen, og så gik det op for os at vi slet ikke havde fået smuttet en mandel og at mandelgaven ikke var pakket ind! Og nu sad jeg så der og smovsede i herligheden uden de andre. Rent snyd og det skal heller ikke være en tradition fremover, tilgengæld var vores juleaftens ritualer slut allerede ved syv - halvottetiden, ungerne var glade for deres gaver og jeg var gået helt kold.

HOV jeg glemte næsten det mest overraskende..

Jeg fik faktisk en gave. Rasmus har nemlig overrasket sin mor med en pakke garn fra Holst! Han har helt selv bestilt, købt og hentet på posthus, seks nøgler garn til mig. Jeg var og er helt færdig over det, og iøvrigt er farverne super. Flot rød, beige og mørk brun. Han må have haft fat i mit farvekort... Jeg er så glad det er jeg altså. Mest fordi han igen og igen har erklæret, at dette er den bedste jul han har haft i årevis, at mors mad bare er den bedste i verden og, at det i år har været præcis som han drømte om... som i en rigtig familie.

Kan vi ønske os mere som forældre??

Da klokken var henved otte kunne resten af verden se en Henriette der var faldet i søvn under det røde juletæppe på sofaen, tv'et viste Nigella Bites - julespecial, og jeg lå åbenbart lige lidt for godt der, omgivet at knas og familie. Snork og jeg vågnede igen ved ti-tiden , helt tung i knolden og sådan lidt... Øhhhh hvor er juleaften blevet af??







Lige nu er Mira ude og gå sig en tur. Helt uventet fik hun lyst til at bevæge sig udenfor og inden vi fik blinket over det, var hun smuttet. Jeg skulle være gået med sku jeg, men måske i morgen så. En dejlig aften har vi haft og jeg glæder mig over børnenes glæde. I modsætning til tidligere tiders gaveregn, har der ikke været så store mængder i år, men det de har fået er de oprigtigt glade for, og der har ikke lydt beklagelser over den mindre mængde.


Summa summarum: Vi har haft en ønskeaften.
Merry Chistmas and good will to all