Lakridsen når nye højder

I aftes viste Lakridsen helt nye sider af sin personlighed.


Siden sidste uges korte samvær med Chokofanten har han ikke rigtigt være tilfreds med at være sammen med Cupcake i naboburet. Hans gamle roommate er da udemærket jo jo, men derovre på den anden side er græsset bare grønnere, og han har tit og ofte siddet helt uforstyrrelig og stirret ind i væggen, med et utilfredst blik og en lydløs gumlen i Chokofantens retning.

Vi befinder os i en lidt svær situation, fordi det egentlig er Karamellen der er skyld i at de ikke alle kan være sammen. Han er er værre lille ballademager, og mange kombinationer bliver vendt. Indtil i aftes var der altså to bure med to marsvin, men uden at de kan se hinanden. Jeg har det skidt med at de kan høre men ikke se, syntes det er dyreplageri at de sidder der og kalder, men lige nu ved jeg ikke hvad vi lige gør. Der tænkes..


Det kan Lakridsen så ikke helt vente på, og i aftes sad han gudhjælpemig pludselig OVEN på det ene bur!!!!!

Ingen af os så ham hoppe derop, vi aner ikke hvordan han fik den tanke og heller ikke hvordan pokker han gjorde det. Jeg mener.. der er altså et stykke i lodret stigning derop, men der sad han altså og sad. Lidt rystet tror jeg over sin egen modighed, men det varede ikke længe før han vandrede lige direkte over til det andet bur. Cupcake lå i sit telt og var helt og aldeles upåvirket, han er dødtræt af al balladen.




Deroppe på taget sad Lakridsen så i længere tid, gik lidt frem og tilbage, sad lidt igen og funderede over næste træk. Der er et rimeligt langt spring ned i buret, så han vendte om klatrede tilbage hvor han kom fra og gik ind for at gumle lidt over det.


Næste træk overvejes grundigt inden...


Nej - jeg fiser lige tilbage og spiser lidt imens jeg overvejer hvad jeg nu skal...



Sådan gik der en times tid, med ture frem og tilbage. Op på taget, ned igen, mad, op på taget, ned igen, løbe en tur, mad, op igen... Vi fik set hvordan han simpelthen bare hoppede lige op uden problemer, med en hurtig bevægelse.



Det måtte jo ende med at han til sidst bare tog et hovedspring fra 40 cm'ers vippen og VUPTI, så faldt der en Lakrids ned fra himlen til Chokofant og Karamel. De fattede ikke en meter, men stor var gensynsglæden fra Chokofant og endnu større var jalousien fra Karamel. Cupcake har slet ikke opdaget hvordan det er gået til, men kunne han, ville vi kunne se ham trække på skuldrene af ligegyldighed.

Nu har vi så igen tre i eet bur og een i et stort bur. What to do..?

Der er nok ikke nogen vej udenom, at der skal gøre et eller andet, og vi er ved at nå til den mulighed at vi flytter Karamellen i eget bur og lader de andre lege i fred. Det er ham der er den lille kriger, og måske er det også ham der så må vige pladsen, så der kan komme fred på jord igen.


Nu sidder jeg så her og kan bare undre mig over hvad der foregår i hovedet på et marsvin?