16 december 2009

Så fik vi da lige sat gang i tingene

Med hjælp fra Rikke, der sendte et link med boligudlejningsannoncer, kom vi i gang.


Der er nu lavet en "vi søger" til teenageren og så har vi søgt på en masse selv. Nu er det bare at håbe og krydse fingre og være flittig på tasterne.

Dagen bød også på en magnum vasketur, incl de tre sjaler og tæppet der skulle i stræk og bruges til julegaver. Pyhhh det er lidt hårdt med alle de nåle der skal til, når man ikke tager hvert strikkeprojekt med det samme. Da jeg endelig var færdig, skulle teenageren liiiiige teste mig og da han ved jeg hader unger der hopper i min seng, tog han tilløb og styrtdykkede lige op i den. UDEN at vide at alle nålene var der.... ( jeg bruger sengen fordi vi ikke har noget tæppe at bruge på gulvet).

Behøver jeg at beskrive hans ansigt, da han fandt ud af at han var begyndt en karriere som fakir??


SKRIG hyl og skrål, hjælp mig og så gør dog noget, var hans reaktion, men næhh nej du fister. Så kan du lære det kan du. Jeg troede stadig du havde ondt i øret fra sidste gang du prøvede den leg.. He he Han luskede tilbage til sit computerspil, ret så stille.

Vi har iøvrigt haft en udemærket dag og kommunikationen er der ikke noget i vejen med. Jeg prøver ihærdigt at lade være med at være paranoid, har valgt at opfatte hans til tider noget ungdomskiksede opførsel som hans måde at række hånden ud på, i stedet for at se det som forsøg på ballade. Det er jeg nødt til, og han virker også til at slappe lidt mere af. Vi har da været sammen i dag om at søge boliger, og jeg har hjulpet med at forfatte tekst og sån.

For Miras vedkommende har jeg været en skulder at græde ud ved. Hun kom hjem fra skole fuldstændigt knust, fordi hendes nye mobil er væk. I flere år har hun helt nægtet at have en, men endelig fik hun sin egen, har brugt den flittigt, været sød til at sende beskeder til mig om hjemkomst, sms'et med sine skoleveninder og fået sig et lille bitte netværk, og så sker dette. Det er bare ikke til at bære. Så hjælper kun trøst og Menthos og varm the, hendes favoritter. I morgen forsøger vi at ringe og spørge om den er indleveret i skranken ved svømmehallen, men det er vist for meget at håbe.


Jeg selv er flad som en fregne, men det har været en god dag så skidt med det :)

16 kommentarer:

  1. Det lyder jo godt alt sammen. Jeg har set en mobil i Kvickly til 250 fra Nokia uden abonnement, så den kan hun måske lige nå at ønske sig. Jeg trænger nemlig også til en ny, så er lidt på udkig : )

    SvarSlet
  2. Man må lære så længe man lever. Det gælder også teenageren ;)

    Det er godt at læse, at der er ved at ske noget hjemme hos jer.
    Så må vi alle krydse fingre for at der sker noget ret så snart, så der kan komme ro på.

    Kærlige knus
    Kari

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse dit indlæg.

    vi skal huske, at selv når det er mørkest er det lys forude :o)

    Knus fra Lone

    SvarSlet
  4. Hej Henriette.
    Jeg kender ikke nogen som har et værelse eller lejlighed til udlejning, desværre.
    Men jeg har nok en telefon som Mira kan overtage, hvis hun er interesseret, så
    skriv lige en mail til mig.

    KH
    jannie

    SvarSlet
  5. Åhh.. hvor er det dejligt, at du har haft en god dag. Ærgerligt med den telefon. Håber I finder den.

    SvarSlet
  6. Dejligt i har fået gang i at søge lejlighed. Tjek lige din mail ;-) Knus

    SvarSlet
  7. Skønt at læse og Henriette, tusind tak for julehilsen - jeg blev helt rørt :)
    Tænk at du har haft overskud til det!

    SvarSlet
  8. Godmorgen Rikke.

    Det ser vi lige efter, for hun skal bestemt ikke undvære en igen.
    Kan du have en rigtig god dag i dag og nyde sneen ;)

    Mange knus

    SvarSlet
  9. Kære Kari, ja vi håber at det er en lære han IKKE glemmer :)

    Jeg ønsker dig en super dag, med måske lidt sneboldkamp med din søn.

    Mange knus :)

    SvarSlet
  10. Kære Lone. Tusind tak og mange knus til dig.

    Rigig god dag og nyd sneen ik..:)

    SvarSlet
  11. Kære Jannie. Tak skal du have, jeg melder lige tilbage hvis hun syntes det var noget. ;) Det var pænt af dig.

    Hvor er din blog blevet af??

    Mange knus og rigtig god dag i sneen

    SvarSlet
  12. Kære Sonnie. Ja det er sk.. ærgeligt :(

    Herligt endelig at kunne skrive om noget der er godt:)

    Mange knus og rigtig god dag i sneen

    SvarSlet
  13. Godmorgen Anette. Jeg tjekker og tak søde. :)

    Jeg ønsker jer alle tre en munter dag i sneen
    Knuuuus

    SvarSlet
  14. Kære Pernille. Tusind tak, og det var så lidt :)
    Dem jeg har adresser på, har fået en hilsen, for jeg er så glad for jeres støtte.

    Mange mange knus
    Henriette:)

    SvarSlet
  15. Kære Henriette,
    Jeg er så glad for at læse, at der er kommet lidt gang i det, der peger fremad.
    Det må være dejligt at kunne gøre noget helt håndfast, konkret, så du ikke bare skal snakke og snakke og snakke. Også godt, at han nu kan mærke jer og måske er på vej til at forstå, at han ikke er mindre elsket, fordi farmand elsker dig også.

    God dag til dig :o)

    Knuser fra Mette

    SvarSlet
  16. Ja Henriette jeg har fulgt dig de sidste mange dage, men jeg har ikke kunne kommet ind og kommentere. Det er mange ting der er sket hos dig, men nu ser det da ud til at tingene går fremad, så er det bare med at krydse fingre for en bolig, jeg ved ikke hvor svært det er hos jer, her i Odense, er det ikke let, men dog ikke umuligt

    Knus

    SvarSlet