Så fik vi da lige sat gang i tingene

Med hjælp fra Rikke, der sendte et link med boligudlejningsannoncer, kom vi i gang.


Der er nu lavet en "vi søger" til teenageren og så har vi søgt på en masse selv. Nu er det bare at håbe og krydse fingre og være flittig på tasterne.

Dagen bød også på en magnum vasketur, incl de tre sjaler og tæppet der skulle i stræk og bruges til julegaver. Pyhhh det er lidt hårdt med alle de nåle der skal til, når man ikke tager hvert strikkeprojekt med det samme. Da jeg endelig var færdig, skulle teenageren liiiiige teste mig og da han ved jeg hader unger der hopper i min seng, tog han tilløb og styrtdykkede lige op i den. UDEN at vide at alle nålene var der.... ( jeg bruger sengen fordi vi ikke har noget tæppe at bruge på gulvet).

Behøver jeg at beskrive hans ansigt, da han fandt ud af at han var begyndt en karriere som fakir??


SKRIG hyl og skrål, hjælp mig og så gør dog noget, var hans reaktion, men næhh nej du fister. Så kan du lære det kan du. Jeg troede stadig du havde ondt i øret fra sidste gang du prøvede den leg.. He he Han luskede tilbage til sit computerspil, ret så stille.

Vi har iøvrigt haft en udemærket dag og kommunikationen er der ikke noget i vejen med. Jeg prøver ihærdigt at lade være med at være paranoid, har valgt at opfatte hans til tider noget ungdomskiksede opførsel som hans måde at række hånden ud på, i stedet for at se det som forsøg på ballade. Det er jeg nødt til, og han virker også til at slappe lidt mere af. Vi har da været sammen i dag om at søge boliger, og jeg har hjulpet med at forfatte tekst og sån.

For Miras vedkommende har jeg været en skulder at græde ud ved. Hun kom hjem fra skole fuldstændigt knust, fordi hendes nye mobil er væk. I flere år har hun helt nægtet at have en, men endelig fik hun sin egen, har brugt den flittigt, været sød til at sende beskeder til mig om hjemkomst, sms'et med sine skoleveninder og fået sig et lille bitte netværk, og så sker dette. Det er bare ikke til at bære. Så hjælper kun trøst og Menthos og varm the, hendes favoritter. I morgen forsøger vi at ringe og spørge om den er indleveret i skranken ved svømmehallen, men det er vist for meget at håbe.


Jeg selv er flad som en fregne, men det har været en god dag så skidt med det :)