Jeg er blevet overhalet...

... af hverdagen.


Nu har jeg været parat til hverdagen i flere uger, glædet mig til rydde op og ud i juleriet og rodet der har hersket, men nu vil jeg ikke alligevel. Denne morgen er jeg slet ikke parat til, jeg vil have min juleferie tilbage NU. Vi har haft det så hyggeligt, langt mere end jeg havde forventet og jeg vil ha'mere vil jeg.





Nå, men det går jo nok ikke, John er kørt for længst og det sidste barn er ved at være klar til at cykle i skole. I går var vi så effektive, at Mira i nat har sovet i sit nye værelse for første gang. Der mangler kun at sætte skrivebordet op, og så hendes seng der lige skal justeres lidt ned. Hyggeligt og rent er der, noget vi har foreviget med vores kamera, for erfaringen viser at det ikke holder længe.


Efterhånden som hendes gamle værelse blev mere og mere tømt fik vi os lige en mindre ubehagelig overraskelse. Ud over alt støvet, krybet og kravlet som har haft kronede dage bag seng og reol, var også mug/ svamp eller hvad det nu er, vokset lige så stille frem på væggene. Det ser helt vildt ud og jeg får det dårligt ved tanken om, hvorfor det er opstået. En ting er sikker, det er ikke sådan en væg skal se ud, og jeg skal nu have fat i ejendomsinspektøren og have ham til at kigge på det. Det er en tilbygning, lavet for mange år siden på ejendommen og der er noget der er helt galt. Jeg har boet adskillige steder og aldrig har jeg set noget sådant når jeg har flyttet møbler, så det er ingen undskylding at det er en ydervæg, og at der er koldt og varmt på skift. Inden jeg overhovedet kan komme i gang med at male og indrette så skal det fjernes. Spørgsmålet er bare hvordan og hvilke konsekvenser det har. Jeg tænker at der ikke er ordentligt isoleret og frygter en process der kan tage både år og dag.

Se lige her:




Det ligner snavs, men alt støv og skidt er allerede fjernet inden dette billede blev taget. Det er SÅ ulækkert.


I dag er også dagen hvor jeg endelig ser ud til at skulle få nyt batteri til bilen. Den har haft kørt lidt på pumperne siden dengang i okt, hvor jeg måtte have starthjælp. De sidste krampestrækninger er forlængst taget, så de sidste tre uger har jeg konstant måttet starte den med kabler. Lidt morsomt de første par gange, men trættende når man har flere korte ture og skal åbne fronten, sætte kabler på, dreje nøglen, tage kabler af igen og endelig kan køre videre.

Og i dag er dagen hvor ungerne og jeg også skal igennem en lusekur IGEN IGEN IGEN. En efter en har vi fået den vildeste kløe og ved gud om jeg fatter det. Efter fire mdr uden noget kravl i håret, er det opstået ud af det blå. Hvor fanden kommer de fra ??? Så store børn kan da umuligt være i så tæt kontakt med andre der kan smitte..

Første mandag i det nye år begynder med mere liv end jeg kunne ønske, det vokser åbenbart både i huset og håret her, MEN jeg er jo optimist så mon ikke det løser sig?? ;)