25 januar 2010

Politiaktion!


Det skal ikke være en hemmelighed, at en hjemmegående/pensionists tilværelse kan være temmeligt begivenhedsløs, set med de briller der handler om samfund, verden og omgivelser.


I dag er det anderledes.


Lille mig fik øjne så store som frisbees, da jeg ved et tilfælde kigger ud af mit køkkenvindue. Dernede render tre-fire varmtpåklædte mænd rundt på sådan en underlig måde. De spejder, kigger og taler i walkie talkies.

Hmm tænker jeg med min sædvanligt langsomme hjerne, er der en hund der er væk??

De taler med beboere der går forbi og på altanerne, og med eet tager de opstilling på alle de stier jeg kan se og ligesom bare står der. Du godeste tænker jeg så, og min husmoderhjerne er ved at komme i omdrejninger.

Jeg spæner igennem lejligheden, hen til vinduet i stuen, og dernede lige overfor er hele den første sidevej afspærret. Tre store blå politivogne og en stor ambulance holder parkeret og omkring dem er der en hektisk aktivitet. Der rendes lidt frem og tilbage og der nede lige foran mig, kommer tre politifolk i civil anstigende med en ung mand i håndjern. Bare sådan lige tværs over Ålekistevej!

Jeg måber og ved nu, at jeg får alt for få oplevelser, for jeg er ikke til at drive væk fra vinduet, men står i stedet udstyret med kaffe og snacks og kigger på. Jeg ringer op til kæresten for ikke at eksplodere helt over al denne opleven jeg får, på sådan en ellers kedelig mandag i januar. Tegner og fortæller og er heldig, at den stakkels mand ikke hænger i en tagrende og risikerer at falde ned, fordi fruen derhjemme ENDELIG oplever andet, end de daglige skærmydsler med børnene.

Endnu mere paf bliver jeg, da en hel hær af kampklædt politi krydser gaden. De er i hele udstyret, med våben, visirer og jeg ved ikke hvad. Først her får den sløve husmoderhjerne for alvor svingningerne op i højeste gear, og hun er nu i stand til at huske sit kamera..






Der sker så ikke lige så meget mere, før den anholdte bliver hevet ud af en af bilerne igen, efterfulgt at en enorm mængde politibetjente, og guderne må vide at jeg ikke aner hvor pokker de har gemt sig, for er bilerne virkelig SÅ rummelige??? De trækker af med ham, op ad den lille vej og de fleste tager så opstilling rundt om huset på hjørnet. Måske der briefes eller noget?




På dette tidspunkt er mine pelsede ved at dø af kulde fordi jeg har haft altandøren åben for at kunne tage billeder i alt for lang tid, så jeg løsriver mig for at de kan få varmen igen. Døren er for tiden barrikaderet af tre fyldte Ikeaposer. De rummer min garnsamling og jeg har skubbet hele baduljen væk for at kunne komme til at åbne den, så jeg kunne få billeder i kassen.


Hulter tilbulter ligger det hele og der venter en større sortering igen, førend jeg igen har overblik over, hvad jeg har at lege med i de kommende måneder. Heldigt er det så, at jeg elsker at røre ved og kigge på de mange farver og kvaliteter. Her er timers underholdning af den mindre oprivende slags. :)



Tilbage til fortællingen fra før:


Da jeg fem sekunder efter vender tilbage er hele banden faneme væk! Pist borte og verschvunden. Hverken biler, eller hunde eller civile er tilbage, de sortklædte mænd er også kørt bort, nu ligner det hele sig selv igen.

Hmmm jeg gad nok vide hvad der er foregået. Jeg kan jo godt regne ud at en eller flere, mere eller mindre farlige personer er spænet/sluppet løs i kvarteret, men i min begivenhedsløse tilstand er min nysgerrighed altså til at tage at føle på.


Er det mon sådan det er at være journalist?? Man kigger på fra sidelinien og håber på at finde ud af hvad der sker, tager billeder og venter. Venter uanset om det fryser eller regner eller er varmt så sveden hagler.

Jeg er i hvertfald spritvågen lige nu.



13.35

Seneste nyt:

Har lige set på EB, at det knagme var den ene af to bankrøvere som tidligt i morges røvede en bank i Lyngby. Så blev jeg da så klogere ;)

14 kommentarer:

  1. Jeg må indrømme, at det er en oplevelse jeg godt kender - og jeg reagerer på samme måde. I min gamle lejlighed boede jeg, så jeg kunne se lejlighederne ved siden af og dem overfor. Det var lidt komisk at se hvordan alle beboere ganske åbenlyst hang ud af alle vinduerne for at følge med når der skete noget spændende.

    SvarSlet
  2. Spændende eftermiddag du der har haft dig... :o)
    Det trænger man til af og til... :o)
    Jeg har selv været vidne til fra mit stuevindue, at se tre bankrøvere løbe ud af en bank, kaste byttet i bagagerummet og forsvinde ind i bilen for derefter med hjulspind at smutte fra åstedet... :o)
    Ringede til Polisen med det samme og blev et par dage senere afhørt over telefonen... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  3. Det var da godt nok lidt af en oplevelse. Synd du missede afslutningen...

    Nu har du noget at leve på de næste dage ;0D

    Knus og rigtig god aften
    Kari

    SvarSlet
  4. Kære Henriette. Een ting er din oplevelse i dag - men endnu bedre er din beskrivelse af den.
    For her set fra min pensionistsofa og uden udsigt til hverken det ene eller det andet, har du underholdt mig supergodt og fået mig til at smile. Tak for din fine beskrivelse - du fik jo også en god tekst ud af oplevelsen.
    (hørte godt om bankrøveren i tv tidligere på aftenen og kom sjovt nok til at tænke på dig. Det var før jeg læste dette)

    SvarSlet
  5. Åh ja, det så jeg så også lige. Det er fantastisk år man står midt i dramaet og kan lugte blodet...altså sådan da. Det er sådan lidt specielt ; )

    SvarSlet
  6. Jeg ville have sagt bankrøveri - og det var det jo så til dels også. Sikke en oplevelse du har fået i dag :P Godt de fangede ham! Knus og god aften.

    SvarSlet
  7. Okay, så spændende er min dag altså ikke. Og bliver nok heller ikke. Det er meget sjældent der sker noget mere spændende end når de laver banko oppe i forsamlingshuset!
    Så er det jo dejligt, at jeg har dig, og jeg er sikker på at mine "småsvin" var stivnet af kulden, for jeg ville da hænge laangt ud ad vinduet, hvis sådan noget skete.

    Lækkert garnlager, du har der :)

    Klem fra Mette, der faktisk har haft en dejlig dag og ikke har været træt som ellers :)

    SvarSlet
  8. Hej Jens. Ja det er helt åndssvagt, men vi må bare erkende at politi og røvere gør os nysgerrige ;))

    Rigtig god dag og tak for kommentaren.

    SvarSlet
  9. Hej Pi Andrea. Det var da vist lidt af en oplevelse, og heldigvis da ikke en der sker så tit ;)

    Kan du have en rigtig god dag og kh
    Henriette

    SvarSlet
  10. Hej Kari. Hmm det er nu lidt tåbeligt, men Rasmus er helt færdig over at han ikke var hjemme til at se det hihi

    Rigtig god dag og kærlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  11. Hej Johanne. Hi hi den måtte jeg bare dele med blogland ;)) Godt at du var underholdt

    Rigtig god dag og kh
    Henriette

    SvarSlet
  12. Hej Rikke, jeg er nu glad for at det ikke er hverdagskost ;

    Håber at du har det ok og rigtig god dag
    Knus Henriette

    SvarSlet
  13. Hej Anette. Det virkede helt surrealistisk må jeg indrømme :-)

    Jeg håber at du er ved at få det bedre og at Kenzo kan tage dig med ud og gå tur igen.

    Rigtig god tirsdag og knus
    Henriette

    SvarSlet
  14. Åhh hvor det glæder mig at læse Mette. Og jeg er glæder mig over at vi får solen at se i dag, jeg håber at den også er med til at gøre dig lysere i humøret igen.

    Kærlig hilsen og knus
    Henriette :-))

    SvarSlet