Stilheden...

...præger denne første morgen i det nye år.


Bortset fra de pelsedes fornøjede og energiske gnasken, er her ikke en lyd at høre noget steds fra.
Jeg nyder det, for aftenen bragte mange timers lydintryk med sig, muntre toner og frekvenser både fra den frostkolde aften udendørs, og de feststemte mennesker indendørs.


Allerede halv fem var vi givet møde, så det var mange mange timer vi var ude, og for mig var det alt for mange må jeg sige. Heldigvis var selskabet af den afslappede slags, så ingen satte spørgsmålstegn ved min forsvinden fra 21.30 - 23.30. I et soveværelse fandt jeg mig en blød seng godt dækket med overtøj, gemte mig under dynen, lukkede verden ude og fandt ny energi til at køre på, inden det ved to-tiden var muligt at starte dytten og transportere familien hjem igen.

Der skal ikke herske tvivl om, at det her var mig skilte mig ud. Søde og rare mennesker i godt humør og klar til fejring af nytåret, ingen smalle steder og masser af mad og drikke af enhver art. Vi var seks voksne og 10 teenagere.. Alle stemt til fest, fis og ballade og de unge mennesker var bestemt godt underholdt med terningspil, kortspil og musik. Kun var det mig der i mit eget private sind ønskede, at jeg var hjemme og i mere rolige omgivelser. John der kender mig så godt, ved godt at jeg har det sådan, men jeg kunne også mærke at han var glad for at jeg var der, og jeg klarede det vist også ganske udemærket.

Jeg havde bevidst valgt spiritus fra, fast besluttet på at når jeg ville hjem skulle det ikke være transportmuligheder der stoppede mig. Derfor kan jeg nu sidde her, sån ca frisk og klar i hjernen og med bevidstheden om at både jeg, min familie OG min elskede bil alle er vel hjemme :)

Hele huset var stille da vi kom tilbage, mørke vinduer vidnede om at det ikke var i vores ejendom de store fester blev holdt, og så alligevel har jeg sjældent set så mange rester af fyrværkeri som på vores lille parkeringområde. Et eller andet sted må der have været naboer der har skudt nytåret ind, men væk var de kl halv tre. I det hele taget var indre bys fyrværkeri en kort og intens oplevelse, jeg kunne fra vinduet både se og høre massive mængder af raketter og stjernedrys, men kulden var garanteret årsagen til at det hurtigt var overstået igen. Min egen Rasmus og de andre gæster var ihvertfald kun ude i ti min, og da de kom ind igen var de så kolde at deres hænder nærmest brændte.





I øvrigt kan jeg fortælle om maden der var leveret af Kokken og Jomfruen, at det var en noget blandet fornøjelse. Enkelte gode og velsmagende ting var på bordet, men som helhed tror jeg ikke at det er et sted jeg vil anbefale nogen, at bruge til noget som helst.. Jeg kan dog godt forstå at værtinden valgte den løsning, for hun var på arbejde til kl 15 og med 16 gæster fatter jeg faktisk slet ikke, at der var var energi tilbage til at feste i. Jeg selv ville ikke have kunnet præsteret noget lignende, og jeg må rose hende for at lægge hus og bord til. Tusind tak Karin for det.


Mine pelsede virkede heldigvis ikke til at være berørt af den megen postyr der må have været, men de var også blevet puttet godt med masser af hø og fyldte madskåle.


Lakridsen, nu med folder i pelsen. Sådan lå han og sov den anden aften. Hans glæde ved mad begynder at vise sig, han er blevet en lille tyksak, men ikke så meget at det er bekymrende.


Jeg tager hul på den første dag i et nyt år, med en kop dejlig varmende kaffe og i bevidstheden om, at jeg efter en lang og turbulent måned kan se frem til dejlige og rolige vinterdage. Jeg selv vil ihvertfald gøre mit til at det bliver sådan, med flere smil, mere latter, fortsat masser af strik og med tilfredse børn omkring mig, ( muligvis bliver det lidt af en opgave for Josefines vedkommende,vi får se.. ), med min elskede ved min side og bundter af tulipaner i vaserne. Med et nyt værelse der bliver helt mit eget, fyldt med det der gør mig glad, nymalet og lige til at trække mig tilbage til, når trangen til ro og meditation melder sig. Vi har nemlig besluttet at det skal der til i bestræbelserne på at få hele familien til at fungere bedre. Mere om det senere..


Jeg glæder mig til et GODT nytår