Ni måneder senere...

.... kom der et brev!

Fra kommunens socialforvaltning. En respons på vores henvendelse. Flot, i betragtning af at den ligger helt tilbage til maj sidste år...


Lad mig lige opsummere kort:


I maj sidste år var vi til samtale med kommunen, fordi vores familie var i fare for at gå helt i opløsning. Jeg vil ikke endnu engang referere hele forløbet, men nye læsere kan ved at klikke tilbage eller bruge cloudtaggene, se hvad dette handler om.

Som bekendt kulminerede det i dec, og det så det ku mærkes. På det tidspunkt havde vi intet hørt fra kommunen, ikke fået nogen henvendelse omkring opfølgning og evt tilbud til nogen som helst former for assistance. Jeg selv havde på daværende tidspunkt, ringet og mailet indtil flere gange med opdateringer på, hvor slemt det stod til. Vi havde kæmpet og hang nærmest kun i det yderste af neglene lige indtil de rent faktisk knækkede og vi røg ned med et brag. Det eneste vi har hørt er deres afgørelse om §50 undersøgelsen. Den kom i november ca. AFgørelsen er der ikke blevet handlet på. Før nu altså...


I GÅR, i det herrens år 2010, d. 25 feb modtager vi så en skrivelse fra en sagsbehandler der henviser til en aftale vi ikke er mødt op til!


Vi er målløse simpelthen.

I okt skrev vi under på nogle papirer om § 50, og den blev sat i værk, senere fik vi så brev om at den var gået igennem og at kommunen vurderede at vi havde behov for støtte. Vi ville høre nærmere.. ( undersøgelsen er afgjort på baggrund af de eksisterende skriv, vi har ikke været til personlige samtaler efter mødet i maj ).


Så altså:


For det første har vi intet modtaget fra dem før i går. I sig selv tankevækkende syntes jeg.

For det andet beder de om at få lov til at tale med Mira og Theis alene som det første. Lad mig lige her minde om at det ikke var Theis vi dengang i maj rettede henvendelse om, men Rasmus der lige var kommet tilbage til mig. § 50 er lavet på Mira og Rasmus. At Theis så senere hen på året endte med at være et hovedproblem, vidste vi jo ikke i maj.

For det tredje handlede det hele dengang om et akut behov for hjælp... nu er der gået ni lange måneder og familien har været igennem noget nær helvede og tilbage igen. Det er lissom lidt for sent at vi bliver indkaldt nu.

For det fjerde er Theis fyldt 18 i august sidste år og derfor er han slet ikke den del af børne/ungdomsfamilieteamet mere, OG nu er han også flyttet hjemmefra.


Så i dag vil jeg sætte mig ned igen igen, og forfatte en mail til den endnu engang nye sagsbehandler. Her vil jeg føre hende up to speed i sagen og så i øvrigt minde hende om, at vi stadig har et aspergerbarn og en ungersvend der skal holdes lidt øje med. Vores asperger har talt lidt om en efterskole til næste skoleår, netop for denne gruppe af unge, men det kan vi kun efterkomme hvis vi får tilskud til det. Mon kommunen kunne overskue at være behjælpelig med det, INDEN hun går ud af skolen i 2012?? eller i det mindste et klart svar om det overhovedet kan lade sig gøre.





Jeg er ikke imponeret det er jeg altså ikke.