25 februar 2010

Strikkefryd og strikkeklubben


Her på falderebet af denne torsdag kan jeg glæde mig over, at der kun er en uge til næste gang vi skal mødes i strikkeklubben min.

Den kører jo egentlig af sig selv nu, og så alligevel har det været med hiv og sving de sidste par gange, fordi vi er for få til at det kan bære, når der er sygdom eller snestorm inde over.

Derfor har jeg indfanget nogle sagesløse Ravelrylister til at være med næste gang. De kommer heldigvis frivilligt, og virker til at være glade for udsigten til et fast planlagt møde, hver første torsdag i måneden. Jeg er så spændt..

Det er jeg fordi vi denne gang skal mødes hos mig.


Selvom det er mig der har stiftet klubben som man kan kalde det, så har vi jo endnu ikke været her, da vi indtil nu i januar slet ikke har haft plads til det. MEN NU-


-kan vi alle være her og juhu hvor bliver det dejligt at prøve. Dejligt, men også lidt med bæven fordi jeg jo ikke har så mange kræfter til det sociale. I det her stykke VIL jeg bare ikke bremses, ikke være foruden det fælleskab det giver at dele en interesse med andre tossede strikkere. Så jeg tager onsdag og fredag med inderlig ro, og så er jeg klar til torsdag aften.

HOV! Jeg bliver da lige klar over at jeg har glemt at skrive mødetid på, i den mail jeg lige har sendt afsted. Ej hvor kikset. Nå, jeg sender lige en mere med det samme.

Så altså, næste torsdag sidder der efter planen 9-10 madammer iført strikkepinde og tallerkener med bagværk, godt bevæbnet med snakketøj og det der ellers hører sig til.

Kæresten.. Ja han er advaret, men mener nu nok at han kan håndtere sådan et par høns. Jeg er ikke i tvivl, mere er jeg i tvivl om Mira, hun er ikke vild med gæster. Heldigvis kan hun nu komme ind og ud fra sit værelse uden at skulle igennem stuen, og dermed mødes med fremmede.

Hvad pokker har jeg nu kastet mig ud i??


Jeg tror det kan indgå i dette års udfordinger til mig selv. At have gæster. Det har jeg ikke haft på den måde i årevis. Hjælp!

9 kommentarer:

  1. Kære Henriette
    Jeg er sikker på, at det bare bliver godt, og skal du bage til jeres strikkeaften, så vælg noget du kan bage dagen før, så er det mere overskueligt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Det lyder super hyggeligt - jeg er helt ærgerlig over at der er så langt (bor i Nordjylland) Ha' en fantastik aften - og det kan godt være det tager noget energi, men jeg er sikker på du også får noget energi igen. For det er så hyggeligt at strikke og snakke sammen...

    SvarSlet
  3. Du skal nok klare det Henriette....
    Første gang er den værste.... Jeg kan ikke love at du ikke vil have sved på panden, hele tiden... Men du vil være stolt som bare pokker, når de er gået hjem....
    Og næste gang vil det være en tand lettere.
    Krammer, Jeg tror på dig <3

    SvarSlet
  4. Hej du!
    Det skal da nok gå fint - det er jo så befriende at være i selskab med andre strikkenørder - snakken og fnisen tilsat god kaffe, the, og boller, det kan ikke gå galt!
    Jeg glæder mig til at se mine nye strikkeveninder!
    Knus og op med humøret!
    Kirsten/Maskebal

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke, du har garanteret ret, jeg skal bare lige tilbage til "hvordan er det nu man gør" :)

    Jeg bager boller og har uddelegeret en kage til dem der måtte gide eller have lyst, for jeg kan ikke begge dele.

    Tak for rådet og mange knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  6. Kære Karina, det gør jeg garanteret og du skal være velkommen, hvis du en dag er i nabolaget og det er torsdag :)

    Kh Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Arduinna, jeg er faktisk allerede lidt stolt fordi jeg har kastet mig ud i det, og det hjælper at du bakker mig op :)


    Tak for det kære
    Knus Henriette

    SvarSlet
  8. Kære Kirsten, :) ja jeg tror også på at det nok skal gå, det plejer det jo. Det glæder mig at du også kommer.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  9. Ih, det lyder hyggeligt.
    Det skal du bare kaste dig fluks ud i. Det er ski... sundt, og skønt at have gæster på den måde. :-)

    Glæder mig til at høre om det.

    SvarSlet