I aftes og i dag

Aftenens strikkeseance var bare så herlig. Garn og sludren i massevis, og også min elskede på sidelinen, hvad mere kan jeg forlange?

Ik så meget, kun ku jeg ønske mig, at jeg ikke efter sådan en omgang har det som efter 12 runder..


Ingen skal være i tvivl om at det er hele prisen værd. Hver en time og hvert et minut betød en masse for mig, og at jeg i det hele taget kan, er jo beviset på at de mange timers terapi har virket. Der er milevidt fra dengang jeg sad i et hjørne og græd, med panikken i hele kroppen, og gæsterne som typisk var familie, diskret underholdt børnene i den anden ende af lejligheden. Men der er en pris.

Ubønhørlig som Ribers og Skat, kræver kroppen og hovedet ind bagefter, og i dag kan jeg intet som helst. Jeg skulle have været til tandlægen og skulle have alt muligt andet, men alt er aflyst og udsat, for der er ikke mere i mig før jeg har fået restitueret. I morges ku jeg slet ikke komme op og ud af min seng, og hvad der blev sagt til mig trængte ikke ind som ord, men kun som lyde jeg ikke kunne differenciere.

Nu hvor kl er over to, er det endelig lykkedes mig at vågne så meget op, at jeg har kunnet dingle ud, og brygge mig en kop kaffe. Det lyder måske vildt, men sådan er det bare og jeg ville ikke undvære aftenens oplevelse for noget. Skidt med det, jeg har det jo godt og er glad.


Det beviser bare at der er en god grund til at jeg er hvor jeg er i verden.


Hjemme og ikke i arbejde.


Tusind tak i skønne kvinder for en dejlig aften. Tak for gaverne der glædede mig og nu kan minde mig om en god oplevelse. Jeg vil glæde mig til næste gang hos Lidka, og så lover jeg at der kommer billeder på senere. Lige nu kan jeg ikke engang overskue at sætte stikket i, så jeg kan kopiere det hele ind fra kameraet og til computeren.