Strikkeklubben i aften og Josefine får dårlige nyheder..

Så er jeg søreme parat til gæster.


Der er et par afmeldinger så det ser ud til, at vi alle kan sidde omkring samme bord, det bliver hyggeligt. Josefine har meldt sin ankomst og det syntes jeg er helt vildt dejligt. Tænk at hun er kommet dertil at hun vil være med i mors strikkesjov..

Jeg er lidt rystet i dag forresten, for hun ringede og fortalte at der ved ugens lægesamtale, var blevet luftet lidt om, at de vil udskrive hende allerede om en tre ugers tid! Det kan jeg ikke lige fatte må jeg indrømme, så i morgen må jeg ringe til dem for at høre hvad det nu er for noget? Det er da muligt at de syntes det går godt med hende, men det er jo netop fordi hun er der, og i et behandlingsforløb. Kommer hun ud i livet igen allerede, ja så er jeg desværre sikker på at vi har balladen og problemerne igen. Og hvad skal hun så ud til?? Hendes skole er overstået til den tid og begynder ikke nyt forløb igen med samme lærer før til august. Det vil sige at hun så er henvist til at sidde her indtil da, og det vil sende hende lige durk tilbage på fobiens gren igen. Så mange måneder hjemme er bare ikke løsningen.


Ja ja jeg ved det, jeg er ikke optimistisk, men i denne sag vil jeg forbeholde mig ret til at være REAlistisk, og sagen er at efter hun har været indendørs i henved tre år, så har jeg en vis erfaring med hvordan det bliver.

Øv, jeg er lidt nede over det, men jeg vil ikke spolere min aften med bekymringer om det. Først i morgen fortsætter jeg kampen.


SUK