06 marts 2010
Pyhh sikke jeg fik sovet i går. Som en anden mulvarp lå jeg der under dynen og kom kun lige frem i kort tid ad gangen.
Hver gang jeg var oppe, gik der ikke mere end kort tid, før jeg fandt mig selv nærmest lodret sovende, og så var det bare retur igen. Dyr og børn fik hvad de skulle af mad og drikke, men ellers tror jeg ikke jeg har sat mig de store spor i verdenshistorien i går.
Skidt med det, solen skinner og jeg sidder da i min lænestol lige nu. Gode tegn og dagen i dag har slet ikke noget der minder om pligter eller aftaler på programmet. Jeg har stadig ondt i maven, et klassisk " nu tager du den bare med ro " signal fra min krop, så det gør jeg så.
Jeg vender i stedet blikket og tankerne mod vinduet og nyder at denne lørdag morgen ligner en solrig dag. Mit retreat vender sådan at solen står på fra tidlig morgen til langt over middag, så ikke nok med at jeg kan vågne i rolige omgivelser, jeg får også lyset fra solen med i købet.
Dette lille værelse var genstand for megen opmærksomhed i torsdags, og ud fra de damers reaktioner, kunne både kæresten og jeg klart fornemme, at jeg har ramt et eller andet i måden det er indrettet på, og hele hensigten med sådan et værelse. Jeg er selvfølgelig stolt og glad, men lad mig bare sige det med det samme, jeg modtager ingen klager fra ægtefæller, der nu må lægge øre til ønsker i samme retning, fra mine strikkeglade medsøstre. Hihi
Det var lidt morsomt for så snart de var inden før døren, ville de alle som det første se mit rum med egne øjne, og jeg tror godt jeg kan skrive at der var begejstring over hele linien. Jeg føler mig både heldig, forkælet og rig. Rig på fibre og farver, men også fordi jeg har lært så søde mennesker at kende, og tænk... alt sammen fordi jeg begyndte at blogge.
Ikke nok med at de kom, så og strikkede, jeg fik også gaver. En farlig farlig bog med småkageopskrifter i, smukke farvede lys, blomster og en lille påskepynteting. Jeg har kigget i bogen, og Bettina... det kan du altså ikke være bekendt ;) Den er jo fyldt med fristelser som IKKE er svære at gå til. Hmm
Mine egne småkager, der begyndte som runde cookies, men endte med at være firkantede flade tingester. Det skyldes nok den hvide chokolade, der måtte i brug fordi jeg havde glemt at handle mørkt ind.
De her blev dog runde og jeg tror at de var ok. Tranebær og kirsebær , havregryn og cornflakes er nogle af de ingredienser der er i. Lidt for søde til mig, men ikke til ungerne og John ;)
Lidka, Bettina, Pernille og Kirsten i fuld strikkesving.
Check lige min elskede der sidder der klemt inde over ved sin computer...
Ja jeg siger ikke noget, men han påstod han bare hørte musik! Ha den er god med ham, han fik garanteret nok af strik og endnu mere strik i ørene ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hold da op, hvor det både ser ud og lydet til, at I har haft en dejlig og hyggelig aften. Gid man boede tættere på, så ku' man måske få lov til at deltage :)
SvarSletNej, hvor ser det hyggeligt ud! Jeg har læst på Kirstens blog om dit lækre, lækre værelse. Lyder skønt!
SvarSletDejligt, at du allerede er godt på vej op til overfladen igen efter den store gæste-tur. God weekend!
Hej Jette og velkommen her hos mig :)
SvarSletJamen det var altså også vildt hyggeligt, hvor bor du henne??
Dejlig søndag
kh Henriette
Hej Christunte, ja jeg bliver helt stolt fordi hun roste det sådan. ;) Den er en gave jeg her har fået mig, og jeg glæder mig over det hver dag.
SvarSletI lige måde til dig og kh
Henriette ;))
Ren hygge, jeg ville gerne have været der.
SvarSletMåske manden også kunne ønske sig sit eget rum at fortrække ind i..?
Hej Tante.
SvarSletHe he, der har du nemlig fanget noget ;)
Du er altid velkommen til at komme til strik, du skal bare sige til i forvejen. HVIS altså du bor i Kbh eller omegn ;)
KH Henriette
Bor i den nordlige ende af landet, så det er ikke tit, jeg i nærheden af dig/jer... ;)
SvarSlet