01 marts 2010

Søndag på Vesterbro

Vi var på visit i går, hos venner på Vesterbro.


Jeg var blevet tilbudt et mobilswap, og er nu den nye ejer af en smart tingest der kan alverdens ting, spørgsmålet er så kun om jeg kan finde ud af af bruge den OG om Rasmus kan komme sig over, at hans mor nu er i besiddelse af en model der er smartere end hans? Det mener han nemlig at den er, men han er nu også lidt muggen fordi hans egen er gået i stykker efter ophold i en buskelomme og deltagelse i vild leg i skolegården. Livet er så uretfærdigt nemlig ;)


Da vi skal hjemad bliver kæresten lidt bleg og så sker der følgende:


En mand og en kvinde

Tusmørke

Begyndende slud falder ned fra himlen

En bil...

... og nøglerne i tændingen INDE i bilen!


Min bil er jo en ældre model, og har ikke hverken centrallås eller noget andet fancy og da vi forlader bilen har han simpelthen bare lade nøglerne sidde i, og jeg smækker dørene som altid.


Nu er jeg jo en forstandig kvinde og iøvrigt hjælper hverken gråd, stampen i jorden, råben eller skæld ud, så jeg er klar til at tage hjem ad alternativ vej og så kan han som straf få lov til selv at returnere efter bil og nøgler, inden han får lov at betræde vores varme stue igen. Men næh nej da, ikke tale om , der er da andre og mere kvikke måder at få adgang til dytten på, så her er hvad man gør når man er min kæreste:


MAN tager:

En ledning med en løkke i den ene ende ( venligst udlånt af vore værter)
En kniv ( venligst udlånt af vore værter)
En lommelygte ( venligst udlånt af vore værter)


Derefter sker der følgende:


En kvinde og en mand i en gade på Vesterbro, prøver med kniven at lirke ledningen ind i bilen. Forbipasserende undrer sig overhovedet ikke over det mistænkelige syn, hvilket undrer mig. Tusmørket går over i regulær sort aften, og den udlånte lommelygte som er af slagsen hvor man drejer et håndtag for at lade den op, bliver mere og mere udpint, og løkken der skal fange den lille knap i gulvet, hvormed man kan få bagsmækken op, bliver ved med at dreje i forkert retning. Den ellers varmt påklædte kvinde begynder at fryse, manden forsvinder pludselig i retning af nærmeste kiosk for at erhverve sig en lygte der duer, kolde ting begynder at falde ned fra himlen af, mand dukker op igen med en lygte, kvinde får grineflip fordi situationen er så sindssyg og fordi at tiden nu er sådan, at de kunne være nået hjem og tilbage igen allerede MED en nøgle.

En time senere lykkedes missionen og de to er nu på vej hjem...


Lad mig bare gentage:



Jeg har endnu tilgode at kede mig i dette forhold :)



Atju!

14 kommentarer:

  1. Den er misundelsesværdig, din evne for at grine af besvær.
    Det er måske en evne man skal have lært, før et forhold kan blomstre.

    SvarSlet
  2. Ja I keder jer vist ikke hjemme hos dig :-)
    Finder det også underligt, at ingen undrede sig over sådan et syn, men mon ikke mange er bange og ikke vil blande sig, og da slet ikke om aftenen?
    Godt I nåede ind i varmen tilsidst :-))))

    SvarSlet
  3. Sikke en oplevelse... Gad godt have været en flue- INDENFOR i bilen... :o)

    SvarSlet
  4. Øhhh nej det lyder bestemt ikke kedeligt :P
    God mandag - knus herfra.

    SvarSlet
  5. Ohh, det minder mig om dengang bedsteveninden og jeg kom hjem fra ferie, blev hentet i lufthavnen af min daværende kæreste (senere barnefader) og kammerat med bil... Hos Bedsteveninden blev alle læsset af og blev indbudt til noget at drikke - så langt, så godt.. indtil det viste sig at al bagagen stadig var i nu aflåst bil, med nøgle indeni...!

    Efterfølgende sås Bedsteveninden og jeg på balkon et sted på bryggen, råbende opmuntrende til de to mandfolk, der prøvede lidt af hvert, inden flere mænd dukkede hjælpende op og en endelig fandt et stykke tæt, stift bånd af den art, der bliver pakket om forsendelser, der ikke skal gå op... i gamle biler virker sådan noget som en dirk....

    Behøver jeg sige noget om hvor meget vi grinede... :D

    SvarSlet
  6. Et eller andet sted, tror jeg at det vi har været igennem i vores liv, gør at vi netop kan se det morsomme i situationer, som andre overhoved ikke ser det morsomme i.....
    Men helt ærligt, der er da større kriser til i vores liv, så kan vi sgu lige så godt for det bedste ud af de mindre af slagsen ;-)

    Knuz

    SvarSlet
  7. Altså Henriette, hvor sjovt, nok ikke at stå der, men at læse om det. Jeg elsker virkelig dine indlæg, du kan skrive det så levende, og vi alle har nok prøvet samme situation, så derfor ekstra skægt :o)
    God aften

    SvarSlet
  8. Hej Tante, jo det er nok efterhånden en tillært evne, og også fint i tråd med min opdragelse til positivist ;))


    Knus til dig

    SvarSlet
  9. Hej Laura, ja er det ikke besynderligt? Ku nu have været morsomt hvis politiet var dukket op. Så ku vi sige med god samvittighed at vi brød ind i egen bil HA!

    Knus og god aften :)))

    SvarSlet
  10. Nå ja Pi Andrea, det ville garanteret have været en film værd for en flue *fnis*


    Knus og hej :))

    SvarSlet
  11. Tak Anette, jeg blev bare lidt for kold syntes jeg.

    Håber at du har det godt igen og mange knus
    Henriette :)))

    SvarSlet
  12. Jamen så ved du nøjagtigt hvordan det gik til i går Pernille. Tænk hvis det havde været højlys dag?? Uha sikken opsigt det ville have vakt.

    Knus og på gensyn
    Henriette :))

    SvarSlet
  13. Nemlig Arduinna, jeg må dog indrømme at jeg førhen var meget mere temprementsfuld..

    Mange knus til dig ;))

    SvarSlet
  14. Kære Sonnie, det blev lidt mindre komisk da jeg begyndte at fryse noget så grundigt. Især om numsen, det mærker jeg nemlig idag som lidt blæreav..

    Knus og god aften
    Henriette :))

    SvarSlet