…være fordomsfuld til tider. Jeg prøver, men med to voldsomt ubehagelige oplevelser tæt inde på livet, forårsaget af indvandrere inden for to mdr, så syntes jeg det kræver al min styrke ikke at rase op og råbe:
Hvad fanden er det for en måde at te sig på??
I sidste måned blev vores største søn overfaldet uden varsel en aften på vej til 7/11. Tæt på sit hjem gik han, da tre ikke-danskere passede ham op, råbte skældsord efter ham og derefter væltede ham om på jorden hvor han blev både sparket i hovedet og trampet på. Det var sen aften og ingen mennesker var i nærheden.
Han røg på skadestuen og anmeldte selvfølgelig overfaldet, men bevidstheden om, at han ved at minimum en af dem bor i nabolaget, gør ham ikke videre tryg. Han aner stadigt ikke hvad der egentlig skete den aften..
I dag var det så Rasmus der måtte ringe efter hjælp.
Tilfældigvis befandt både John og jeg os lige i nærheden, så jeg strøg ud af Føtex efterladende min vogn og varene, fast besluttet på at det ville jeg knagme ikke finde mig i een gang til. Det viser sig at Rasmus er blevet passet op INDE i Blockbuster, hvor der i vidners påhør står en knægt og anklager ham for alverdens ting, han truer både med tæsk og andet ubehageligt, så Rasmus bliver bange og ringer til politet og os. I mellemtiden er knægten blevet smidt ud af butikken, men har taget opstilling lige uden for døren, så Rasmus ikke tør gå ud derfra, og da jeg kommer løbende er han stadigt ude på gaden. John er fremme inden jeg når at blinke med øjenene, og har taget fat i bøllen som da vi kommer løbende fra alle sider bliver noget rystet, og begynder at bortforklare. Trods vidner der har hørt ham true Rasmus, nægter han hårdnakket at det er sket. En værre tumult og opstandelse, men med det resultat at han og en kammerat der har stået lidt i baggrunden trækker sig tilbage igen. Rasmus aner stadigt ikke helt hvad det handlede om, men såvidt vi ku få ud af den anden, så handler det om rygter og nogen der har sagt noget, som ikke rigtigt er til at vide om er sandt. Bøllen er en fister der er smidt ud af skolen og som Rasmus ikke har noget at gøre med. Vi brugte rimeligt meget tid på at forklare at det ikke er sådan man griber noget an. Trusler om vold er bare ikke ok, men om det fiser ind er spørgsmålet..
Jeg må indrømme at jeg i det øjeblik ikke overvejede et sekund hvad jeg ville stille op overfor en stor dreng, større end jeg selv, men mit instinkt gik noget i retning af at slæbe af med ham og skælde ham huden fuld. Nok ikke videre konstruktivt eller fornuftigt, og jeg er da også glad for at John kom mig i forkøbet.
Nu er vi hjemme igen, jeg efter at have været tilbage i Føtex og begyndt forfra med indkøb, og jeg er lige til en tur på langs.
Hvad pokker sker der i vores samfund, at det er dagligdag at bruge næverne i flæng??
Hos os (på mit arbejde) oplever vi ofte et sprog og en tone der langsomt bliver grovere og grovere.
SvarSletVi oplever en større tendens til at ordne sagerne med næven snarere end hjernen.
Vi oplever det både fra etniske danskere og fra andre med fremmed oprindelse.. Vi oplever det fra alle ... endda ind imellem de søde små piger.
Min oplevelse er at vi desværre som samfund bevæger os i en retning, der ikke er særlig rummeligt.
Jeg oplever et samfund der ikke anerkender forskellighed og som langt hen ad vejen bygger på frygt.
Jeg tror ikke det er den rigtige retning.
Hold da op! Jeg er rystet over din beretning og helt uforstående overfor den meningsløse vold og fornedring af dine drenge. Jeg håber, at politianmeldelserne vil hjælpe, om ikke andet så for at give dem en lærestreg.
SvarSletJeg er enig med Pernille i, at den udvikling, samfundet er i gang med ikke tiltaler mig synderlig. Vi må tage anerledes fat over for unge mennesker, så de ikke bliver rodløse og voldelige. Uanset hudfarve og baggrund. Og en bedre integrationsstrategi, så vi kan dele samfundet med de personer, der har brug for at flygte fra deres eget land.
Jeg håber, at Rasmus kommer godt over episoden.
Kærligst, Mette